thumb|Radbod II efter en bogillustration fra 1618-20 af Pieter Feddes van Harlingen thumb|Det frisiske kongerige mellem ca. 500 og 800. Efter 734 var der kun et beskedent område tilbage, som friserne selv kunne regere. Radbod II (født ca. 729, død ca. 792) var ifølge nogle beretninger den sidste frisiske konge eller hersker. Nederlandske historikere betragter ham som en fiktiv person.
Radbod 2. som fiktiv person
Den nederlandske historiker Jan Bolhuis van Zeeburgh, der levede i 1800-tallet, gjorde i sit værk Kritiek der Friesche geschiedschrijving (udgivet 1873) meget ud at gendrive opfattelsen af, at Radbod 2. skulle være en historisk figur. Ifølge ham var Radbod 2. en fiktiv skikkelse, der var opstået, fordi nogle frisiske krønikeskrivere oprindeligt havde lavet en skrivefejl. De skrev, at den historiske frisiske konge Radbod (død i 719) kæmpede mod den frankiske leder Karl, som de fejlagtigt opfattede som Karl den Store (747-814). Radbod kæmpede imidlertid mod Karl Martel (689-741). De apokryfe krønikeskrivere tilføjede derfor en ekstra og anden Radbod til listen over konger for at give historierne om slaget mod Karl den Store en vis sammenhæng.Jan Bolhuis van Zeeburgh (1873): Kritiek der Friesche geschiedschrijving. Martinus Nijhoof, Haag. 208 sider.
Senere nederlandske historikere opfatter tilsvarende Radbod 2. som en fiktiv person.Otto S. Knottnerus: Redbad als icoon van de Friese identiteit. Artikel i "De Vrije Fries", Jaarboek, 2021. Dermed knytter figuren sig til et karakteristisk træk ved frisisk historieskrivning og litteratur fra middelalderen og op til det nittende og tyvende århundrede, nemlig eksistensen af en betydelig mængde fantastiske, apokryfe og mystificerede historiske værker om frisernes oprindelse og identitet. De omfatter middelalderlige oprindelsesmyter som Gesta Frisiorum eller Tractatus Alvini, humanistiske skrifter fra det sekstende århundrede og direkte forfalskninger fra det nittende århundrede som blandt andet den berygtede .Goffe Jensma, 'Historical Frisian Literature: Fakes and Forgeries, myths and mystifications in Frisian Literature', i: Studiegids Universiteit van Amsterdam, 2011
Suhm anser, at visse personer i personkredsen omkring Radbod II nok mest er at betragte som fabler, men selve Radbod (II) anser han dog som historisk nok, men dog næppe en egentlig konge.P. F. Suhm: Critisk Historie af Danmark, udi den hedenske Tid, fra Odin til Gorm den Gamle, III. Bind, København, 1776. (ss. 553-558)
Biografiske oplysninger Krønikeskriveren , der levede i 1500-tallet, skrev, at Radbod 2. var en konge af Frisland (måske i perioden 749?-786(?)). Han kan have været en bror til forgængeren Gundebold.Biographisch woordenboek der Nederlanden, Haarlem, 1852: Radboud II Han regerede over området øst for Lauwers (de nuværende områder Groningen i Nederlandene og Ostfriesland i Tyskland).Wikipedy, frysk: Kort over det reducerede frisiske rige ca. 734-786
Han skal ifølge krønikeoptegnelser fra 737-738 8-9 år gammel være blevet opdraget i "Danerland" (Danmark). På mødrene side skulle han være familiemæssigt forbundet med den danske kongeslægt.Karsten Krambs: "Vikingetidens konger", Slovakiet, 2009
Hans datter Sindacilla var gift med WigbertAlbert Hüne: Geschichte des Königreichs Hannover und Herzogthums Braunschweig: I. II., Bind 1, Hannover, 1824 (s. 129), søn af sakserfyrsten Widukind og Geva, datterPetersen 1836, s. 10 af [ifølge Annales laurissense maiores] (eller søsterP. Engelhardt: "Danerne fra fødsel til dåb", København, 1980 (s. 243) til [ifølge andre kilder]) kong Sigfred.Carl Engholm: "Danske kongeslægter i det 8. & 9. århundrede. Karl den Store og Danerne", Kgs. Lyngby, 1994 (ss. 21, 50, 57 & 74)
Efter 754 thumb|Mordet på Bonifatius i 754 skabte uro i det frisiske rige og forværrede frisernes forhold til naboerne Frankerriget. I 754, efter mordet på ærkebiskop Bonifacius i Dokkum, flygtede Radbod 2. med hjælp fra sakserne og Widukind til "Danerland",Annales Fuldansis hvor han fik ophold hos kong Harald.Karsten Krambs: Det frisiske folk (The Frisians) (2015 - version 1.3) (s. 8)
Omkring 775 gjorde Karl den Store denne sidste uafhængige del af Frisland til en del af Frankerriget med kun et begrænset selvstyre overladt til friserne selv.
I 784-85 gjorde friserne opstand mod det frankiske overherredømme men led nederlag, og Radbod flygtede atter til "Danerland".Annales Bernard
Noter
Litteratur Duitstalige, uitgebreide en kritische beschrijving van Eggeric Beninga Eggeric Beninga, 'Chronyk of Historie van Oost-Frieslandt', in: Anthonius Matthaeus, Veteris Aevi Analecta seu Vetera Monumenta, Leiden 1706 Online op Google Books, 2e dr. Den Haag 1738 Online op Google Books Eggerik Beninga, Volledige Chronyk van Oostfrieslant, ed. Eilhardus Folkardus Harkenroht, Uitgeverij: Henrich Meybohm, Josua Beek en Hermannus Wolffram boekhandelaers, Emden 1723 Online op Google Books Eggerik Beninga, Cronica der Fresen, bearb. von Louis Hahn, aus den Nachlass hrsg. von Heinz Ramm, Aurich 1961-1964 (Quellen zur Geschichte Ostfrieslands, Bd. 4) (Deze uitgave vormt een weergave van twee handschriften, die verschillen van het handschrift dat Harkenroht gebruikte) Niels Matthias Petersen: Danmarks Historie i Hedenold: Anden Del. Hedenskab og Kristendom; Kjøbenhavn 1836
Se også Radbod af Frisland
Kategori:Frisland Kategori:Konger