Dimmalætting (dansk "daggry") er en færøsk avis med sæde i Tórshavn. Avisen var Færøernes største avis i mange år, men gik konkurs i 2013. I oktober 2014 udkommer den igen med ny ejer.
Avisen udkom fem gange om ugen i et oplag på ca. 8.500. Det svarer til, at mere end hver anden husholdning på Færøerne modtager avisen. Det første prøvenummer udkom den 8. december 1877, og den første regulær udgave den 5. januar 1878 som Amtstidene for Færøerne, mens navnet Dimmalætting var en tilføjelse, som var et nyt ord i det færøske sprog, da V.U. Hammershaimb skabte det for avisen.
Da Sambandsflokkurin blev stiftet i 1906 blev "Dimma" dets partiblad. Selvom bladet fra 1995 kalder sig upartisk, var chefredaktøren indtil 2005 samtidig i partiets hovedbestyrelse. Indtil 1910 var avisen kun skrevet på dansk, indtil 1947 tosproget og siden mest skrevet på færøsk. Indtil 1911 kom det kun om lørdagen, siden også på onsdage. Fra 1920'erne havde det også seks i stedet for fire sider, og fra 1970 udkom avisen tre dage om ugen med otte sider eller mere. Fra 1996 udkom Dimma fem gange om ugen. De sidste år var tirsdagsudgaven gratis.
Dimmalætting havde også aktiemajoriteten i avistrykkeriet Prentmiðstøðin, hvor den konkurrerende avis Sosialurin er minoritetsejer. Prentmiðstøðin er Færøernes eneste rotationstrykkeri.
I 2013 gik Dimmalætting konkurs.
Den 10. oktober 2014 udkommer Dimmalætting igen med ny ejer. Den vil være en weekendavis. Det er sagfører Poul Hansen, som ejer Dimmalætting. Fire journalister arbejder for den nye Dimmalætting, de er: Sveinur Tróndarson, Emil L. Jacobsen, Georg L. Petersen og Leif Láadal.
Redaktører 1878 - 1879 Lytje Lützen exam. jur. 1880 - 1882 Oliver Petræus Effersøe 1882 - 1885 Louis Bergh 1885 - 1886 H. C. Petersen 1886 - 1889 R. C. Effersøe 1889 - 1892 Jacob Johansen 1892 - 1893 Oliver Petræus Effersøe 1893 - 1894 Emil Bruun 1894 - 1900 Enok Daniel Bærentsen 1900 - 1901 Søren E. Müller 1901 - 1902 Chr. Heilskov 1902 - 1905 R. C. Effersøe 1905 - 1918 Oluf Skaalum 1918 - 1936 Poul Niclasen 1936 - 1981 Georg L. Samuelsen 1981 - 1995 Benny Samuelsen 1995 - 2001 Beate L. Samuelsen 1995 - 2002 Georg L. Petersen 2002 - 2007 Ingi Samuelsen 2007 - 2013 Árni Gregersen 2014 - Sveinur Tróndarson
Referencer
Ekstern henvisning Dimma.fo (hjemmeside på færøsk)
Kategori:Aviser fra Færøerne Kategori:Aviser på dansk Kategori:Aviser på færøsk Kategori:Tórshavn Kategori:Etableret i 1878