thumb|Lyssignaler for biler. Trafiksignal eller trafiklys er de mest almindelige betegnelser for udstyret i et lysreguleret vejkryds.

Signalet hænger over kørebanen eller står i vejsiden og på eventuelle midterheller, og er opbygget således:

Biler: top rød, midt gul, bund grøn Fodgængere: Top rød, bund grøn Busser: Normalt kun for enden af busbane eller fra stoppested. (evt. top S), hvide bjælker: midt tværstreg, bund lodret eller skrå streg angiver køreretning. Cyklister: som biler, blot mindre og med blåt/hvidt cykelsymbol over det røde lys.

thumb|Østtysk lyssignal for fodgængere: Ampelmännchen.

Rød (for busser, S) betyder stop og vent. Rød/gul (for busser tværstreg) betyder gør klar til at fortsætte. Grøn (for busser lodret eller skrå) betyder kør / gå. Gul betyder stop hvis du kan nå det før stoplinjen, og ryd krydset

Som regel skiftes to tværgående trafikretninger til at have grønt lys, men i særligt trafikerede kryds suppleres med pile, der angiver, at man f.eks. godt må svinge til højre selvom ligeud og til venstre skal holde stille. Andre kombinationer forekommer.

thumb|Lyssignal for flere typer af trafikanter.

Fodgængersignaler er indrettet således, at "Hvis man er normalt gående skal man kunne nå over fodgængerfeltet på den tid, der går fra signalet skifter til rødt til den tværgående færdsel får grønt".

I Odense har mange af fodgængernes trafiklys to røde signaler. De er dog under langsom udskiftning til elektroniske udgaver med kun ét rødt signal. Årsagen til de to røde signaler var et par alvorlige ulykker forårsaget af, at fodgængernes røde lys ikke virkede, hvorfor man besluttede at det røde signal skulle have redundans.

I København er man visse steder gået den anden vej. Dog erstattes disse lys også her af lys med lysdiodepærer, der stadig vil lyse rødt, selvom enkelte dioder går i stykker. Visse steder suppleres som forsøg med sekundtæller, der viser, hvor længe signalet holder nuværende farve.

Historie thumb|Et trafiklys i Stockholm, Sverige i 1953.

Før trafiklyset blev introduceret var det færdselspolitiet, der kontrollerede trafikken. Et veldokumenteret eksempel er på London Bridge i 1722. Tre mand fik opgaven med at styre trafikken der bevægede sig ind og ud af enten London eller Southwark. Hver betjent kunne enten hjælpe med at dirigere trafikken, der kom ud fra Southwark og ind i London, og sørge for at trafikken holdt sig på veststiden af broen. En anden betjent ville dirigere trafikken fra østenden af broen og sørge for, at folk der forlod London mod Southwark gjorde det i den rigtige side.

Den 9. december 1868,Blå plade i City of Westminster på stedet blev det første ikke-elektrisk gasoplyste trafiklys opsat uden for Houses of Parliament i London for at kontrollere trafikken på Bridge Street, Great George Street og Parliament Street. De blev foreslået af jernbaneingeniør J. P. Knight fra Nottingham, der havde taget ideen fra sit design af jernbanesignaler og konstrueret af jernbanesignal-ingeniørerne Saxby & Farmer. Hovedårsagen til at trafiklyset blev opsat var, at der var en overflod af hestetrukne vogne over Westminster Bridge, hvilket tvang tusindvis af fodgængere til at gå langs Houses of Parliament.Pollard, Justin. "THE ECCENTRIC ENGINEER: The history of traffic lights is full of twists and turns". 2008. ENGINEERING AND TECHNOLOGY -IET-. 3 (15): 93. Page 93 Designet kombinerer tre semafor-arme med røde og grønne gaslamper til nattebrug, monteret på en pæl og styret af en politibetjent. Gaslanterne blev manuelt tændt af en færdselsbetjent med en stav for foden, så den rigtige farve lys var vendt mod trafikken. trafiklyset var omkring 6,7 m højt. Lyset blev kaldt semaforen, og det havde arme, der kunne gå ud horisontalt og giver førere af vogne besked om at stoppe ("Stop"), og herefter ville armen blive sænket til 45 grader for at give dem besked på at udvide agtpågivenhed ("Caution"). Om natten ville det røde lyse give besked om at stoppe ("Stop"), mens det grønne betød "Caution".

Selvom det siges at have været succesfuldt til at styre trafikken, så var dette trafiklys kun i brug i en kort periode. Det eksploderede den 2. januar 1869, som et resultat af et læk i en af gasslangerne i fortovet"Westminster Street Semaphore Signals.-Gas." Times [London, England] 6 Jan. 1869: 10. The Times Digital Archive. Web. 5 Aug. 2015. Describes the explosion but does not mention the fate of the policeman. hvilket sårede politimanden der styrede det.

I de første to årtier af 1900-tallet blev semafor-trafiksignaler som det i London brugt overalt i USA, hvor hver havde deres eget design til at give besked om at stoppe. Et eksempel fra Toledo i Ohio fra 1908, hvor ordene "Stop" og "Go" ("kør") blev skrevet i hvidt på en grøn baggrund, og lysene havde røde og grønne linser, der blev oplyst af kerosenlamper om natten, og armene var 2,4 m over jorden. Det blev styret af en færdselsbetjent, der blæste i en fløjte før han ændrede signalet, for at gøre trafikanter opmærksomme på ændringen. Desigent blev også brugt i Philadelphia og Detroit. Eksemplet i Ohia var første gang at man i USA forsøgte sig med en synlig form for trafikregulering, der udviklede brugen af semafore. Aggregatet der blev brugt i Ohio, havde et design baseret på det, som blev brugt på jernbanesignaler.McShane, C. 1999. "The Origins and Globalization of Traffic Control Signals". JOURNAL OF URBAN HISTORY. 25 (3): 379-404. Page 382

I 1912 blev et trafikreguleringsapparat opsat i et tårn i Paris ved Rue Montmartre og Grande Boulevard. Dette trafiklys blev betjent af en politikvinde, og hun styrede en firesiddet metalkasse på toppen af en glasbeholder, hvor ordet "Stop" var malet i rød, og ordet "kør" var malet i hvid.

Et elektrisk trafiklys blev udviklet i 1912 af Lester Wire, der var politimand Salt Lake City, Utah, og han brugte også rød-grønne lyse. Den 5. august 1914 installerede American Traffic Signal Company trafiklyset på hjørnet mellem East 105th Street og Euclid Avenue i Cleveland, Ohio. Det havde to farver, rød og grøn, og en summe-lyd baseret på et design af James Hoge, for give melding om en ændring i lyssignalet. Designet af Hoge gjorde det muligt for politi- og brandstationer at styre trafiklyset i tilfælde af brand eller lignende. Den første fire-vejs, trefarvede trafiklys blev skabt af politibetjent William Potts i Detroit, Michigan i 1920. Ashville, Ohio hævder at være hjemsted for det ældste fungerende trafiklys i USA brugt i et vejkryds med offentlige veje mellem 1932 og 1982, hvor det blev flyttet til et lokalt museum.Neato Stuff At the Ashville Museum . Ashville Area Heritage Society. Retrieved 2008-04-16.World's Oldest Traffic Light. RoadsideAmerica.com. Retrieved 2014-02-11. Der findes mange historiske billede af trafiklys på siden for Traffic Signal Trivia.

Lystårnet var den første innovation, der anvendte det trefarvede trafiklys, og det optrådte første gang i City of Detroit, hvor det første tre-farverede trafiklys blev bygget i et vejkryds mellem de to gader Michigan og Woodward Avenues i 1920. Manden bag dette trafiklys var William Potts fra Detroit. Han var bekymret for, hvordan politibetjente ved fire trafiklys ikke kunne ændre lyset i dem alle på samme tid. Svaret var et tredje lyser, der fik en rav-farve, som var den samme farve, er blev brugt på jernbanen. Potts placerede også en timer i trafiklyset, for at hjælpe med at koordinere lysene i byen. Lyskurven brugte snart en lysmast til at kontrollere trafikken, og årsagen til, at lyskurven dette sted, at det var det af de travleste kryds i verden, idet omkring 20.000 biler passerede dagligt.

Los Angeles installerede det første automatiserede trafiklys i oktober 1920 på fem steder på Broadway. Disse tidligere trafiksignaler blev produceret af Acme Traffic Signal Co., og parrede "Stop"- og "Go"-semaforarme med små røde og grønne lys. Klokker spillede rollen som nutidens gule lys, og de ringede når lyset skiftede, hvilket var en proces som tog 5 sekunder. I 1923 havde byen installeret 31 trafiksignaler fra Acme.CityDig: Should I Stop or Should I Go? Early Traffic Signals in Los Angeles. Los Angeles Magazine. Retrieved 2015-01-01. Acmes semafor-trafiksignaler blev ofte anvendt i Warner Bros. Looney Tunes og Merrie Melodies-tegnefilm som følge af deres komiske effekt som kom med den højlydte klokke.

Det første sammenkoblede trafiklys blev installeret i Salt Lake City i 1917, med seks sammenkoblede vejkryds, der blev kontrolleret samtidig via en manuel kontakt. Der blev introduceret manuelle sammenkoblede trafiklys i Houston, Texas i marts 1922.Section 1.5: "System Evolution", Traffic Control Systems Handbook , Federal Highway Administration Report FHWA-HOP-06-006, October 2005.

I 1922 var lyskurve begyndt at blive kontrolleret af automatiske timere. Det første firma, som begyndte at installere timere i deres trafiklys, var Crouse Hinds. De byggede jernbanesignaler, og de var den første virksomhed, der installerede timere i trafiklys i Houston, som var deres hjemby. Den primære fordel ved brugen af timere var, at de sparede byerne penge, idet det kunne erstatte færdselsbetjente. New York kunne omplacere alle på nær 500 af byens 6.000 færdselsbetjente, hvilket sparede byen for $12.500.000.

Efter at have oplevet en hændelse med en bil og en hestetrukken vogn indsendte den afrikansk-amerikanske opfinder Garrett Morgan et patent på et trafiklys. Patent No. 1.475.024 blev givet den 20. november 1923 for Morgans tredelte trafiklys.

det første trafiklys i Storbritannien blev sat i produktion på Piccadilly Circus i 1926. Wolverhampton var den første britiske by, der introducerede automatiserede trafiklys i 1927 på Princes Square i krydset mellem Lichfield Street og Princess Street.

Melbourne var den første by i Australien, der installeret et trafiklys, hvilket skete i 1928 i krydset mellem Collins og Swanston Street.

Tolv-lyssystemet blev ikke tilgængeligt før 1928, og en anden funktioner ved trafiklyset var, at der blev placeret poser over lyset, og at hver linse blev sandblæst for at øge synligheden i dagtimerne.

Både tårnet og semaforerne blev udfaset i 1930. Tårnene var for store og var i vejen for trafikken, mens semaforerne var for små, således at bilister ikke kunne se dem om navn.

thumb|Installation af et trafiklys i San Diego, USA i december 1940.

Det første trafiklys i Sydindien blev installeret ved Egmore Junction, Chennai i 1953. Byen Bangalore installerede man det første trafiklys ved Corporation Circle i 1963.