Mew er et dansk rockband, der består af Jonas Bjerre (sang og guitar), Silas Graae (trommer) og Johan Wohlert (bas).

Historie

Opstarten Bandet begyndte at spille musik sammen i syvende klasse på Bernadotteskolen, da de skulle lave et kunstprojekt og valgte at lave en film om menneskets ødelæggelse af naturen. De fik lavet filmen, men de havde også selv komponeret musikken til filmen.

I 1995 blev Mew dannet i Hellerup, og de indspillede en demo om sommeren samme år. Deres første album, A Triumph For Man, blev udgivet i april 1997 af Gyldendals pladeselskab Exlibris. Pladen blev produceret af Damon Tutunjian fra den amerikanske indie-gruppe The Swirlies og fik pæne anmeldelser, og gav et mindre radiohit med "I Should Have Been A Tsin-Tsi (For You)". Tsin-Tsi er navnet på en ingrediens i traditionel kinesisk medicin, som det nævnes i Hong Kong-filmen "Iron Monkey" fra 1993.

I maj 2000 udkom Mews andet album Half The World Is Watching Me som de selv udgav på deres eget nystiftede pladeselskab Evil Office. Mew fik hjælp til produktionen af Flemming Rasmussen, men producerede det meste selv. Half The World Is Watching Me gav også Mew radiohits med "King Christian", "Mica" og "Am I Wry? No".

Mew turnerede derefter intensivt, og under deres koncerter gjorde de meget ud af billeder for at tilføje noget visuelt. Mew turnerede også en del i udlandet og i marts 2001 underskrev bandet en international kontrakt med den engelske afdeling af Epic/Sony. Kontrakten lød på fem album, og det første skulle være et opsamlingsalbum med sange fra deres tidligere album plus nogle helt nye sange.

Succes I 2003 udkom albummet Frengers (Not Quite Friends But Not Quite Strangers) med gamle sange i nye indspilninger samt fire nye sange. Rich Costey (Audioslave, Rage Against The Machine m.fl.) blev valgt som producer. Frengers udkom i Danmark i marts og i England i april 2003. Albummet har en lidt hårdere eller tungere lyd end forgængerne. Albummet fik særdeles positive anmeldelser i både Danmark og England. Albummet solgte platin (over 40.000 eksemplarer) i Danmark, og Mew blev et stort navn i bl.a. Japan og Mexico.

Arbejdet med det næste album foregik i Los Angeles med produceren Michael Beinhorn (som bl.a. står bag Red Hot Chili Peppers og Korn). Den første single udkom i sommeren 2005 og var Apocalypso. Sangen var dog ikke en officiel single. I september udkom albummet så, And The Glass Handed Kites. Siden er "Special", "Why Are You Looking Grave" og "The Zookeeper's Boy" blevet singler. Ved den kortlivede nordisk prisuddeling Nordic Music Awards modtog gruppen prisen for Bedste nordiske gennembrud i 2005. Med prisen fulgte 100.000 SEK.Priser til Mew og D-A-D. GAFFA. Hentet 27/9-2024Mew kåret som Bedste nordiske gennembrud. DR. Hentet 27/9-2024

Til Danish Music Awards i 2006 vandt Mew 4 priser; Årets Sanger, Årets Rockudgivelse, Årets Danske Gruppe og Årets Danske Album for And The Glass Handed Kites.

Den 11. april 2006 valgte bassist Johan Wohlert at forlade Mew for at danne The Storm med sin kone, Swan Lee-sanger Pernille Rosendahl. De 3 tilbageværende medlemmer af Mew har udtalt at de har fundet en anden bassist (Bastian Juel) de vil spille med til koncerter, men at han ikke vil blive fast medlem af bandet.

Den 18. september 2006 genudgav Mew deres første album A Triumph For Man, inklusive alle sangene fra det første album samt en lang række b-sider.

Den 4. december udsendte Mew en live-dvd med den oprindelige gruppes (Jonas, Bo, Silas og Johan) sidste koncert på dansk jord. Koncerten foregik i KB Hallen. Med på dvd'en er der også over 1 times ekstramateriale, nogle optagelser lavet af bandet selv fra arbejdet med deres seneste album, And the Glass Handed Kites.

Året efter genudgav gruppen også det andet album, Half The World Is Watching Me, igen med en bonus-cd med b-sider.

Med en koncert ved BeatDay 07 og ved en festival i Norge afsluttede Mew deres And The Glass Handed Kites-tour, hvilket disse to koncerter også indikerede ved begge at indeholde nyt materiale: en ny intro samt en forlængelse på sangen Chinaberry Tree. Bandets femte album, No More Stories/Are Told Today/I'm Sorry/They Washed Away/No More Stories/The World Is Grey/I'm Tired/Let's Wash Away, udkom den 17. august 2009.www.alarmmusic.dk

+ - og Visuals (2012–nu) Den 14. juni 2014 til NorthSide Festival i Aarhus annoncerede bandet, at deres tidligere bassist Johan Wohlert var tilbage i Mew. Bandets sjette studiealbum, + - (udtales Plus Minus) udkom den 21. april 2015. Det var bandets første album i mere end fem år, og det første med Johan Wohlert siden han forlod bandet i 2006.

Den 1. juli 2015 anoncerede bandet at Bo Madsen havde forladt Mew. I et interview i 2016 sagde Bo Madsen, at Mew blev grundlagt på venskabet mellem ham og Jonas Bjerre, og udtalte: "Til sidst kunne venskabet dog ikke længere. Når venskabet ikke kan bære, er der ikke noget grundlag for at arbejde sammen."»For mig findes Mew ikke i verden længere« - politiken.dk Den 9. marts 2017 kom det frem at Mew havde aflyst deres optræden ved GAFFA-Prisen 2016 fordi de ifølge GAFFA ikke ønskede at "optræde på samme scene som bandet Turbolens", der er anført af Bo Madsen. Bo Madsen kaldte beslutningen for "helt uforståeligt" og udtalte til BT: "Vi glæder os bare til at spille, og jeg har intet problem med, at de (Mew) spiller overhovedet."

Mew udsendte deres syvende studiealbum, Visuals, den 28. april 2017. Det var bandets første album uden guitarist Bo Madsen.Mew annoncerer nyt album ‘Visuals’ – hør første single ‘Carry Me To Safety’

Bandet gik i opløsning i 2025.

Hæder

Danish Music Awards År Modtager/nomineret arbejde Pris Resultat 2006DMA06 - og vinderne blev… | ifpi.dkDanish Music Awards 2006. DR. Hentet 12/11-2024 And the Glass Handed Kites Årets Danske Album Mew Årets Danske Gruppe Jonas Bjerre Årets Danske Sanger "The Zookeeper’s Boy" Årets Danske Hit And the Glass Handed Kites Årets Danske Rock Udgivelse 2010DMA er klar med nomineringerne. GAFFA. Hentet 6/11-2024 No More Stories Årets Danske Album 2015Her er de nominerede til Danish Music Awards. BT. Hentet 3/10-2024 +- Årets danske rockudgivelse Mew365 (turné) Årets idé

GAFFA-prisen År Modtager/nomineret arbejde Pris ResultatHer er samtlige GAFFA-Prisen-vindere 1991-2014 . GAFFA. Hentet 24/1-2024 2005 And the Glass Handed Kites Årets Danske Album Jonas Bjerre Årets Danske Sanger MewÅrets Danske Band 2009 Jonas Bjerre Årets Danske Sanger

MTV Europe Music Awards År Modtager/nomineret arbejde Pris Resultat 2005 Mew Best Danish Act

Nordic Music Awards År Modtager/nomineret arbejde Pris Resultat 2005 Mew Største Nordiske Gennembrud

P3 Guld År Modtager/nomineret arbejde Pris Resultat 2003Landets største lytterhit. BT. Hentet 20/9-2024 Mew P3 Kunstneren "Snow Brigade" P3 Lytterhittet 2005P3 Guld 2005 hædrer den danske musik i året der gik. DR. Hentet 20/9-2024 Mew P3 Kunstneren "The Zookeepers Boy" P3 Lytterhittet 2009 Mew, Roskilde 2009 P3 Live Prisen "Introducing Palace Players" P3 Lytterhittet

Årets Steppeulv År Modtager/nomineret arbejde Pris Resultat 2004 Mew Årets Orkester Frengers Årets Album 2006 And the Glass Handed Kites Årets Album MewÅrets Komponist

Diskografi Album 1997: A Triumph For Man 2000: Half the World Is Watching Me 2003: Frengers 2005: And the Glass Handed Kites 2006: A Triumph For Man, re-release med bonus-cd. 2007: Half the World Is Watching Me, re-release med bonus-cd. 2009: No More Stories... 2010: Eggs Are Funny, opsamling med nyt nr. 2015: +- 2017: Visuals 2018: Mew With Copenhagen Philharmonic, optagelse af bandets optræden med Copenhagen Philharmonic orkester i 2017.

Singler 1997: She Came Home For Christmas 2000: King Christian 2000: Her Voice Is Beyond Her Years 2000: Mica 2000: I Should Have Been A Tsin-Tsi (For You) 2000: She Came Home For Christmas 2002: Am I Wry? No 2003: Comforting Sounds 2003: She Came Home For Christmas/That Time On The Ledge 2003: 156 2005: Apocalypso 2005: Special 2006: Why Are You Looking Grave? 2006: The Zookeeper's Boy 2009: Introducing Palace Players 2009: Repeaterbeater 2009: Sometimes Life Isn't Easy 2010: Beach 2010: Do You Love It? 2013: Making Friends (13) 2015: Satellites 2015: Water Slides 2015: The Night Believer 2015: Witness 2017: Carry Me To Safety 2017: 85 Videos 2017: Twist Quest 2017: In a Better Place

B-sider Superfriends Quietly Bones (Song for Albert) That Time On The Ledge Animals Of Many Kinds City Voices Drown Forever And Ever In Time Do You Forget Killer King Christian (new) Like Chaser Like Paper Cuts Mica (new) Misplaced Nothing Is Red Safe As Houses 白い唇のいざない (Shiroi Kuchibiruno Izanai) Succubus Watch This Space Where Have All The Geysers Gone?

Live-DVD'er 2006: Live in Copenhagen. Optaget i K.B. Hallen.

Referencer

Eksterne henvisninger

Officielle hjemmeside

Kategori:Har spillet på Roskilde Festival Kategori:Musikgrupper fra 1995