Mexicansk billedkunst kan opdeles i pre-hispanisk mesoamerikanske æra, kolonitiden og perioden efter Mexicos uafhængighedskrig.
Mesoamerikansk kunst blev fremstillet før den spanske erobring af aztekernes rige i det område, der nu er det centrale og sydlige Mexico, og skete i en periode på omkring 3000 år.
Pre-columbianske kunst thumb|Et mayavægmaleri i Bonampak (i Chiapas), 8. århundrede e.Kr.
Den præcolumbianske kunst kan opdeles i tre perioder: præklassisk, klassisk og postklassisk.Rosas Volume 1, s.11. Den første dominerende mesoamerikanske kultur var olmekernes: "Fra de tidlige indianske folks billedkunst ... eksisterer kæmpe stenhoveder i Veracruz og Tabasco, udhugget af olmekerne (fra la Venta-kulturen) omkring 800 f.Kr.".denstoredanske.dk Fra den kultur opstod det, der er forbundet med Mesoamerika - såsom hieroglyfskriften, en kalender, første fremskridt i astronomi, monumentale skulptur- (olmekerhoveder) og jadearbejder.Paz, 1987 s.38.
De var forløbere for senere kulturer som Teotihuacán, nord for Mexico City, zapotekerne i Oaxaca og mayaerne i det sydlige Mexico, Belize og Guatemala.
I modsætning til moderne vestlig kunst blev næsten al mesoamerikansk kunst skabt for at tjene religiøse eller politiske behov, snarere end kunst for kunstens skyld. Denne kunst er stærkt baseret på naturen, den omgivende politiske virkelighed og guderne.Rosas Volume 1, s.12.
Kolonitiden, 1521–1821 thumb|Fjer på panel af træ. Motivet er fra kristendommen. Objektet var en gave fra familiemedlemmer af Moctezuma II til pave Paul III; dateret til 1539. Efter den spanske erobring prioriterede spanierne evangelisering og den tilhørende bygning af kirker. Klostre blev bygget i Mexico City og omegn.
Plumeria var en kunstnerisk, dekorationsteknik, hvor man brugte fjer.
Códices mexicas var bøger, som blev skrevet af indfødte. Disse blev også skrevet under kolonitiden.
De fleste Nahua-kunstnere, som malede billeder, var anonyme.
Barokken var fremtrædende inden midten af det 17. århundrede med værker af spanieren Sebastián López de Arteaga, eksemplificeret ved maleriet af Thomas Tvivleren: La incredulidad de santo Tomás.
Andre påvirkninger kom fra Caravaggio og Peter Paul Rubens.
Kendt for store fritstående lærreder i kirker var blandt andet Cristóbal de Villalpando.
Juan Rodríguez Juárez (1675–1728) og Juan Correa (1646–1716) var blandt æraens prominente malere. Correas mest kendte elev, José de Ibarra (1685–1756) havde også multietnisk baggrund. Miguel Cabrera (1695–1768) var muligvis også multietnisk.Ilona Katzew, "Valiant Styles: New Spanish Painting, 1700–85" in Painting in Latin America, 1550–1820, Luisa Elena Alcalá and Jonathan Brown, eds. New Haven: Yale University Press 2014, p. 169.
En af de rigeste byer i verden var Mexico City i 16.-18. århundrede, og dette muliggjorde finansiering af et betydeligt kunstmiljø.
Den sidste kunstinstitution, der blev etableret i kolonitiden, var San Carlos-akademiet i 1783.
Nyklassicisme Nyklassicismen kom til Mexico. En af de nyklassicistiske kunstnerne fra San Carlos-akademiet (spansk: Academia de San Carlos) var Manuel Tolsá. Han er kendt for en statue, støbt i bronze i 1803, af kong Charles IV. Statuen blev placeret i Zócalo, og siden 2011 er statuen i Museo Nacional de Arte.
Galleri
Fra uafhængigheden til udbruddet af den mexicanske revolution, 1821-1911 thumb|Tortureringen af Cuauhtemoc, afbilledet på et monument over ham på Paseo de la Reforma, af Gabriel Guerra (1847–1893).
I første halvdel af det 19. århundrede blev den romantiske malestil indført i Mexico og resten af Latinamerika af udenlandske rejsende, der var fascineret af den nyligt uafhængige nation. En af disse var den bayerske kunstner Johann Moritz Rugendas, der boede i landet fra 1831 til 1834. Andre var englænderen Daniel Egerton, som malede landskaber i den britiske romantiske tradition, og tyske Carl Nebel, som primært skabte litografier af de forskellige sociale og etniske befolkningsgrupper i landet.
Costumbrismo-strømningen kom. En, der malede i denne stilart, var Agustín Arrieta fra Puebla. Hans motiver var scener fra hans hjemby med smukt malede fliser og keramik. Hans scener viste ofte hverdagslivet med kvinder, der arbejder i køkkenet samt afro-mexicanske og afrikansk-udseende arbejdere på markedsplads.
Blandt de, der skildrede de indfødtes lidelser under erobringen, var Félix Parra.
Efter revolutionen Muralismo-retningen kom, og den blev dominerende. Rufino Tamayo skabte et brud med den nationalistiske og politiske tone i muralismo på en enkeltudstilling i Mexico City i 1926. Han blev først værdsat uden for MexicoPaz, 1987 p.24-25., men med en enkeltudstilling i 1929 fik han også succes i hjemlandet.
Stridentism (spansk: estridentismo) var en kunstnerisk avantgardistisk bevægelse, der blev startet i Mexico City i 1921.
Los Contemporáneos (dansk: "de samtidige") var en gruppe, der sidst i 1920’erne og tidligt i 1930’erne dyrkede modernismen i Mexico.
På grund af 2. verdenskrig kom flere tusinde flygtninge fra Europa, herunder kunstnere.Refugees from Nazi Germany and the Liberal European States. s. 104. Berghahn Books. 2010 (Kapittel i boken skrevet af Patrick von zur Mühlen) Fra Tyskland og Østrig kom der ca. 3000 flygtninge i 1940.
I 1942-1944 udgav østrigeren Wolfgang Paalen det indflydelsesrige magasin DYN i Mexico City, som fokuserede på en overgang fra surrealisme til abstrakt ekspressionisme. Magasinet udkom med seks numre i alt.Farewell to Surrealism: The 'Dyn' Circle in Mexico (Getty Center Exhibitions)
Andre eksponenter for abstrakt ekspressionisme i 1940'erne var blandt andre Alice Rahon.Mexico: A Surrealist Country. | FUSION
Eksponenter for surrealisme i billedkunsten var blandt andre Remedios Varo, Leonora Carrington og Bridget Bate Tichenor. Frida Kahlo er ofte blevet associeret med surrealismen, men hun afviste selv sådan en forbindelse.MoMA | Frida Kahlo. Self Portrait with Cropped Hair. 1940
I 1949 blev institutionen Salón de la Plástica Mexicana etableret.
I 1950'erne kom Generación de la Ruptura, der var et modsvar til muralismo. I spidsen for den nye kunstretning stod blandt andre José Luis Cuevas, Gilberto Navarro, Rafael Coronel, Alfredo Casaneda og skulptøren Juan Soriano. I 1952 blev Galería Prisse åbnet af Alberto Gironella, Enrique Echeverría, Vlady Kibalchich Rusakov og Héctor Xavier, og i det ene år det eksisterede, havde galleriet indflydelse på oprettelsen af Generación de la Ruptura. Galleriet bliver tilskrevet æren for, at "Ruptura-kunstnerne" fik fodfæste på kunstmarkedet i Mexico.)
Den mexicanske stat kontrollerede mange af institutionerne, hvor kunst kunne udbredes, og regeringspartiet Partido Revolucionario Institucional delte ikke synspunkter med "Ruptura"-kunstnerne. Først i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne fik disse kunstnere lov til at udstille på anerkendte steder som Museo de Arte Moderno og Palacio de Bellas Artes. Tidligere udstillinger af "Ruptura"-kunstnere blev i stor grad ignoreret af de kulturelle myndigheder, og dette vanskeliggjorde udbredelsen af kendskabet til dem.
Blandt "abstrakt-kunstnere" i Generación de la Ruptura var Lilia Carrillo, Pedro Coronel, Enrique Echeverría, Manuel Felguérez.
Andre eksponenter for Generación de la Ruptura var Roger von Gunten, Gustavo Arias Murueta, Tomás Parra. Af de tilflyttede "Ruptura-malere" var Vicente Rojo fra Cataluña den vigtigste.
Forløbere for eller sympatisører med Generación de la Ruptura var blandt andre Gunther Gerzso, Mathias Goeritz, Alfonso Michel og "abstrakt-kunstnerne" Carlos Mérida og Myra Landau.
I 1974 blev det kombinerede galleri og museum Museo de Arte Contemporáneo Alvar y Carmen T. de Carillo Gil (MACG) åbnet.
I 1978 blev "forum for samtidskunst" Foro de Arte Contemporáneo grundlagt.
I 1984 færdiggjordes den sidste skulptur i skulpturparken Las Pozas i Xilitla i San Luis Potosí.
Blandt de neo-ekspressionistiske malere var Julio Galán.
Galleri
Salón de la Plástica Mexicana (SPM), nuværende og tidligere medlemmer Medlemmerne af SPM var (fra 1949) Angelina Beloff, Geles Cabrera, (fra 1954) Enrique Echeverría, Arturo Estrada, (fra 1956) Elizabeth Catlett, Adolfo Mexiac, (fra 1961) Francisco Moreno Capdevila, (fra 1964) Rina Lazo, (fra 1965) Sergio Valadez Estrada, (fra 1966) Susana Campos, (fra 1968) Byron Galvez, María Luisa Reid, (fra 1972) José Julio Gaona, (fra 1976) fotograferne Enrique Bostelmann, Graciela Iturbide, Manuel Álvarez Bravo, (til 1978) Tomás Parra, (fra 1984) Consuelo González Salazar, (fra 1994) Carmen Castilleja, (fra 1996) Elsa Madrigal, (fra 1997) Helen Bickham, (fra 1998) Aurea Aguilar, Azteca de Gyves, Deyanira África Melo, Abel Ramírez, (fra 2000) Rosa María Alfonseca, Patricia Mejía Contreras, Aliria Morales, (fra 2002) Mauricio García Vega, (fra 2005) Tania Janco, (fra 2006) José Víctor Crowley, (fra 2008) Daniel Manrique; Gilberto Aceves Navarro, Ignacio Aguirre, Rodolfo Aguirre Tinoco, Lourdes Alaniz, David Alfaro Siqueiros, Ramón Alva de la Canal, Jesús Álvarez Amaya, Lola Alvarez Bravo (fotograf) Manuel Álvarez Bravo, Colette Álvarez Urbajtel, Chappie Angulo, Luis Y. Aragón, Gustavo Arias Murueta, Javier Arévalo, Ignacio Asúnsolo, Santos Balmori, Silvia Barbescu, Sofía Bassi, Feliciano Béjar, Arnold Belkin, Alberto Beltrán, Roberto Berdecio, Ángel Bracho, Roció Caballero, Yolanda Cabrera, Jorge González Camarena, Enrique Carbajal (mononym: Sebastian), Francisco Cárdenas Martínez, Federico Cantú, Angélica Carrasco, Julio Carrasco Bretón, Leonora Carrington, Beatriz Caso, Guillermo Ceniceros, Pedro Cervantes, Vladimir Cora Francisco Corzas, Christa Cowrie, Dolores Cueto, Germán Cueto, Blanca Charolet (fotograf), Maria Eugenia Chellet, Myriam de la Riva, Francisco Díaz de León, María Elena Delgado, Olga Dondé, Roberto Donis, Dr. (Gerardo Murillo) Atl, Guillermina Dulché, Laura Elenes, Gabriel Fernández Ledesma, Luis Filcer, Leopoldo Flores, Pedro Friedeberg, Mario Gallardo, Vicente Gandía, María García (fotograf), Antonio García Vega, Andrea Gómez (artist), Jorge González Camarena, Alfredo Guati Rojo, Jesús Guerrero Galván, Xavier Guerrero, Ángela Gurría, Luis Gutierrez, Olivia Guzmán, José Hernández Delgadillo, Miguel Hernández Urbán, María Izquierdo, Jazzamoart, Sarah Jiménez, Heriberto Juárez, Frida Kahlo, Pablo Kubli, Paulina Lavista, Agustín Lazo, Paula Lazos, (fotograf), Fernando Leal, Rosa Lie Johansson, Julia López, Nacho López, Leonel Maciel, Tosia Malamud, Ofelia Márquez Huitzil, Mary Martín, Héctor Martínez Arteche, Ricardo Martínez de Hoyos, Leopoldo Méndez (grafiker), Eliana Menassé, Carlos Mérida, Benito Messeguer, Adolfo Mexiac (grafiker), Guillermo Meza, Alfonso Michel, Flor Minor, Roberto Montenegro, Francisco Mora, Virginia Morales (fotograf), Francisco Moreno Capdevila, Nicolás Moreno, Carlos Nakatani, Leonardo Nierman, Rodolfo Nieto, Isidoro Ocampo, Juan O'Gorman, Pablo O'Higgins, Ignacio Ortiz, Carlos Orozco Romero, Mario Orozco Rivera, Luis Ortiz Monasterio, Sandra Pani, Mariano Paredes, Antonio Peláez, Feliciano Peña, Luz María Pizá Núñez, Pedro Preux, Antonio Pujol, Yolanda Quijano, Alice Rahon, Walter Reuter (fotojournalist), Jesús Reyes Ferreira, Diego Rivera, Antonio Rodríguez Luna, Manuel Rodríguez Lozano, Rosa Rolanda, Antonio M. Ruíz, Vlady Kibalchich Rusakov, Herlinda Sánchez Laurel, Naomi Siegmann, Waldemar Sjölander, Juan Soriano, Hermenegildo Sosa, Valetta Swann, Luis Valsoto, Zalathiel Vargas, Alfredo Zalce, Ángel Zamarripa, Beatriz Zamora, Álvaro Zardoni, Nahum B. Zenil, Celso Zubire, José Zúñiga.Byron Galvez - Biography
Blandt medlemmerne var også nogle, der var en del af Generacion de la Ruptura, herunder: Lilia Carrillo, Rodolfo Hurtado, Francisco Icaza, Lucinda Urrusti og Héctor Xavier. Blandt disse var nogle stiftende medlemmer af SPM, blandt andre Pedro Coronel.
Andre stiftende medlemmer (af SPM) var blandt andre Luis Arenal, Abelardo Ávila, Raúl Anguiano, Celia Calderón, Gloria Calero Sierra, Federico Canessi,