Ingeborg "Inger" Johanne Gamburg, født Mohr (25 januar 1892 i Holbæk - død 29 marts 1979 i København) var en dansk fagforeningsformand, koncentrationslejrfange og kommunistisk politiker for Danmarks Kommunistiske Parti. Blandt andet kendt for sammen med Marie Nielsen at have dannet .

Barndom og privatliv Inger Mohr blev født d. 25. januar 1892 i Holbæk. Hendes far var metalarbejder August Andreas Søren Mohr (1854-1894) og hendes mor var Ane Sofie Christensen (1859-1909). Hun giftede sig med den lettiske trælastarbejder Abram Itzik Gamburg (1890-1950), men ægteskabet blev opløst i 1933. Inger fik datteren Grethe i 1916.

Inger far var den første formand for Socialdemokratiet i Holbæk, og den første formand for byens smede- og metalarbejdere.Larsen, Jytte (2000). Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Forlaget Rosinante Da Inger var 2 år gammel, døde hendes far, og hendes mor var alene med 6 børn .

Inger Gamburg døde i København 1979 og er begravet på Bispebjerg Kirkegård.

Arbejdsliv og faglig organisering Da Inger var en ung pige døde hendes mor af lungebetændelse, og Ingeborg måtte ud og tjene som tjenestepige. Derefter arbejdede hun på en chokoladefabrik og skiftede senere til at arbejde på Tuborg bryggeri i 6 år. Inspireret af de mandlige arbejderes strejke på Tuborg, iværksatte Inger den første strejke blandt de kvindelige bryggeriarbejdere, hvilket blandt andet førte til et sammenstød med Helga Larsen, som lige var blevet valgt til Folketinget. I et interview med Land og Folk beskriver Inger strejken:

thumb|223x223px|Løbeseddel for Arbejderkvindernes Oplysningsforening til Ligelønsmøde 1926. Kilde: Arbejdermuseet Efter strejken blev Inger Gamburg ansat på Hellesens Elementfabrik som binder af kul og grafit. Sammen med Marie Nielsen stiftede Inger Gamburg Arbejderkvindernes Oplysningsforening i 1925, hvilket gav hende adgang til at blive fagforeningsleder. Hun blev desuden formand for Arbejderkvindernes Oplysningsforbund, som blandt andet havde fri abort som en del af deres program.

I 1926 blev hun valgt som formand for Kvindeligt Arbejderforbund Afdeling 5, som var metal- og jernindustrikvindernes afdeling. I Kvindeligt arbejderforbund var Inger Gamburg den første, der rejste kravet om lige løn for lige arbejde. Hun forblev formand til 1965.

Tiden i DKP og under besættelsen Inger Gamburg tog i 1928 til Røde faglige internationales kongres i Moskva, hvorefter hun blev medlem af Danmarks Kommunistiske Parti. I 1930 tog hun med Marie Nielsen og en delegation af arbejderkvinder til Sovjetunionen, og samme år bliver hun medlem af DKP's centralkomité. Fra 1931 til 1932 var hun medlem af partiets politbureau.Gamburg, Inger. Leksikon.org. Hentet 9. maj 2025

Under besættelsen blev hun i juni 1941 arresteret ligesom mange andre kommunister. Hun blev flyttet mellem forskellige steder, indtil hun i oktober 1943 bliver sendt til Stutthof koncentrationslejr, hvor hun var indtil 1945.

Hun kæmpede for ligeløn, da hun stillede op for DKP til Folketinget i 1945: "Ligelønskravet er det fundamentale for os. Vi har altid arbejdet for det her i Afdeling 5, og paa den sidste Kongres i Kvindeligt Arbejderforbund havde jeg den Glæde at ogsaa hele Forbundet gik ind for det. For os Kvinder i Industrien synes det saa urimeligt, at vi staar ved nøjagtigt lige saa haardt Arbejde som Mændene og saa bærer en betydelig lavere Løn hjem hver Uge"."5 Folketingskandidater udtaler sig om Valget". Valgavis for Søndre Storkreds (1945) Hun var flere gange opstillet til Folketinget uden at blive valgt.

thumb|Forside af hæfte med taler fra møde i Forum den 26., januar 1941. Fra 1946 til 1958 var Inger Gamburg medlem af Borgerrepræsentationen i København for DKP.

Referencer

Eksterne henvisninger kvinfo.dk Leksikon.org

Kategori:Fagforeningsfolk fra Danmark Kategori:Kommunister fra Danmark Kategori:Politikere fra DKP Kategori:Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation i 1900-tallet