Helsingør Købstads 500 Aars Jubilæum er en dansk dokumentarfilm fra 1926.

Handling Helsingør fejrer sit 500 års jubilæum som købstad juni-august 1926. Der er procession igennem byen og en ridderturnering. I Fratergaarden opføres det engelske skuespil Enhver, og i Kronborg Slotsgård opføres Shakespeares Trold kan tæmmes med blandt andet Johannes Poulsen, Aage Fønss og Henrik Malberg. En del af jubilæet er også Arbejderstævnets sportsopvisninger med "Dystløb" i havnen og kapsvømning over Øresund fra Helsingborg, hvortil der også aflægges en kort visit. Statsminister Thorvald Stauning og Kong Christian 10. deltager i festlighederne. Indledende fortælles om Helsingør bys historie helt fra Kong Erik af Pommerns tid, dvs. fra 1400-tallet.

Medvirkende Thorvald Stauning Kong Christian 10. Thorkild Roose Anders De Wahl Mathilde Nielsen Henrik Malberg Svend Kornbeck Signe Kolthoff Sigvald Larsen Rasmus Christiansen Viggo Wiehe Else Skouboe Johannes Poulsen Robert Storm Petersen Erling Schroeder Aage Fønss Ulla Poulsen

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Dokumentarfilm fra Danmark Kategori:Portrætfilm fra Danmark Kategori:Danske film fra 1926 Kategori:Helsingør