thumb|Johannes V. Jensen i 1902, året før digtets tilblivelse. Paa Memphis Station er et prosadigt af Johannes V. Jensen og et klassisk digt i dansk litteratur. I digtet beskriver digterjeget sine sansninger og tanker under timers ventetid på en amerikansk togstation. Digtet er inspireret af digterens rejseoplevelser i USA, og nok skrevet mellem marts og juli 1903. Det blev udgivet i Jensens første digtsamling fra 1906, men var før da udgivet i 1904 i tidsskriftet Tilskueren. Digtet er et af Jensens mest oversatte digte og har inspireret flere andre digtere.
Baggrund thumb|Brinkley Union Station i Brinkley, Arkansas. Dette er dog en nyere bygning. thumb|Damplokomotiv i oversvømmelse ved Brecksville, Ohio, 1904. Fra Tacoma times: "The train was stalled five hours at 'Haystack cut,' between Brecksville and Alexander." Johannes V. Jensen var fra foråret 1902 til 1903 på jordomrejse først til Østen, dernæst til USA. Fra november 1902 havde han et længere ophold i Chicago og plejede omgang med dansk-amerikanerne der. I februar 1903 tog han mod syd til Arkansas for at jage. På tilbagevejen i begyndelsen af marts havde han et kortere ophold med overnatning i de lille stationsby, påtvunget af en togforstyrelse. Opholdet beskrev han i 1911 i erindringsskitsen Æventyret i den fremmede Stad og det blev også baggrunden for digtet Paa Memphis Station.Nedergaard (1993), side 256. Han beskrev byen som med "en endeløs Hovedgade, hvori forskellige mindre Sidegader og moradsige Landeveje mundede ud, alle Huse af Træ, i en eller to Etager. Tidligere på rejsen i Arkansas havde han oplevet oversvømmelser ved Red River og byen Stuttgart der forårsagede at "skoven lå oversvømmet milevidt i en alens højde..."
I Æventyret i den fremmede Stad tidsfæstes oplevelsen til en regnfuld marts, og han kommer tilsyneladende til byen i løbet af dagen, oplever tusmørket, aftenen i saloonen og en overnatning på byens eneste hotel hvor han må dele seng med en anden mand. Morgenen næste dag er kun forbigående nævnt.Jensen (1911)
Jensen nævner ikke byens navn i skildringen, men litteraturhistorikeren Leif Nedergaard angiver at Jensen fortalte at der var tale om Brinkley, — en by der ligger på togstrækningen mellem Little Rock og Memphis.Jensen (1969) side 191.
Jensens udgivelse Johannes V. Jensen kom hjem til Danmark i sommeren 1903 og indleverede digtet til månedstidsskriftet Tilskueren den 13. juli 1903. Det var efter at Valdemar Vedel havde opfodret ham til at bidrage til tidsskriftets serie om "Hvordan jeg blev Forfatter". Jensen, der på daværende tidspunkt boede i Larslejsstræde, sendte i stedet Paa Memphis Station som han selv refererede som "et digt, eller hvad man vil kalde det".Nedergaard (1993) side 280 Det blev først trykt i marts-udgaven af tidsskriftet året efter i 1904. Et par år efter blev digtet genudgivet i Jensens første digtsamling, Digte, der udkom den 14. november 1906. I digtsamlingen finder man det sammen med de fem andre prosadigte fra Jensens ungdomstid: Interferens, Ved Frokosten, Afsked, Det røde Træ og Hverdagene. Efterfølgende er det blevet genudgivet i de udvidelser af digtsamlingen der kom i 1917, 1921, 1943 og 1948. Det er også at finde i Udvalgte Digte fra 1929 og Danske Myter fra samme år.Samlede Digte, side 83. I 1921-udgaven blev de seks prosadigte præsenteret under titlen Rejsen om Jorden.
Digtets håndskrift findes som 4 blade på Ny kongelig Samling på Det Kongelige Bibliotek.Jensen (2006) bind 2, side 83. De to første sider er udgivet i faksimile i Myter og Digte i Udvalg fra 1969.Jensen (1969) mellem siderne 192 og 193
Da Johannes V. Jensen døde i 1950 var digtet ophavsretsbeskyttet indtil 2021. Ved ophavsrettens udløb gjorde det danske digtarkiv Kalliope.org hele 1906-digtsamlingen tilgængelig, herunder Paa Memphis Station.
Variationer Digtet har varieret en smule imellem de udgivne versioner, som følge af Jensens redigering og fejl. En redigering mellem 1904 og 1906 versionerne er en ombytning af de tre sidste linjer i strofe 13. Her hed det oprindeligt:Jensen (2006) bind 2, side 83-84. Se dig ud, smøg din vise Pibe I sphinxforladte Memphis, Hank rolig op i Gummistøvlerne. thumb|Riverboats, Memphis, cirka 1906. I senere versioner flyttes "Hank rolig"-linje op, så "I sphinxforladte Memphis" kommer til at stå sidst. En anden og mindre redigering forekommer i 9. strofe om jomfruen "med en Mine som om hun kendte dig". I den oprindelige 1904-udgave stod der "blik" i stedet for "mine", det vil sige "med et Blik, som om hun kendte dig." I 11. strofe føjes i 1906-udgaven et ekstra bydeformsudsagnsord ind. Der stod oprindeligt "Og se nu, hvor Mississipi". Det forstærkes til "Og se nu, se hvor Mississippi" og flodens navn blev stavet rigtigt.
Der er en meningsforstyrrende fejl i strofe 13 hvor det i de tidligere udgaver hed "betal din Præmie af Lumpenhed, / at de kan vide sig sikre for sig". Her giver det mere mening hvis det sidste "sig" er "dig" og dette bliver da også endeligt rettet i 1943-udgaven. I 11. strofe havde 1906-udgaven en grammatisk fejl hvor "oversvømmede Skove" blev til "oversvømmende Skove". Endelig er en bindstreg faldet bort fra ordet "Cigar-" i visse udgaver. Det indgår i en opremsning af affald: "Appelsinskaller, Cigar- og Tændstikstumper". Her giver det mere mening hvis der er tale om Cigarstumper frem for (en) Cigar. Ud over disse meningsændringer findes en længere række småændringer imellem versionerne.
Analyse Sprog og form Digtet er et prosadigt uden fast metrik og opdelt i 16 strofer med et varierende antal verselinjer, fra 3 til 14. Der er ingen enderim. Bogstavrim findes med for eksempel "... Toget her Time efter Time". Omend det overordnet ikke har fast metrik kan i hvert fald et sted læses som et hexameter: "Se hvor Maskinen, / den vældige Tingest, staar rolig og syder".Ringgaard (2008) side 95 Blandt de seks prosadigte fra Rejsen om Jorden er det det næstlængste efter Ved Frokosten, målt på opsatte linjer.
Stroferne kan grupperes i tre afsnit baseret på brugen er stedord. Stroferne 1 til 5 benytter 1. person ental (jeg, min, mit), med undtagelse af 2. strofe der er uden stedord. I 6. strofe skiftes til bydeform og anden person ental og det fortsættes til 13. strofe. Fra 14. til digtets slutning anvendes 1. person flertal (vi, vor). Om brugen af 1. person flertal i Æventyret i den fremmede Stad forklarer Jensen:Jensen (1911) eller Jensen (1969) side 35.
Jensen bruger ofte gentagelse i sine værker, også i Paa Memphis Station: epizeuxis på regn ("og et evigt Gitter af Regn, / Regn, siger jeg fra Himmel og til Jord"), lykken ("For inde i et af disse plakathujende Huse / venter Lykken dig, Lykken,") og se ("Og se nu, se hvor Mississipi").
Påvirkning fra engelsk spores i "hun vil komme dig i møde / en fin dag på Gaden". Her er der (øjensynligt) sket påvirkning fra det engelsk "one fine day", — "en skønne dag". Forholdsordsledet "i sphinxforladte Memphis" er uden kendeord ("i det sphinxforladte Memphis").
Der findes flere usædvanlige sammensatte ord i Digtet: plakathujende, kærlighedspassiar, regnfaldet, kampret, muldlugt, regnstøvets, forårsanelse, kæmpefloden, syndflodsfavn, morgenvande, milebredt, elskerhjerte, sphinxforladte og blodvåde. Ordet elskerhjerte forekommer også i et af Johannes V. Jensens allerførste digte hvor de første par linjer lyder: "Vild og navnløs er min smerte / sprænges må mit elskerhjerte". Det kendes gennem en overleveringen fra datteren til den kvinde som digtet var skrevet til, og stammer derfor øjensynligt fra Johannes V. Jensens tid i Louns 1889–1890 eller fra Viborg-tiden frem til 1893. Digtet har som Paa Memphis Station også flere sammensatte ord foruden elskerhjerte: bedeblikke, bortnynne, rosenvind og maskemine, så allerede her ses Johannes V. Jensens sprogevne. siderne 69–70.
Ordforklaring Digtet indeholder en række usædvanlige ord og fraser: Aandsfortærelsen, plakathujende huse, lumpenhed, kampret, syndflodsfavn, danaidiske drømme, sphinxforladte Memphis og plebejiske Kneippkur. Det selvopfundne "plakathujende" ses som en ordsammensætning af dele med stor betydningsafstand og dermed med stor stilistisk virkning. Flere af ordene virker gammeldags: "trøstigt", "livsassurer", "Kneippkur" og udtrykket "smøg din vise Pibe". Med nutidsdansk ville man skrive "ryg din vise Pibe" og i stedet for "livsassurer" "livsforsikrer".Andersen (1954) og Andersen (1982) side 141.
thumb|John William Waterhouses oliemaleri Danaiderne fra 1903, digtets tilblivelsesår. "Danaidiske" er et tillægsord, som Harry Andersen troede at Jensen havde opfundetAndersen (1936) side 144. og Ordbog over det danske Sprog angiver også verselinjen, "en indre Gus af danaidiske Drømme", som eksempel til tillægsordet.danaidisk — ODS Knud Hjortø benyttede dog ordet allerede i 1899 i sit værk Syner hvor et fragment lyder "... intet kunde dette danaidiske kar holde ...". Ordet er afledt af Danaide. Sagnkongen Danaos fra den græske mytologi havde 50 døtre, danaiderne, der efter at have dræbt deres mænd som straf måtte fylde et bundløst kar med vand. Senere har enkelte yngre digtere benyttet tillægsordet, måske efter påvirkning af Jensen. Hos Emil Bønnelycke hedder det et sted i Gadens Legende fra 1920 "Den blaa, danaidiske Dag", og Fredrik Nygaard skriver "blaa, danaidiske Kar" i introduktion til De smaa Broer. I kommentarerne til Samlede digte angives det at danaidiske kan forstås som "frugtesløse".Samlede digte, bind 2, side 84. At et element fra den græske mytologi bliver anvendt af Jensen er bemærkelsesværdig. Jensen var ikke speciel klassicistisk og støttede at man afskaffede græsk og latin i gymnasiet. I hans senere produktion ser man dog hist og her elementer fra den græske mytologi. I for eksempel Gøgen lyder to verselinjer "Sød, som Mænaders Nærhed, er Luften, / berusende, ør, dionysisk Duften!".Jensen (2006) Samlede Digte, bind 1, side 160. Danaiden ses flere gange i datidens billedkunst. Carl Jacobsen bestilte og anskaffede en danaide-statue af Vilhelm Bissen i 1883 således at man nu finder den på Ny Carlsberg Glyptotek. Museet er også i besiddelse af Auguste Rodins danaide-skulptur, — en skulptur der oprindeligt var modelleret i 1885. Fra 1890 stammer Peter Petersens to skulpturer begge med titlen En danaide, mens to af datidens kunstmalere, John Reinhard Weguelin og John William Waterhouse, benyttede motivet i deres malerier.
Tillægsordet "plebejiske" er afledt plebejer, i Romerriget en person der tilhørte den ikke-adelige plebs-stand i modsætning til patricier. Som tillægsord betyder "plebejiske" udannede eller pøbelagtige.Gyldendals Fremmedordbog Jensen brugte selv navneordet i et brev fra marts 1903 til Niels Yde hvor det nedladende hed: "Amerika rekruteres af Evropas bærme, Østen af de bedste kræfter; Amerika er en uhyre sump af plebs."Nedergaard (1993) side 258.
thumb|Kneippkur, som forklaret i en bog fra 1894. Kneippkur er en kur opkaldt efter den tyske naturlæge og katolske præst Sebastian Kneipp. Kuren omfatter diæt og kolde bade. Han havde udgivet en bog om kuren i 1886. Kuren var udbredt i slutningen af 1800-tallet hvor vandkursanstalter blev oprettet i Tyskland og Danmark.Den Store Danske Keippkuren kommenterede Jensen senere spydigt i artiklen Moderne Humanisme. I. Friluftbevægelsen fra 1907:Andersen (1954) Nordisk Tidsskift og Andersen (1982) side 141.
Ordet Kneippkur kan skabe problemer for oversætteren. På engelsk valgte S. Forster Damon ordet "sanatorium" og taber derved det oprindelige danske ords bogstavrim på "k" og en mulig association til regnen via Kneippkurens vandkur.
"Syndflodsfavn" fra den 11. strofe, Mississippi-strofen, er en ordsammensætning som nok er Jensens opfindelse. Første del af ordet henviser til syndflodshistorien i Første Mosebog. Lignede sammensætninger finder man i andre af Jensens værker. I Æventyret i den fremmede Stad skriver han "... der lyste af en uendelig Sødme i den syndflodsvaade Luft",Jensen (1969) side 40.