Bulgarsk (български език, IPA: [ˈbɤlgarski ɛ'zik], bǎlgarski ezik) er et sydslavisk sprog. Det tales af 8 mio. mennesker i Bulgarien, hvor det er officielt sprog. Endvidere tales det i nabolandene Serbien, Rumænien, begge steder som anerkendte og offentligt understøttede mindretalssprog, samt i Grækenland, Tyrkiet, Moldavien, Sydlige Ukraine og Kazakstan. Sammen med søstersproget makedonsk adskiller det sig fra andre slaviske sprog på en lang række punkter, de såkaldte balkanismer, hvoraf kan nævnes et næsten fuldkomment bortfald af kasusbøjningen, efterstillet bestemt artikel, høj grad af bevarelse af den oldbulgarske deklination, herunder tilføjelse af en ny verbal kategori som admirativ, men med svund af infinitte former, især infinitiven. Ordforrådet er grundlæggende bulgarsk — fællesslaviske arveord og lidt fra russisk — med et særligt islæt fra tyrkisk, græsk samt, fra ca. 1850 og frem, med mange låneord fra fransk, tysk og engelsk.
Alfabetet er kyrillisk.
Slægtskab Nærmeste genetiske slægtninge Bulgarsk sprogs nærmeste genetiske slægtninge — dvs. de, som man kommer længst med, hvis man vil lære sig bulgarsk — er:
makedonsk (et sydslavisk sprog i den østlige gruppe) serbisk (sydslavisk sprogvariant i den vestlige gruppe, serbokroatisk undergruppe) montenegrinsk (sydslavisk sprogvariant i den vestlige gruppe, serbokroatisk undergruppe) bosnisk (sydslavisk sprogvariant i den vestlige gruppe, serbokroatisk undergruppe) kroatisk (sydslavisk sprogvariant i den vestlige gruppe, serbokroatisk undergruppe) slovensk (et sydslavisk sprog i den vestlige gruppe) ukrainsk (et østslavisk sprog)
Strukturelle slægtninge Fra et arealtypologisk synspunkt indgår bulgarsk i balkansprogforbundet, hvor det er et centralt medlem. Medlemmer af balkansprogforbundet er, ud over søstersproget makedonsk, tillige nygræsk, albansk og balkanromansk (rumænsk, aromunsk (vlakkisk), meglenorumænsk (meglenitisk). Endvidere regnes tit sydlige serbokroatiske dialekter, sydlige italienske dialekter og visse mindretalssprog med, såsom gagauzisk.
Den bulgarsk-makedonske sprogstrid Der verserer en sprogstrid mellem bulgarsk og makedonsk. Det bulgarske standpunkt er, at der ikke findes en separat makedonsk etnos eller makedonsk sprog, men at begge er afarter af bulgarsk. Det makedonske standpunkt er, at der er tale om to forskellige, men nært beslægtede, etnier og sprog. Årstallet for skismaet mellem de sprog ansættes sædvanligvis til 1944. Uden for Balkan-halvøen har det makedonske synspunkt vundet, blandt andet på grund af realiteter som Republikken Makedonien som suveræn stat og at der findes et makedonsk standardiseret skriftsprog med en veldefineret grammatik og ordforråd, og der er officielt sprog i Republikken Makedonien. Da der blandt Balkanhalvøens slaver hersker et sprogligt kontinuum uden skarpe sproggrænser, men hvor det ene standardsprogs dialekter umærkeligt glider over i det andet, er der ikke synderligt sprogvidenskabeligt, dialektologisk belæg til definitivt at afvise hverken det bulgarske eller det makedonske synspunkt.
En tilsvarende diskussion om grænsedragningen mellem bulgarsk og serbisk findes, men på lavere blus.
Alfabetet Bulgarsk skrives med en variant af det kyrilliske alfabet. Kyrillisk blev oprindeligt skabt af munke i det østlige Bulgarien omkring år 1000 som en erstatning for det tidligere glagolitiske alfabet. Det blev lavet på en basis af den græske majuskelskrift med supplerende skrifttegn for fonemer, der ikke fandtes på datidens byzantinske græsk. Det moderne bulgarske skriftsystem er meget præget af russisk; således er bogstaverne Й (lydværdi /j/), Ю (lydværdi /ju/) og Я (lydværdi /ja/) opstået på russisk grund og indgår ikke i f.eks. makedonsk eller serbisk.
+ Det moderne bulgarske alfabet (efter 1945) og nogle af dets translitterationer Bulgarsk Аа Бб Вв Гг Дд Ее Жж Зз Ии Йй Кк Лл Мм Нн Оо Navn а бъ въ гъ дъ е жъ зъ и и кратко къ лъ мъ нъ о IPA /a/ /b/ /v/ /g/ /d/ /ɛ/ /ʒ/ /z/ /i/ /j/ /k/ /ɫ/, /l/, /ʎ/ /m/ /n/ /ɔ/ Slavistisk /a/ /b/ /v/ /g/ /d/ /e/ /ž/ /z/ /i/ /j/ /k/ /l/ /m/ /n/ /o/ Nordisk a b v g d e sj z i j k l m n o Bulgarsk Пп Рр Сс Тт Уу Фф Хх Цц Чч Шш Щщ Ъъ Ьь Юю ЯяNavn пъ ръ съ тъ у фъ хъ цъ чъ шъ щъ ер голям ер малък ю я IPA /p/ /r/ /s/ /t/ /u/ /f/ /x/ /ts/ /tʃ/ /ʃ/ /ʃt/ /ɤ/ /ʲ/ /ju/ /ja/ Slavistisk /p/ /r/ /s/ /t/ /u/ /f/ /x/, /h/ /ts/ /č/ /š/ /št/ /ă, ə/ /j/ /ju/ /ja/ Nordisk p r s t u f ch ts tj sj sjt ă j ju ja
Forklaring: Navn er bogstavets navn på bulgarsk, IPA er værdierne i henhold til det internationale fonetiske alfabet. Slavistisk er den, som er internationalt gængs blandt lingvister i slaviske sprog. Nordisk er den version, som Nordisk Slavistforbund anbefaler til publicistikken.
Mens de fleste bogstaver repræsenterer et fonem, står щ for to fonemer /ʃ/ og /t/. Efter en konsonant markerer ю /ju/ og я /ja/, at konsonanten palataliseres ("blødgøres"). Bogstavet ь, også kaldet ер малък ("det lille ER"), markerer også palatalisering af forangående konsonant.
Endvidere findes der flere kyrillisk-latinske translitterationssystemer, der bruges af bulgarere til udveksling af SMS-er, e-mail o.lign. Eksterne henvisninger Den internationale fonetiske sammenslutning (The International Phonetic Association)
Fonetik Bulgarsk har en række træk i sin fonetik, som det deler med øvrige balkanske sprog, såsom albansk, rumænsk og delvis græsk: dynamisk betoning uden skelnen mellem lange og korte vokaler, dvs. i modsætning til serbokroatisk og slovensk, der har musikalsk betoning. I modsætning til vestslaviske sprog og serbokroatisk kan betoningen ligge på alle stavelser i ordet. ingen fordobling af konsonanter i modsætning til f. eks. russisk; når gemination (konsonantfordobling) gengives i skriften, skyldes det etymologiske eller morfologiske hensyn, f.eks. i постоянен 'konstant (maskulinum)', постоянно 'konstant (neutrum)'. ingen skelnen mellem korte og lange vokaler i modsætning til nabosproget serbokroatisk progressiv stemthedsassimilation betyder, at stemte konsonanter mister deres stemthed i udlyd, mens ustemte konsonanter får stemthed foran stemte konsonanter (dog ikke nasaler, /j/ og likviderne (bl.a. /l/ og /r/), for eksempel град by udtales /'grat/, men градът byen udtales /gra'dăt/. vokalreduktion bestående i hævning tungens position af ubetonede vokaler. Eksempler: кол stage; stift udtales /'kɔl/ over for кола bil, som udtales /ko'la/, бебе baby udtales /be'bɛ/, бабата bedstemoderen med udtalen /'babɐtɐ/. faldende taletaktskurve. I begyndelsen af en sætning tales med høj pitch, som aftager hen imod sætningens afslutning.
Som mange andre slaviske sprog har bulgarsk også en palatalitetskorrelation for konsonanterne, der dog ikke omfatter konsonanterne /š/ (ш), /ž/ (ж) og /č/ (ч), f.eks. бал bal /'bal/ over for бял hvid /'bʲal/.
Morfologi Som de fleste andre indoeuropæiske sprog har bulgarsk ordklasserne substantiver, verber, adjektiver, numeralier, pronominer, adverbier, partikler og onomatopoetika. Sproget har arvet en del af sin formrigdom fra fællesslavisk tid, men med en forskydning mod deklination, altså bøjede verbale former, og undgåelse af konjugation, f.eks. kasusbøjning. Substantiver Substantiverne markerer kategorierne genus (køn), numerus (tal), bestemthed, vokativ (kaldeform) samt kasus (fald); egentlige bøjningsendelser for kasus findes dog kun for maskuliner i singularis (ental). Disse og andre kasusrester findes kun i skriftsproget, men de finder ikke støtte i nogle dialekter i Bulgarien. Dette skal man holde sig for øje ved læsningen af nedenstående tabel.
+ Eksempеl på substantivernes bøjning: Maskulinum: учител /u'čitel/ "lærer"Sing. ubest.Sing. best.Plur. ubest.Plur. best.Nominativучител- učitel-учител–ят učitel-jătучител–и učitel-itучител-ите učitel-iteAkkusativучител- učitel-учител-я učitel-jăучител-и učitel-iучител-ите učitel-iteGenitiv-dativна учител- na učitel-на учител-я na učitel-jăна учител-и na učitel-iна учител-ите na učitel-iteVokativучител-ю! učitel-ju! —учител-и! učitel-i! — + Feminine og neutrale ord: учителка učitelka en lærerinde (F) og огледало ogledalo et spejl (N) "Kasus" Sing. ubestemt Sing. bestemt Plur. ubestemt Plur. bestemt Alle kasus учителка učitelka учителката učitelkata учителки učitelki учителките učitelkite Alle kasus огледало ogledalo огледалото ogledaloto огледала ogledala огледалата ogledalata
Adjektiver Bulgarske adjektiver placeres normalt foran substantivet, som det skal kongruere med. Et særkende for bulgarsk og visse andre balkansprog er, at bestemthed i konstruktioner med adjektiver markeres på adjektivet. Artiklerne i singularis er de samme som for substantiverne; i pluralis er artiklen altid -те /-te/. + Eksempler på adjektiv-konstruktioner: хубав /'hubav/ smukMaskulinumFemininumNeutrumPluralismandkvindebarnbørnUbestemtхубав мъжхубава женахубаво детехубави децаBestemtхубавият мъжхубавата женахубавото детехубавите деца
Verber Det bulgarske verbalsystem er rigt på former. Vigtigste kategorier er person, numerus (tal), tempus (tid), modus (måde), aspekt (synsvinkel), admirativ (bevidnethed). Aspekt med udfaldsrummet imperfektiv versus perfektiv er mere end de andre kategorier lænket sammen til verbets leksikalske betydning, og dets bøjning er afhænger af deklinationstypen, ikke hvorvidt det er imperfektivt eller perfektivt.
+ Præsens (præsens indikativ bevidnet)Tal og person1. deklination (e-bøjningen) jeg skriver2. deklination (i-bøjningen) jeg taler3. deklination (a-bøjningen) jeg harvære-verbet jeg erjeg spiser (perfektiv) jeg giver1. sing. аз azпиш–аговор–яим–амсъмямдам2. sing. ти tiпиш–ешговор–ишим–ашсияд-ешдад-еш3. sing. той tojпиш–еговор–иим–аеяд-едад-е1. plur. ние nieпиш–емговор–имим–амесмеяд-емдад-ем2. plur. вие vieпиш–етеговор–итеим-атестеяд-етедад-ете3. plur. те teпиш–атговор–ятим-атсаяд-атдад-ат
Syntaks Bulgarsk er overvejende et SVO-sprog (Subjekt-Verbal-Objekt), f.eks. котката пие мляко /kotkata pie mljako/ "katten drikker mælk", men med friere ledstilling end f.eks. dansk. Sproget har — i lighed med nabosprogene rumænsk, serbisk, makedonsk, albansk og græsk — en karakteristisk brug af enkritiske (ubetonede) pronominer og partikler. Attributter er foranstillede (AN-sprog). Lukkede spørgsmål (hvorpå der kan svares "ja" eller "nej") udtrykkes i sætninger under brug af en interrogativ partikel li, som stilles efter kernen, eks. Ti li si? "Er det dig?"
Historie Bulgarsk har følgende faser regnet fra tidligste tid: Indoeuropæisk: Frem til senest ca. 3000 f. v. t. Dannelse af et sprog med fleksion såvel i rod (aflyd) og endelser. Tre genera. Syv-otte kasus. Meget kompleks konjugation (verbal bøjning) Baltoslavisk: Frem til ca. 1400 f.v.t. De baltiske sprog hænger endnu sammen med de slaviske sprog. Perioden er præget af stor konservatisme i forhold til den foregående fases formbestand. Futurum udtrykkes syntetisk med /-s-/-morfemet. Musikalsk accent opstår. Fællesslavisk: Forhistorisk tid: Ca. 1400 f. v. t. -860 e. v. t. Baltoslavisk deles i en vestlig gruppe — bestående af baltisk (bl.a. litauisk, lettisk, prøjsisk) — og en østlig gruppe, bestående af slavisk. De tre palataliseringer af /k-/ og /g-/ foran palatale vokaler dukker op. Den syntetiske futurum med /-s-/ svinder bort. I denne periode opstår de første forskelle mellem de slaviske dialekter. Østsydslavisk (hvortil hører moderne bulgarsk) skiller sig ud ved overgangene *tj > *ščj > *štj > št og *dj > *ždžj > *ždj > žd, f.eks. /svešta/ "lys" og /mežda/ "markskel" (af *medio-).