Københavns Universitet (forkortet KU; , forkortet UCPH) er Danmarks ældste universitet og forskningsinstitution. Det blev grundlagt i 1479 af Christian 1. som et efter pavelig autorisation fra Sixtus 4. og er den næstældste institution for højere uddannelse i Skandinavien efter Uppsala Universitet fra 1477. Universitetet udviklede sig fra en middelalderlig, overvejende kirkelig læreanstalt med skolastik og kanonisk ret som centrale fag til Danmarks førende moderne forskningsuniversitet.
Universitetets første århundreder var præget af svag økonomi, tæt kirkelig tilknytning og skiftende institutionelle vilkår. Under reformationen gik virksomheden næsten i stå, men universitetet blev genoprettet af Christian 3. i 1537 og fik i 1539 en ny fundats, udarbejdet af Johannes Bugenhagen med Universitetet i Wittenberg som forbillede. Det blev herefter organiseret som en protestantisk læreanstalt med teologiske, juridiske, medicinske og filosofiske fag. I de følgende århundreder blev universitetet gradvis udbygget med nye professorater, samlinger og institutioner, blandt andet Kommunitetet, Regensen, anatomisk teater og observatoriet i Rundetaarn. Blandt de tidligt fremtrædende lærde ved universitetet var Niels Hemmingsen, Ole Worm, Thomas Bartholin, Oluf Borch, Nicolaus Steno og Longomontanus.
Københavns Universitet blev hårdt ramt af Københavns brand 1728 og Københavns bombardement 1807, men blev i 1700- og 1800-tallet reorganiseret og moderniseret gennem nye fundatser, faglige reformer og udbygning af dets videnskabelige institutioner. Den nuværende hovedbygning ved Frue Plads blev indviet i 1836. I 1800-tallet blev blandt andet Det Kirurgiske Akademi forenet med det lægevidenskabelige fakultet, de statsvidenskabelige fag udskilt, et selvstændigt matematisk-naturvidenskabeligt fakultet oprettet, og kvinder fik adgang til universitetet i 1875.
I 2021 havde Københavns Universitet lidt under 37.000 studerende, heraf godt 21.000 bachelorstuderende og omkring 15.500 kandidatstuderende, foruden godt 3.000 ph.d.-studerende og enkelte enkeltfagsstuderende. Universitetet havde samtidig godt 9.500 ansatte, omtrent ligeligt fordelt mellem videnskabeligt og administrativt personale. KU har fem campusser i og omkring København, mens fællesadministrationen ligger ved Frue Plads i Indre By. Undervisningen foregår overvejende på dansk, men mange kurser udbydes også på engelsk og enkelte på tysk. Universitetet har desuden flere tusinde udenlandske studerende, hvoraf omtrent halvdelen kommer fra de øvrige nordiske lande.
Ranglisteplaceringer og priser Universitetet rangerede i 2020 på Leiden Ranking (publications) som det bedste i Norden, det 6.-bedste i Europa og det 39.-bedste i verden, på Academic Ranking of World Universities - Shanghai i 2022 som nr. 1 i Norden, nr. 9 i Europa og nr. 39 i verden, på Times Higher Education World University Rankings' liste for 2022 (publiceret i 2021) blev det placeret som nr. 3 i Norden, nr. 44 i Europa og nr. 114 i verdenhttps://www.timeshighereducation.com/world-university-rankings/2021/world-ranking#survey-answer
Hentet 17.09.2020 og på QS World University Rankings for 2023 (publiceret i 2022) blev det placeret som nr. 1 i Norden, nr. 26 i Europa og nr. 82 i verden.https://www.topuniversities.com/university-rankings/world-university-rankings/2021
Hentet 17.09.2020
I oktober 2022 var der 11 personer med tilknytning til universitetet, som alumner, fakultetsansatte og forskere, der har modtaget en nobelpris.Nobelpristagere. Københavns Universitet. Hentet 5/10-2022 26 KU-forskere har siden 2007 modtaget EliteForsk-prisen og én KU-forsker har modtaget Turing-prisen.Modtagere af EliteForsker-prisenhttps://forskning.ku.dk/excellence/eliteforsk/
Historie thumb|Dorothea af Brandenburg. Fra Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. thumb|Hovedbygningen, Frue Plads.
Den danske konge Erik af Pommern planlagde et universitet i Danmark, og han indhentede i 1419 pave Martin 5.s tilladelse til oprettelsen, som imidlertid ikke blev realiseret.Martin Schwarz Lausten: ”Københavns Universitet i middelalderen 1479-ca. 1530”, i S. Ellehøj m.fl. (red.), Københavns Universitet 1479-1979, bind I-XIV, København 1979-2005, I, 1991, s. 27-30.
I 1475 indhentede Christian 1. en ny pavebulle fra Pave Sixtus 4. med tilladelse til oprettelsen.Jan Pinborg (red.), Universitas Studii Haffnensis. Stiftelsesdokumenter og statutter 1479. København 1979, s. 84-87. Pavebullen blev udstedt d. 19. juni 1475 som et resultat af dronning Dorotheas besøg i Rom i maj 1475.Johs. Lindbæk: Dorothea, Kristiern den førstes dronning, og familien Gonzaga, Historisk Tidsskrift, 7. rk., III, 1900-1902, s. 455-512, navnlig s. 496-508.Morten Fink-Jensen (13. januar 2020). ”Om dronning Dorothea og Københavns Universitets grundlæggelse”. Uniavisen. Pavebullen bemyndigede Christian 1. til at oprette et universitet et sted i Danmark. Den 4. oktober 1478 udstedte kongen et grundlæggelsesdokument, hvor København blev udpeget som hjemsted.Jan Pinborg (red.), Universitas Studii Haffnensis. Stiftelsesdokumenter og statutter 1479. København 1979, s. 88-89.
Universitetet blev indviet den 1. juni 1479 under en ceremoni i Vor Frue Kirke i København. Magister Jesper Henriksen, Vor Frue Kirke kapitels dekan, blev valgt til universitetets første rektor. Universitetet fik ved grundlæggelsen alle middelalderens fire traditionelle fakulteter: teologi, jura, medicin og filosofi.
På grund af sin tætte forbindelse til den katolske kirke blev Københavns Universitet i 1520’erne stærkt påvirket af reformationen, og senest i 1531 standsede det sin undervisning.Martin Schwarz Lausten: ”Københavns Universitet i middelalderen 1479-ca. 1530”, i S. Ellehøj m.fl. (red.), Københavns Universitet 1479-1979, bind I-XIV, København 1979-2005, I, 1991, s. 76.
I 1537 blev universitetet genetableret af Christian 3., som i 1539 udstedte en ny fundats for universitetet.Morten Fink-Jensen (red.), Fundats og ordinans for Københavns Universitet 1539, København 2020. Hovedansvaret for indholdet af den nye fundats blev lagt i hænderne på Johann Bugenhagen fra Wittenberg. De fire oprindelige fakulteter blev opretholdt, men det teologiske fakultet indtog den altdominerende rolle, fordi universitetets hovedopgave blev uddannelsen af nye lutherske sognepræster. Universitetet havde før reformationen en årlig studenterpopulation på ca. 40-60. Herefter voksede tallet støt og var ved 1600-tallets begyndelse tidoblet.
Ifølge fundatsen fra 1539 skulle universitetet have tre professorer i teologi (hvoraf den ene samtidig var Sjællands biskop), en i jura, to i medicin, samt otte på det filosofiske fakultet fordelt på fagene latin, græsk, hebraisk, dialektik, retorik, matematik, fysik og sang. Professorerne havde sæde i konsistorium, der var universitetets fælles ledelse. Rektor blev valgt blandt professorerne for et år ad gangen. Rektorvalget blev afskaffet med Universitetsloven i 2003.https://universitetshistorie.ku.dk/leksikon/r/rektor/
Universitetet beholdt efter reformationen et vidtgående selvstyre. Rektor og dekanerne fungerede som dommere for alle, der var underlagt universitetets jurisdiktion. En fængselscelle beregnet på lovovertrædere, især studerende, findes stadig i universitetets kælder. Selvstyret gjaldt også økonomisk. Universitetet fik i 1537 af kongen overladt den nuværende Universitetsfirkant ved Frue Plads samt et stort jordegods på Sjælland som sin primære indtægtskilde. Med oprettelsen af Kommunitetet i 1569 blev dets økonomiske fundament forstærket. Fra omkring 1680 og frem til 1771 fungerede universitetets konsistorium som tamperret for Sjælland.Tamperretten. Københavns Universitet. Hentet 24/4-2019 I 1771 blev universitetets selvstyre ophævet af Struensee.
Eksaminationer som afslutning på uddannelsen (embedseksamen) blev indført på teologi i 1629 og på jura i 1736. Fra 1788 krævede alle fakulteter en afsluttende eksamination, før man kunne få sin titel.
Ved Københavns brand i 1728 brændte alle universitetets bygninger med undtagelse af Konsistoriebygningen. Igen i 1807 under Københavns bombardement blev størstedelen af universitetets bygninger ødelagt. I 1836 blev den nye hovedbygning på Frue Plads indviet, og opførelsen af andre bygninger til universitetet fortsatte op igennem hele århundredet. Universitetsbiblioteket, Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Have med palmehus blev alle opført i denne periode.
thumb|left|Interiøret på det gamle universitetsbibliotek i Fiolstræde omkring 1920.
I 1800-tallets begyndelse var antallet af lærere steget til 39, og antallet af studerende til ca. 1.000.Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen: Københavns Universitet 1788-1848, i S. Ellehøj m.fl. (red.), Københavns Universitet 1479-1979, bind I-XIV, København 1979-2005, II, 1993, s. 94 og 153. Mellem 1842 og 1850 blev de fire fakulteter på universitetet rekonstrueret. I 1842 blev det medicinske fakultetet og Det Kirurgiske Akademi lagt sammen til Det Lægevidenskabelige Fakultet, og i 1848 blev fakultetet for jura omorganiseret og blev til Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet. I 1850 blev Det Matematisk-naturvidenskabelige Fakultet dannet ved en udskillelse fra det filosofiske fakultet.
I 1845 og 1860 var København vært for det nordiske studentermøde sammen med Lunds Universitet.
thumb|Professor Georg Brandes paa Universitetets Katheder, stumfilm fra 1912. Den første kvindelige studerende blev indskrevet i 1877.Kvinderne får adgang til universitetet. Københavns Universitet. Hentet 6/5-2019 Universitetet undergik en voldsom vækst mellem 1960 og 1980. Antallet af studerende steg fra omkring 6.000 i 1960 til omkring 26.000 i 1980, og antallet af ansatte voksede tilsvarende. De bygninger, der blev opført i denne periode, inkluderer det nye Zoologisk Museum, H.C. Ørsted Bygningen, August Krogh Instituttet og Panumbygningen.
Fra indvielsen i 1479 frem til 2004 blev universitetet ledet af rektor og konsistorium. Ved årsskiftet 2004/2005 blev konsistorium nedlagt og erstattet af en bestyrelse og en ansat ledelse (rektor, prorektor, dekaner og institutledere).Konsistorium. Københavns Universitet. Hentet 24/4-2019
Ledelse
Merete Eldrup har siden 2019 været formand for bestyrelsen.bestyrelse.ku.dk Bestyrelsen KU: Hentet 2024-10-07. Siden 1. marts 2025 har professor, ph.d. David Dreyer Lassen været rektor for universitetet.
Universitetets opgave
thumb|Københavns Universitet, Søndre Campus
I de første mange år af Københavns Universitets eksistens blev undervisning betragtet som den primære opgave, omend forskning også fandt sted. Efter at der i 1788 blev vedtaget en ny universitetsfundats, begyndte der at komme mere fokus på forskning. Med den nye universitetslov i 2003, som stiller nye krav til samspillet med det øvrige samfund, udgør forskning, undervisning og formidling de tre søjler, universitetets virke er baseret på.
Studerende ved Københavns Universitet Antallet af studerende ved Københavns Universitet er vokset voldsomt igennem tiden. I 1788 havde man omtrent 1.000 studerende og 20 faste undervisere, hvilket frem til 1900 voksede til omtrent 2.500 studerende og 60 undervisere.Fra klassisk til moderne universitet (1788-1900). Københavns Universitet. Hentet 6/5-2019 Den første kvindelige student begyndte i 1877. I 2021 har universitetet knap 37.000 bachelor- og kandidatstuderende og over 9.000 ansatte.
Studenterrådet ved Københavns Universitet
De studerende på Københavns Universitet har siden 1912 været politisk organiseret i en samlet organisation kaldet Studenterrådet (SR). SR har i historiens løb gennemgået en række ændringer og udfordringer. I starten af 1970'erne startede Moderate Studenter (MS) som en konkurrent til SR. I 1995 fusionerede SR og MS, blev til Forenede Studenterråd og blev i 2005 igen omdøbt til Studenterrådet.