thumb|Malmøhus slot, der begyndtes opført i 1526 i forbindelse med oprettelsen af Malmøhus Len. Malmøhus Len (svensk: Malmöhus län) er et tidligere dansk len og senere svensk län, beliggende i den sydvestlige del af Skåne i det nuværende Sverige og daværende Østdanmark.

Lenet blev oprettet i 1526 og bestod da af Oxie, Ingelsted og Jerrested herreder, som før da hørte til Lindholm Len, dvs. lenet knyttet til til Lindholm Slot.

I begyndelsen af 1600-tallet, før den svenske tid, indgik Torne, Bare, Oxie, Herrested, Lynids, Vemmehøj, Skyds, Jerrested og Ingelsted herreder i lenet, der da var et regnskabslen.

Ved freden i Roskilde i 1658 blev lenet svensk.

Malmøhus Len blev 1. januar 1997 lagt sammen med Kristianstads Len og dannede Skåne Len.

Lensmænd 1526-1532 Albert Jepsen Ravensberg 1532-1535 Mogens Gyldenstierne 1534 Malmøhus indtaget af borgerne og nedbrudt, genopbygget 1537-1540 -1542 Jørgen Urne 1542-1544 Eiler Hardenberg 1544-1549 Jesper Fris 1549-1554 Mogens Gyldenstierne 1554-1565 Eiler Hardenberg 1565-1580 Bjørn Kaas 1580 Axel Tønnesen Viffert 1580-1591 Korfits Viffert 1591-1595 Hak Ulfstand 1595-1597 Preben Gyldenstjerne 1597-1602 Christian Barnekow til Birkholm 1602-1628 Siverd Grubbe til Hofdal 1628-1632 tillagt den udvalgte prins Christian (embedsmand Siverd Urne til Rårup) 1632-1651 Tage Ottesen Thott til Eriksholm 1651-1656 Otte Thott til Næs 1657-1658 Axel Urup til Beltebjerg

Kategori:Skåne Kategori:Sveriges historiske län Kategori:Len i Danmark