Denne tidsperiode er en del afjordens historie. Æon: Phanerozoikum Æra: Kænozoikum Neogen (nutid) Palæogen Æra: Mesozoikum Kridt Jura Trias Æra: Palæozoikum Perm Karbon Devon Sen Devon Mellem Devon Tidlig Devon Silur Ordovicium KambriumSuperæon: Prækambrium Æon: Proterozoikum Æon: Arkæikum Æon: Hadal
Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år sidenGeologisk Nyt nr. 3/2010, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala), hvor Devon blev afløst af Karbon. Starten på Devon defineres ved første optræden af graptolitten Monograptus uniformisGlobal Boundary Stratotype Sections and Points, 2004 (ICS).
Devon, der hører under den overordnede geologiske tid Palæozoikum, er opkaldt efter grevskabet Devon i Sydengland.
Planteliv og dyreliv I starten af Devon var livet på land fast etableret. Silurs vegetation af mos- og algemåtter var udvidet med egentlige planter med primitive rødder. Dette ændrede jordens overflade, der nu fast fik tilført døde organiske stoffer, og skabte levesteder for mider, skolopendre, tusindben og andre "nedbrydere" samt "rovdyr" som skorpioner og edderkopper. De første fossile insekter kendes også fra denne periode. I mellemste Devon ser man de tidligste primitive padder, der havde udviklet sig fra kvastfinnede fisk.
Eftersom der endnu ikke var udviklet nogen større planteædere, kunne de spinkle og primitive planter brede sig uhindret. Planterne havde endnu ikke udviklet rødder eller karvæv, som de fleste planter har i dag. Planterne menes at have spredt sig vegetativt. I mellemste Devon udvikledes mere avancerede planter som ulvefodsplanter, padderokplanter, bregner og primitive nøgenfrøede. Disse havde alle karvæv, blade, stængler og egentlige rødder og kunne blive ret høje. I sen Devon fremkom de første egentlige træer af slægten Wattieza.
Dyreliv I Devon dukker de første mider, tusindben, hajer, insekter (sølvkræ-agtige), benfisk og frøer frem.
Man har fundet ni meter lange panserhajer af arten Dunkleosteus terrelli, som har haft et kraftigt bid på 5.000 newton. Forskere har beregnet, at panserhajens tænder kunne bide med et tryk på 150 millioner pascal. 29 November 2006, BBC News: Ancient 'Jaws' had monster bite Citat: "...The extinct creature, Dunkleosteus terrelli, could bring its jaws together with a remarkable force of 5,000 Newtons..." Biddet var kraftigere end hajers og Dobermannen. Tyrannosaurus rex fra sene kridttid havde til sammenligning en bidstyrke på 13.000 newton.
Galleri
Kilder/referencer Evans, D. et al: The Millennium Atlas of the North Sea, 2003, Millennium Atlas Co.,
Kategori:Palæozoikum Kategori:Geologiske perioder