John Churchill, 1. hertug af Marlborough KG (26. maj 1650 – 16. juni 1722) (efter gammel tidsregning)Alle datoer i denne artikel, som vedrører Storbritannien, er efter gammel tidsregning, dvs. den julianske kalender. Begivenheder på det europæiske kontinent er anført efter den nye tidsregning, dvs. den gregorianske kalender. Den julianske kalender var 10 dage bagefter den gregorianske kalender i det 17. århundrede, og fra år 1700 blev forskellen 11 dage. Slaget ved Blenheim foregik således den 13. august efter ny tidsregning eller 2. august efter den gamle. var en engelsk soldat og statsmand, hvis karriere strakte sig over fem regenters tid i slutningen af det 17. og begyndelsen af det 18. århundrede. Han begyndte som en uanselig page ved Stuarternes hof i England, men hans medfødte mod på slagmarken sikrede ham hurtig forfremmelse og anerkendelse fra hans herre og mentor, Jakob, hertug af York. Da Jakob blev konge i 1685, spillede Churchill en stor rolle ved nedkæmpelsen af Hertugen af Monmouths opgør, men blot tre år senere opgav Churchill den katolske konge til fordel for protestanten Vilhelm af Oranje.
Ved Vilhelms kroning blev Churchill adlet som jarl af Marlborough. Han tjente med udmærkelse i Irland og Flandern under den Pfalziske Arvefølgekrig. Under Vilhelm og Marias regentskab var forholdet køligt til Marlborough og hans indflydelsesrige kone Sarah. Efter ødelæggende beskyldninger om en hemmelig forståelse med den landflygtige kong Jakob blev Marlborough afskediget fra alle militære og civile embeder og sat i fængsel i Tower i London. Først efter dronning Marias død, og da en ny stor europæisk krig truede, blev Marlborough taget til nåde af Vilhelm.
Marlboroughs indflydelse ved hoffet nåede sit højdepunkt med Sarahs nære veninde, dronning Anne. Med forfremmelse til øverstkommanderende (general-kaptajn) for de britiske styrker og senere udnævnelse til hertug fik Marlborough international berømmelse i den Spanske Arvefølgekrig, hvor han på slagmarkerne ved Blenheim, Ramillies og Oudenarde fik sikret sin plads i historien som en af Europas største generaler. Da hans kone faldt i unåde hos dronning Anne, pressede toryerne på for at vælte ham. De var fast besluttet på at slutte fred med Frankrig. Marlborough blev afskediget fra alle civile og militære poster med anklager om bedrageri, men han genvandt den kongelige gunst, da George 1. af Storbritannien fulgte Anne på tronen i 1714. Han fik alle sine tidligere embeder tilbage, men hans helbred svigtede, og efter en række slagtilfælde døde han i sin seng på Windsor Lodge den 16. juni 1722.
Tidlige år (1650–78) Ashe House Ved slutningen af den engelske borgerkrig fik lady Eleanor Drake selskab i sit hjem i Devon, Ashe House, af sin tredje datter Elizabeth og dennes mand, Winston Churchill. I modsætning til sin svigermor, som havde støttet Rundhovederne – dvs. parlamentet – havde Winston haft det uheld at kæmpe på den tabende side i krigen, hvorfor han, som så mange andre kavalerer, blev tvunget til at betale erstatning – i hans tilfælde £446 18s.Churchill: Marlborough: His Life and Times, Bk. 1, p. 27. Churchill hævder, at den ofte omtalte bøde på £4446 18s, var en trykfejl i Hutchins History of Dorset, 1774. Det store beløb blev fejlagtigt gentaget af andre af Marlboroughs levnedsbeskrivere, herunder Coxe. Denne store bøde havde forarmet den tidligere royalistiske kavalerikaptajn, hvis motto Fiel Pero Desdichado (Trofast, men uheldig) stadig bruges af hans efterkommere.
thumb|Hertugen af Marlboroughs stamtavle. Uden mandlig arving blev Henrietta den 2. hertuginde af Marlborough. Ved hendes død i 1733 blev Anne Churchills søn Charles den 3. hertug af Marlborough.
Elizabeth fødte 12 børn, hvoraf kun fem overlevede spædbørnsalderen. Den ældste datter, Arabella, blev født i februar 1649. Den ældste søn, John, blev født året efter den 26. maj. Opvæksten under disse forholdsvis fattige forhold med familiespændinger på grund af modstridende troskabsforhold kan have sat et varigt præg på den unge Churchill. Hans fars navnebror og John Churchills levnedsbeskriver sir Winston Churchill, skrev – "[Betingelserne på Ashe] kunne godt have vækket to fremherskende følelser i hans sind: Først et had til armod og behovet for at skjule tanker og følelser for dem, for hvem de ville være afskyvækkende."Churchill: Marlborough: His Life and Times, Bk. 1, p. 31
Efter genetableringen af kongemagten med Karl 2. af England som konge i 1660 forbedredes hans fars situation, selv om han ikke blev velhavende.Barnett: Marlborough, p. 60 I 1661 blev Winston medlem af parlamentet for Weymouth, og som et tegn på kongelig gunst fik han også belønninger for tab, han havde lidt under kampen mod parlamentet under borgerkrigen, herunder en udnævnelse til kommissær for irske jordrettigheder i Dublin i 1662. Mens han var i Irland, gik John på Dublin Free School, men et år efter blev hans far kaldt tilbage som "Junior Clerk Comptroller" på slottet i Whitehall, og hans skole blev St. Paul's School i London. Karls egen pengemangel betød, at gamle kavalerer ikke fik mange kontante belønninger af kongen, men det, han kunne tilbyde – og som ikke kostede ham noget – var stillinger ved hoffet for deres afkom. Derfor blev Winston Churchills ældste datter Arabella i 1665 pige for Anne Hyde, hertuginden af York, og blev nogle måneder senere fulgt af sin bror John som page for hendes mand Jakob.Chandler: Marlborough as Military Commander, p. 5Arabella blev senere en af hertugen af Yorks elskerinder.
Tidlige militære erfaringer Hertugen af York var stærkt optaget af alt, hvad der vedrørte hær og flåde, og den interesse smittede af på den unge Churchill. Han ledsagede ofte hertugen, når denne inspicerede soldater i de kongelige parker, og det varede ikke længe, før drengen havde besluttet sig til at blive soldat.Coxe: Memoirs of the Duke of Marlborough, vol.i p. 2 Den 14. september 1667 blev han kadet i kongens eget kompagni i 1. garderegiment, der senere blev til grenadergarden. Hibbert: The Marlboroughs, p. 6 Hans karriere blev yderligere fremmet, da han i 1668 sejlede til den nordafrikanske forpost Tanger, som kort forinden var blevet engelsk som en del af medgiften med Karls portugisiske gemalinde, Catherine af Braganza. I grov modsætning til livet ved hoffet blev Churchill der i tre måneder og fik førsteklasses taktisk træning og kamperfaring under træfninger med maurerne.Selv om der ikke foreligger mange detaljer, antages det, at han i 1670 også gjorde tjeneste ombord på et skib under flådeblokaden mod de barbariske sørøvere i Algier.
Han kom tilbage til London i februar 1671, hvor hans kønne træk og manerer – beskrevet af lord Chesterfield som "uimodståelige for både mænd og kvinder" snart tiltrak sig glubende opmærksomhed fra en af kongens mest bemærkelsesværdige elskerinder, Barbara Villiers, hertuginden af Cleveland.Hibbert The Marlboroughs, p. 7. Churchill var 20 og hun 29, da de blev elskende; men hans forbindelse med den umættelige forførerske var bestemt farlig. En beretning fortæller, at da hans majestæt dukkede op, sprang Churchill ud af sin elskerindes seng og gemte sig i skabet, men kongen – som selv var dreven i slige sager – opdagede hurtigt den unge Churchill, som straks faldt på knæ. "Du er en bandit", sagde kongen, "men jeg tilgiver dig, fordi du gør det for at få dit brød". Churchill var kendt for at være forsigtig med penge: da hertuginden gav ham en en stor sum, investerede han den klogt, i modsætning til mange andre unge mænd, som ville have spillet den op. Hændelsen med kongen kan være apokryf (i en anden version springer Churchill ud af vinduet), men det er almindeligt accepteret, at han var far til Clevelands sidste datter, som blev født den 16. juli 1672.Churchill: Marlborough: His Life and Times, Bk. 1, p. 60. (O.S).
thumb|left|Slaget ved Solebay af Willem van de Velde den yngre. Her lærte Churchill om usikkerhederne og farerne ved krigsførelse til søs.Barnett: Marlborough, p. 40
Et år senere tog Churchill igen på søen. Da han deltog i kampen mod den hollandske flåde i slaget ved Solebay ud for Suffolk-kysten i juni 1672, gav hans modige optræden om bord på hertugen af Yorks flagskib Prince ham en forfremmelse (hen over de fornærmede hoveder på ældre officerer) til kaptajn i Lord High Admiral's Regiment.Hibbert: The Marlboroughs p. 9 Det følgende år fik Churchill en yderligere udmærkelse ved Belejringen af Maastricht, hvor den unge kaptajn udmærkede sig som del af de 30 mand, som med held erobrede og forsvarede en del af fæstningen. Under denne hændelse tilskrives Churchill æren for at have reddet hertugen af Monmouths liv, hvor han fik et mindre sår i forbifarten, men fik yderligere ros fra de taknemmelige Stuarter foruden anerkendelse fra Bourbonerne. Kong Ludvig 14. af Frankrig roste personligt hans dåd, og herefter havde Churchill ry for fysisk mod og nød samtidig stor anseelse blandt de almindelige soldater.Chandler: Marlborough as Military Commander, p. 7
Selv om kong Karls anti-franske parlament havde tvunget England til at trække sig ud af den fransk-hollandske krig i 1674, forblev nogle engelske regimenter i fransk tjeneste. I april blev Churchill udpeget til oberst for et af disse regimenter og gjorde herefter tjeneste under og lærte af den store marskal Turenne, fra hvem han ifølge Thomas Macaulay fik megen ros og blev indgydt selvtillid.Macaulay: The History of England, p.82 Churchill deltog i de hårde slag ved Sinzheim og Entzheim. Han kan også have deltaget i slaget ved Sasbach i juni 1675, hvor Turenne blev dræbt.Chandler: Marlborough as Military Commander, p. 8
Ægteskab thumb|Sarah Churchill, hertuginde af Marlborough, ca. 1700 af Sir Godfrey Kneller.Gregg: Queen Anne
Ved tilbagekomsten til St. James's Palace blev Churchills opmærksomhed draget mod andre forhold og mod et nyt ansigt ved hoffet. "Jeg beder om, at du vil se mig, så ofte du kan," tryglede Churchill i et brev til Sarah Jennings, "hvilket jeg er sikker på, at du burde gøre, hvis du sætter pris på min kærlighed ..."Hibbert: The Marlboroughs, p. 13 Sarah Jennings sociale baggrund var på mange måder meget lig Churchills – lavadel ramt af gældsbetinget fattigdom. Efter at hendes far var død, da hun var otte, flyttede Sarah med sin mor og søstre til London. Som royalistiske støtter blev Jennings-familiens loyalitet overfor kronen ligesom Churchill-familiens belønnet med stillinger ved hoffet. I 1673 var Sarah blevet pige hos hertuginden af York, Marie af Modena, Jakobs anden ægtefælle.Field: The Favourite: Sarah, Duchess of Marlborough, p. 8
Sarah var omkring 15, da Churchill vendte tilbage fra kontinentet i 1675 og lader til næsten straks at være blevet fanget af hendes charme og udseende. Men Churchills amourøse, næsten krybende, kærlighedsbreve blev, lader det til, modtaget med mistænksomhed og skepsis – hans første elskerinde, Barbara Villiers, var netop i færd med at flytte til Paris, hvilket gav anledning til rygter om, at han betragtede Sarah som en ny elskerinde mere end en forlovet.Field: The Favourite: Sarah, Duchess of Marlborough, p. 23 "Du siger, at jeg lader, som om jeg nærer lidenskab for dig", protesterede Churchill, "jeg begriber ikke, hvad du mener med det."Hibbert: The Marlboroughs, p. 14 Hans vedvarende bejlen i de følgende måneder besejrede omsider den skønne, om end forholdsvis fattige pige ved hoffet. Selv om sir Winston ønskede, at hans søn skulle gifte sig med den velhavende Catherine Sedley (for at lette hans egen gældsbyrde), giftede oberst Churchill sig hemmeligt med Sarah i løbet af vinteren 1677–78, muligvis i hertuginden af Yorks bolig.Churchill: Marlborough: His Life and Times, Bk. 1, p. 129
Kriseår (1678–1700) Diplomattjeneste