thumb|Cubbie Roo's Castle. Borgen blev bygget omkring 1150 og det menes, at navnet henviser til faderen til Bjarne Kolbeinsson, Kolbein Ruga. thumb|St Mary's Chapel på Wyre. Kapellet ligger nær ved Cubbie Roo's Castle og er muligvis bygget af Kolbein Ruga, men mest sandsynligt af sønnen Bjarne. thumb|Bishop’s Palace i Kirkwall blev antagelig bygget for biskop William den Gamle i 1150'erne. Paladset var formentlig residens for Bjarne Kolbeinsson efter, at han blev biskop i 1188.

Bjarne Kolbeinsson (født omkring 1150, død 15. september 1223 i Norge) var en norsk-orkneysk skjald og gejstlig. Han var biskop på Orkneyøerne fra 1188 til han døde, men blev i Norge måske mest kendt som skjalden, som digtede Jómsvíkingadrápa.

Familie

Hans fader var den norsk-orkneyske høvding Kolbein Ruga (Kolbein Hrúga), han ejede jordegods i SunnfjordRegesta Norvegica 822-1263 Norsk historisk kjeldeskrift-institutt nr 475 – gåvebrev vedr. Håland i Dalsfjorden i Sunnfjord i Norge og det menes, at faderens slægt kom fra dette område.Kolbein Ruga er omtalt i kongesagaerne, hvor han fulgte med Øystein Haraldsson, da denne kom til Norge og blev valgt til konge i 1142. Hans moder var Herbjørg, som stammede fra orkneyjarlen Pål Torfinnsson. I Orknøysoga er Bjarne Kolbeinsson omtalt som skjald og biskop, og det er sagt, at han havde søskende ved navn Kolbjørn, Sumarlide, Aslak og Frida.

Orknøysoga fortæller, at hans far boede på øen Vigr (Wyre) på Orkneyøerne. På øen findes i dag resterne af en borg, som bliver kaldt "Cubbie Roo's Castle"Kolbein Hruga - The original Cubbie Roo? orkneyjar.com og det menes, at navnet henviser til Kolbein Ruga. I Orknøysoga er det også nævnt om ham, at han lod bygge en borg af sten, og der er meget, som taler for, at barndomshjemmet for Bjarne Kolbeinsson var her. Ellers er der kun ganske lidt viden om hans liv, før han blev biskop.

Biskop og politiker thumb|St. Magnuskatedralen i Kirkwall. Biskop Bjarne startede det anden anlægsfase i 1188.

Bjarne Kolbeinsson blev valgt til biskop på Orkneyøerne i 1188Paradox of medieval Scotland Bjarni Kolbeinsson, bishop of Orkney. I Orknøysoga er det nævnt, at han tog initiativ til at erklære orkney-jarlen Ragnvald Kale Kollson for helgen. Det var denne Ragnvald jarl, som i 1137 var begyndt at bygge St. Magnuskatedralen i Kirkwall (norrønt, antagelig: Kirkjuvagr) men der indtraf en stilstand i arbejdet efter, at han døde. Da Bjarne Kolbeinsson blev biskop, fortsatte han opførelsenMagnuskatedralen kunsthistorie.com og i hans tid blev en stor del af katedralen fuldførtMagnuskatedralen blev endelig fuldført omkring år 1450.. St. Magnuskatedralen var sæde for bispedømmet på Orkneyøerne (Diocese of OrkneyTHE DIOCESE OF ORKNEY Under norsk styre fram til 1382), som tillige omfattede Shetland.

Biskop Bjarne hørte til en af stormandsslægterne på Orkneyøerne, og han var aktiv i politisk virksomhed. Han var flere gange i Norge i vigtige politiske forhandlinger, og om dette er han nævnt både i Sverresoga, i sagaen om Håkon Håkonsson og i Bǫglunga sǫgur (baglarsogene). Blandt andet fulgde han i 1194 orkneyjarlen Harald Maddadsson til Norge for at opnå forlig med kong Sverre Sigurdsson. Han deltog i to rigsmøder i Bergen, sidste gang i juli 1223. I september det år døde han, antagelig mens han endnu var i Norge.

Skjald

Han var interesseret i historie og var knyttet til lærde kredse på Island. Antagelig havde han en hånd med i forfattelsen af Orknøysoga (oprindeligt navn: Jarlasogur) hvor han i kap. 84 er omtales som "Bjarne skjald". Han er regnet som den største skjald på Orkneyøerne og for eftertiden blev han måske mest kendt som skjalden, som digtede JómsvíkingadrápaJómsvíkingadrápa av Bjarne Kolbeinsson (Skaldic Project) om det store slaget ved Hjørungavåg. Snorre har ikke citeret fra digtet i Heimskringla, men det menes, at senere sagaforfattere udnyttede den som kilde til fortællingerne om "Jomsvikingslaget". Digtet er bevaret i et håndskrift af Snorre-Edda, GkS 2367 4to, kaldet Codex RegiusCodex Regius handskrift frå 1300-1325 som nu opbevares på Island. I det samme håndskrift findes tillige digtet "Málsháttakvædi"Málsháttakvædi av ukjend forfattar (Skaldic Project). Digtet står der sammen med, og har en vis lighed med "Jomsvikingdråpa", og der er meget, som taler for, at det er forfattet af Bjarne Kolbeinsson, men dette er omdiskuteret.

Nafnaþulur er en navnesamling, som ofte er taget med som en del af Skaldskaparmål. Bjarne Kolbeinsson kan have været forfatteren af samlingen, men dette er uvist.

Eftermæle

I 1900-talsværket Kirkwall in the OrkneysKirkwall in the Orkneys af B.H. Hossack (1900) side 59, er biskop Bjarne karakteriseret som "en velopdragen, høflig og kultiveret gentleman, elsket af jarlen, respekteret af kongen og han havde pavens tillid. Han var velstående, og havde ejendomme både på Orkneyøerne og i Norge. Og han brugte sin rigdom til at færdiggøre katedralen."

Bemærkninger

Noter

Eksterne henvisninger Bjarne Kolbeinsson Norsk biografisk leksikon Orknøyingenes saga omsett av Anne Holtsmark (Oslo 1970) Orknøyene av Liv Kjørsvik Schei (Oslo 1985) Den Norsk-Islandske Skjaldedigtning II. Binds 1. hæfte, ved Finnur Jonsson Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie av Finnur Jonssen (andet bind, side 40ff) Biskop Bjarne Kolbeinssøn og Snorres Edda av Sophus Bugge (1875).

Kategori:Orkneyøerne Kategori:Biskopper fra Norge Kategori:Digtere fra Norge