Hans Fabian Wullenweber (født 24. maj 1967) er en dansk filminstruktør, manuskriptforfatter og filmproducent.

Wullenweber er uddannet fra Den Danske Filmskole i 1997. Hans første spillefilm var Klatretøsen (2002), der udover at blive en stor kommerciel succes, indbragte ham en Robert for bedste børne- og familiefilm. I 2004 blev filmen genindspillet i Hollywood med titlen Catch That Kid med Kristen Stewart i hovedrollen.

Han har senere instrueret spillefilm som art-house dramaet Tvilling (2003), den psykologiske gyser Cecilie (2007), ungdomsmusicalen Bora Bora (2011) samt dramakomedien Ninna (2019).

Ved siden af de fem spillefilm har Wullenweber instrueret ni afsnit af tv-serien Forbrydelsen, to afsnit af Livagterne samt konceptueret og instrueret 47 afsnit af de senere års største danske tv-serie succes TV 2's Badehotellet (2013-2020).

Eksterne henvisninger

Kategori:Filminstruktører fra Danmark Kategori:Personer fra Roskilde