HK Ungdom er ungdomsorganisationen i HK Danmark og organiserer unge medlemmer inden for handel, kontor, lager, administration og service. Organisationen arbejder fagligt og politisk med unges vilkår på arbejdsmarkedet og under uddannelse.

HK Ungdom har medlemmer under 31 år, der er medlem af HK. Personer under en HK-uddannelse kan være medlem uanset alder.

Organisationen består af et ungdomssekretariat, et landsudvalg og en daglig ledelse. HK’s lokalafdelinger i Nordjylland, Midtvest, Østjylland, Sydjylland, Midt, Sjælland og Hovedstaden arbejder med lokale ungdomsaktiviteter og organisering af unge medlemmer.

HK Ungdom arrangerer kampagner, kurser, debatter og aktiviteter for unge og arbejder blandt andet med elev- og lærlingevilkår, arbejdsmiljø, organisering og unges rettigheder på arbejdsmarkedet. Organisationen deltager desuden i samfundsdebatten og er repræsenteret ved blandt andet Folkemødet og aktiviteter i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Landsudvalget og den daglige ledelse vælges årligt på HK Ungdoms årsmøde, som er organisationens øverste myndighed. Landsudvalget består af repræsentanter fra HK’s afdelinger samt organisationens målgrupper, mens den daglige ledelse består af en forperson og en næstforperson.

Landsudvalg

HK Ungdoms nuværende landsudvalg blev valgt på organisationens årsmøde i 2025.

Daglig Ledelse

Forperson: Kevin Vognstoft Kristensen

Næstforperson: Trine K. Johannsen

Regionsrepræsentanter

HK Ungdom Nordjylland: Julie Tuelund

HK Ungdom Østjylland: Laura Poulsen

HK Ungdom Midt: Maria Solsikke

HK Ungdom MidtVest: Freja Kornerup-Bang Rasmussen

HK Ungdom Sydjylland: Cirkeline Holm

HK Ungdom Sjælland: Annika Larsen

HK Ungdom Hovedstaden: Ditte Delorang Roi

Repræsentanter for unge på arbejdsmarkedet

Caroline Hvilshøj

Linda T. Christensen

Repræsentanter for studerende

Kristine Greve

Casper Damgaard

Repræsentanter for elever og lærlinge

Laura Barret Olesen

Cecilie Autzen

Repræsentanter for fritidsjobbere

Thais Redder

David Schrøder

Kategori:Fagforbund under FH Kategori:Ungdomsorganisationer i Danmark