Andreas Wolff (født 3. marts 1991 i Euskirchen) er en tysk håndboldspiller, der spiller for tyske THW Kiel og Tysklands håndboldlandshold. Han er målmand.

Karriere Klubber Wolffs første store klub var TV Großwallstadt, som han spillede for, til han i 2013 skiftede til HSG Wetzlar. Efter tre sæsoner i denne klub gik turen til det tyske storhold, THW Kiel. Efter tre sæsoner i den nordtyske klub skrev han kontrakt med polske Vive Kielce fra sommeren 2019.Efter fem sæsoner med Kielce, skiftede Wolff tilbage til Kiel i 2024.

Med Kiel spillede han 102 ligakampe og vandt den tyske pokalturnering to gange samt European League i 2019. Med Kielce blev han polsk mester i tre sæsoner, polsk pokalmester én gang samt været i finalen i EHF Champions League i 2022 (hvor Kielce tabte efter straffekast til FC Barcelona).

Landshold Wolff fik landsholdsdebut på det tyske B-landshold i 2013 og på A-landsholdet i januar 2014. Han var med på landsholdet til EM i Polen 2016, hvor Tyskland vandt guld og han kom på all-star holdet som bedste målvogter.

Derpå var han med det tyske hold til OL 2016 i Rio de Janeiro, hvor Tyskland først vandt sin indledende pulje og derpå kvartfinalen over . I semifinalen tabte tyskerne til (der senere tabte finalen til ), men de sikrede sig bronze med sejr over i kampen om tredjepladsen.

Han var desuden med til VM 2017, 2017 og 2021, EM 2020 og 2022 (hvor han dog kun fik to kampe efter at være blevet ramt af COVID-19) samt OL 2020 (afholdt i 2021) - i ingen af disse slutrunder vandt Tyskland medaljer.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Håndboldspillere fra Tyskland Kategori:Håndboldmålmænd Kategori:Håndboldspillere fra HSG Wetzlar Kategori:Håndboldspillere fra THW Kiel Kategori:Håndboldspillere fra Vive Kielce Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2016 Kategori:Deltagere for Tyskland ved sommer-OL 2016 Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2020 Kategori:Deltagere for Tyskland ved sommer-OL 2020 Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2024 Kategori:Deltagere for Tyskland ved sommer-OL 2024 Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Tyskland Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2016 Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2024 Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Tyskland Kategori:Olympiske medaljevindere i håndbold