Barbara Beatrice Bober Bertelsen (født Barbara Beatrice Bertelsen; 24. september 1973 i København Fødselsdato kan ses ved søgning på "Barbara Bertelsen" på Kraks Blå Bogs website.) er en dansk jurist og højtstående embedsmand, der siden 2020 har været departementschef i Statsministeriet (og statsrådssekretær) og dermed den højest placerede embedsmand i centraladministrationen. Hun er den første kvinde i embedet og således den højest rangerende kvindelige embedsmand i Danmarks historie.
Bertelsen er født ind i en lægefamilie, voksede op i Esbjerg og på Fanø og blev cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1998. Hun begyndte samme år i Justitsministeriet, hvor hun avancerede fra fuldmægtig til kontorchef. Hun medvirkede i arbejdet med politireformen og blev i 2012 vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, hvor hun stod i spidsen for statens arbejdsgiversøjle og var forhandlingsleder under lærerlockouten i 2013, hvor hun arbejdede tæt sammen med den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Efter Frederiksens udnævnelse til justitsminister blev Bertelsen i 2015 departementschef i Justitsministeriet og fortsatte under Søren Pind og Søren Pape Poulsen.
Som Justitsministeriets departementschef er Bertelsen blevet forbundet med en mere centraliseret, politisk lydhør og eksekverende embedsmandsrolle med større vægt på hurtig politisk gennemførelse og tæt ministerbetjening. Under hendes ledelse medvirkede ministeriet til større retspolitiske initiativer, herunder bandepakker, strafskærpelser, udvisningssager, tiltag mod ungdomskriminalitet samt forberedelsen af forbuddet mod Loyal to Familia og tildækningsforbuddet. Tilgangen er blevet fremhævet som en styrkelse af ministerstyret, men også kritiseret for at svække embedsværkets faglige modspil og øge procesrisikoen.
Efter udnævnelsen til Statsministeriet fik Bertelsen en central rolle i koordineringen af regeringens arbejde og håndteringen af større kriser. Hun var stærkt involveret i håndteringen af COVID-19-pandemien, hvor hun tidligt pressede på for en mere alvorlig vurdering af smitterisikoen og blev kendt for formuleringen "Håb er ikke en strategi". Hun har desuden bistået de kongelige undersøgere og administrationen omkring regeringsdannelserne efter folketingsvalget i 2022 og 2026. Hendes tætte samarbejde med Mette Frederiksen og fremtrædende placering i centraladministrationen har givet hende en usædvanlig offentlig synlighed for en embedsmand.
Bertelsen har samtidig været en central og omdiskuteret aktør i flere større politiske sager. I minksagen fandt Minkkommissionen i 2022, at hun havde begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der var grundlag for at søge hende draget til ansvar for medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet. Hun modtog efterfølgende en disciplinær advarsel, som blev tilbagekaldt i 2023. Hun er desuden blevet kritiseret for sin rolle i FE-sagen, herunder beslutningsforløbet omkring suspensionen af FE's ledelse og fortrolige briefinger om den tidligere FE-chef Lars Findsen. Ingen officiel undersøgelse har påvist tjenesteforseelser fra Bertelsens side i FE-sagen. Hun betragtes som en af de mest markante og omdiskuterede embedsmænd i nyere dansk historie, med en offentlig synlighed sjældent set siden Nils Svenningsen under 2. verdenskrigs departementschefstyre.
Baggrund, familie og uddannelse Barbara Beatrice Bertelsen blev født den 24. september 1973 i København som datter af lægerne Boye Lennart Bertelsen (1948–2013) og Vivian Kamp (1947–2024). Hun har en lillebror. Efter forældrenes embedseksamen flyttede familien til Esbjerg, da Bertelsen var halvandet år gammel, og boede efterfølgende i Hjerting, inden den senere flyttede til Sønderho på Fanø.
Faderen var praktiserende speciallæge i almen medicin og arbejdede blandt andet som søfartslæge for Britoil og Phillips Petroleum i forbindelse med selskabernes boringer i Nordsøen. Hans lægepraksis blev populær, og han blev lokalt omtalt som "københavnerlægen". Moderen var speciallæge i diagnostisk radiologi og ledende overlæge på radiologisk afdeling ved Esbjerg Sygehus.
Bertelsen nedstammer på sin farmors side fra den danske landmandsslægt Dornonville de la Cour, der indvandrede fra Frankrig som huguenotter efter ophævelsen af Nantes-ediktet i 1685. Hendes farfar var overlægen Arne Bertelsen, som var Danmarks første professor i ortopædkirugi og desuden medlem af Folketinget for De Uafhængige. Hun er dermed også oldebarn af kunstmaleren Aage Bertelsen.
Opvækst og uddannelse Hendes barndom og skolegang var præget af massiv mobning fra 2. til 7. klasse, hvor hun blandt andet blev forfulgt med smædeord og fysisk vold. Hun har senere beskrevet, hvordan hun formåede at vende denne modgang til en personlig styrke og robusthed, der har lært hende at stå alene og gå mod strømmen.
Hun afsluttede folkeskolen fra Hjerting skole i 1989, hvorefter hun gik på Esbjerg Statsskole. Her blev Bertelsen elevrådsformand, og i 1992 matematisk-fysisk student. I 1998 blev hun cand.jur. fra Aarhus Universitet. Hun udtalte i 2014 til fagbladet Gymnasieskolen, at hun indledningsvist havde overvejet at følge i forældrenes fodspor og påbegynde medicinstudiet, men en engageret dansklærer gav hende interesse for "stringent skriftlig kommunikation og analyse", hvorfor jurastudiet blev tilvalgt.
Tidlige karriereforløb
Karriere i Justitsministeriet og Statsministeriet Barbara Bertelsen begyndte sin karriere som embedsmand umiddelbart efter sin eksamen fra Aarhus Universitet i 1998, hvor hun først var fuldmægtig i Justitsministeriets politikontor og lovteknikkontor fra 1998 til 2000, under kontorchef Mogens Kjærgaard Møller. Hun var bl.a. kollega til Lars Findsen, som var konsulent på tidspunktet, samt Anne Tønnes og Mette Grith Jensen. I denne periode havde hun deusden en række sideløbende stillinger, det første år som politifuldmægtig ved Roskilde Politi og det efterfølgende år som statsadvokatfuldmægtig ved Statsadvokaten for Sjælland.
Fra 2001 til 2003 var Bertelsen udlånt fra Justitsministeriet til Statsministeriet, hvor hun arbejdede som fuldmægtig på indenrigsområdet, under departementsråd Uffe Toudal Pedersen og senere Christian Kettel Thomsen. I denne periode var hun medlem af det såkaldte Retsinformationsråd under formand Mogens Koktvedgaard, som havde til opgave at koordinere statens juridiske databaser. Fra 2003 til 2006 vendte hun tilbage til Justitsministeriet, hvor hun var fuldmægtig i strafferetskontoret under kontorchef Anne Kristine Axelsson. Samtidig fungerede hun fra 2003 til 2005 som sekretær for visionsudvalget vedrørende fremtidens politi. Visionsudvalget under formand Erik Bonnerup fremlagde i maj 2005 sin "Rapport om fremtidens politi", der lagde det overordnede grundlag for den efterfølgende politireform (2006).
Fra 2000 til 2007 var Bertelsen desuden undervisningsassistent i familie- og arveret på Det Juridiske Fakultet hos Københavns Universitet.
Bertelsen gjorde fremskridt i sin karriere og blev fra 2007 til 2008 ansat som chefkonsulent og souschef i Justitsministeriets politikontor, under kontorchef Lene Volke Roesen. Efterfølgende blev hun forfremmet til kontorchef for politikontoret, og besad stillingen fra 2008 til 2009. Fra 2009 til 2010 skiftede hun til Planlægnings- og Udviklingskontoret, også som kontorchef, og endeligt var hun fra 2010 til 2012 kontorchef for det mere indflydelsesrige Økonomikontor i Justitsministeriet.
I løbet af disse ansættelser spillede Bertelsen en nøglerolle i gennemførelsen af det, der er blevet beskrevet som den mest omfattende reform af dansk politi i nyere tid. Hun arbejdede tæt sammen med forskellige justitsministre, herunder Lene Espersen og Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti.
Ledelsstil Bertelsen fik ry som værende enormt ambitiøs men samtidig "ude af stand til skifte spor og lytte til andres argumenter", hvilket åbenbart bremsede hendes karrierespor i Justitsministeriet. Et portræt i Weekendavisen beskriver, at hun i begyndelsen af 2010’erne i en intern talentvurdering blev anset for "uegnet" til forfremmelse til afdelingschef.
Samme artikel refererer anonyme kilder (som havde udtalt sig til Ekstra Bladet), der karakteriserer hende fra tiden som kontorchef som en hårdtarbejdende embedsmand med betydelige styrker, men med en ledelsesstil, der blev oplevet som "intimiderende og bedrevidende", og som derfor indimellem måtte "bremses". Hun skiftede kort tid efter til en stilling i Moderniseringsstyrelsen.
Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen og lærerlockouten 2013
I 2012 tiltrådte Bertelsen som vicedirektør i den nyoprettede Moderniseringsstyrelse, der efterfulgte Personalestyrelsen under Finansministeriet. I hendes embedsperiode fik Moderniseringsstyrelsen ry for sine strenge budgetforanstaltninger, blandt andet under OK13 og OK15. Bertelsen stog i spidsen for arbejdsgiversøjlen, som i praksis videreførte det tidligere Personalestyrelses arbejde. Hun repræsenterede derfor regeringen i forhandlinger med statsansatte i forbindelse med kollektive overenskomster. Under forhandlingerne i optakten til lærerlockouten i 2013, var Bertelsen Finansministeriets forhandlingsleder, og arbejde således tæt sammen med finansminister Bjarne Corydon og daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Bertelsen, der trods den markante mediebevågenhed kun udtalte sig begrænset offentligt, fik hurtigt ry for en hård og konfrontativ forhandlingsstil; i et debatindlæg i Weekendavisen i august 2013 beskrev forfatteren Mikael Busch hendes ledelse som "uciviliseret, ja nærmest fundamentalistisk", og Busch sagde yderligere at hun "orkestrere[de] en desavoueringskampagne mod landets folkeskole- og gymnasielærere". Daværende lærerformand Anders Bondo Christensen udtalte, at hun udførte opgaven "fuldstændig kynisk" og at hun "blindt følger sin ministers vilje uden at udfordre den". Hun bestræd posten indtil starten af 2015.
Departementschef i Justitsministeriet thumb|Bertelsen i 2022. I oktober 2014 blev Mette Frederiksen i forbindelse med en ministerrokade udnævnt til justitsminister. Her overtog hun flere besværlige sager, og hun satte sig efter eget udsagn for at rydde op efter flere sager, hvor Folketinget udtrykte kritik over samarbejdet mellem Folketinget og ministeriet. Som følge af nødløgnssagen (Christianiasagen), degraderede Frederiksen den daværende departementschef Anne Kristine Axelsson i januar 2014. Journalist på Politiken, Sigge Winther Nielsen, skrev (forinden Bertelsen var udnævnt) i forbindelse med Mette Frederiksens mulige valg af Bertelsen som departementschef: "Hun har arbejdet i døgndrift sammen med Frederiksen i forbindelse med lærerkonflikten. Bertelsen modtager stor ros fra forskellige kanter, dog er der enkelte, der mener, at hun var illoyal over for Justitsministeriet i forbindelse med den omtalte Christianiasag".
I februar 2015 udævnte Frederiksen Barbara Bertelsen som ny departementschef i Justitsministeriet.
Terrorangrebene 2015 Bertelsen skulle have tiltrådt sin nye stilling mandag den 16. februar, men blev tvunget til at starte med det samme på grund af terrorangrebene på kulturcentret Krudttønden og Københavns Synagoge den 14. februar 2015. Sammen med Frederiksen foretog Bertelsen en grundig gennemgang og revurdering af Danmarks antiterrorstrategier. Derudover igangsatte hun en betydelig omstrukturering af ministeriets ledergruppe.
Bertelsens tid under Frederiksen blev dog kort, og blot fem måneder efter hendes udnævnelse skete der et regeringsskifte som følge af folketingsvalget i 2015, hvor Søren Pind overtog posten som justitsminister i den nye regering. Bertelsen havde et tæt samarbejde med både Pind og hans efterfølger, Søren Pape Poulsen.
Afskedigelse af Rigsadvokaten (2018)