Færgevejen er en tosporet omfartsvej der går uden om Havnebyen på Sjællands Odde.

Vejen er en del af primærrute 21 der går imellem København og Odden Færgehavn, og åbnede den 11. december 2000. Den blev anlagt for at få trafikken til Odden færgehavn uden om byen, så byen ikke blev belastet af for meget færgetræk.

Omfartsvejen starter i Oddenvej, og føres derefter mod vest, vejen går syd om Havnebyen, og passerer Skoletoften, og ender til sidst i Oddenvej igen.

Kategori:Omfartsveje i Danmark Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Odsherred Kommune