Slaget ved Katia var en kamp, som blev udkæmpet øst for Suez-kanalen og nord for El Ferdan Station, i nærheden af Katia og Oghratina, den 23. april 1916 i felttoget i Sinai og Palæstina under 1. Verdenskrig i Mellemøsten.Ericson 2001, p.247Battles Nomenclature Committee 1922, p. 31 En osmannisk styrke under ledelse af den tyske general Friedrich Freiherr Kress von Kressenstein udførte et overraskelsesangreb på 3½ eskadroner af den britiske 5. beredne brigade, som var vidt spredt øst for Romani. Den beredne brigade var blevet beordret til området for at beskytte den nye jernbane og vandrøret, som var under bygning fra Qantara ved Suezkanalen, da dette byggeri fortsatte forbi kanalzonens forsvarslinjer ud på Sinai-halvøen mod Romani. Kress Von Kressensteins angreb var en fuld succes og decimerede den britiske styrke, som ikke var meget større end et regiment. Samme dag mislykkedes et tilhørende osmannisk angreb mod Duidar, meget tæt på Suez-kanalen, da det mødte stærk britisk modstand.
Kress von Kressensteins styrke havde været aktiv i området siden den angrebet på Suez-kanalen i begyndelsen af 1915, hvor tre kolonner angreb kanalen af den nordlige, centrale og sydlige rute over Sinai-halvøen. Den voksende britiske styrke gjorde angreb mod Suez-kanalen vanskelige, og fjernede den osmanniske styrkes dominans i området. De osmanniske angreb den 23. april viste deres hensigt om at fortsætte med at modsætte sig det britiske imperium i regionen.Wavell 1968, p. 43Bou 2009, p. 154
Den britiske reaktion på disse angreb var imidlertid at fordoble troppestyrken. 2. lette beredne brigade og den newzealandske beredne brigade blev sendt til Katia og Romani og etablerede en stærk britisk tilstedeværelse i området. Snart efter blev den australske 1. lette beredne brigade og sendt til området og 52. infanteridivision ankom til Romani kort tid senere. I begyndelsen af august blev slaget ved Romani udkæmpet på meget af det samme område som slaget ved Katia.
Baggrund I 1915 imødegik Sir Archibald Murray, den britiske øverstkommanderende i Egypten, truslen fra Kress von Kressensteins styrker ved Suez-kanalen ved at organisere forsvaret i tre sektorer. No. 1 (Sydlige) sektor, med hovedkvarter i Suez, dækkede området fra Suez til Kabrit, No. 2 (Centrale) sektor, med hovedkvarter i Ismailia, dækkede området fra Kabrit til Ferdan og No. 3 (Nordlige) sektor, med hovedkvarter i Port Said, dækkede området fra Ferdan til Port Said. No. 3 sektor havde også et fremskudt hovedkvarter ved Qantara.Keogh 1955, p. 34 For at støtte disse fremskudte forsvarsstillinger forbedrede briterne deres kommunikationslinjer ved at udnygge jernbanelinjen fra Cairo til Suezkanalen til to spor, og de pumpede også vand fra Nilen gennem Ferskvandskanalen for at forsyne tropperne og byerne langs Suezkanalen.Byerne langs Suezkanalen er Port Said ved kanalens nordlige ende ved Middelhavet, Ismailia nær Bittersøen omkring kanalens midte og Suez ved det Røde Hav i kanalens sydlige ende.Bruce 2002, p. 32 thumb|350px|Kort over Katia og Romani området
Efter afslutningen af slaget om Gallipoli havde begge sider store mængder tropper, som kunne indsættes, og briterne besluttede at flytte forsvaret af Suezkanalen østpå fra kanalen ud i Sinaiørkenen.Wavell 1968, p. 40 Murray ville forlænge jernbanen og vandrøret til Katia, så en permanent fremskudt base med 50.000 mand kunne etableres.Keogh 1955, p. 37 I februar 1916 bad han om tilladelse fra det britiske krigsministerium i London til at forlænge jernbanen og rørledningen længere ind i Sinai til al-Arish.Bruce 2002, p. 35 Han mente, at en sådan fremrykning ad den nordlige rute, kombineret med ødelæggelse af brøndene ved den centrale rute og fast patruljering fra en base ved al-Arish, kunne sikre Suezkanalen permanent. En fremrykning til Katia blev godkendt af krigsministeriet, men der blev ikke taget beslutning om en fremrykning til al-Arish.Woodward 2006, pp. 33–4
Den første skibsladning skinner og sveller ankom til Qantara den 10. marts og fire uger senere var der lagt 25 km spor i retning mod KatiaFalls 1930 pp. 160–1 af det egyptiske arbejdskorps og Royal Engineers.Bruce 2002, pp. 36–7 Der var også to nye udnævnelser: Brigadegeneral Edgar Askin Wiggin overtog kommando en over Katia distriktet den 6. april og tre dage senere fik generalmajor H. A. Lawrence ansvaret for No. 3 Sektor af kanalforsvaret, som dækkede den nordlige sektor.Falls 1930, p. 161
I mellemtiden blev der gennemført flere angreb af den beredne australske brigade og bikaner kamelkorpset ledsaget af det egyptiske kameltransport korps, som fragtede forsyninger, feltrationer og ammunition.Downes 1938, pp. 555, 558 Formålet med disse angreb var at ødelægge vandressourcer på den centrale rute gennem Sinaihalvøen, som havde været anvendt af osmannerne under detn første Suez offensiv i slutningen af januar og begyndelsen af februar 1915.Erickson 2001, p. 155
For at yde beskyttelse til jernbanearbejderne og infrastrukturen blev 5. beredne brigade beordret frem til Katia.Keogh 1955, p. 38 I begyndelsen af april blev der imidlertid sporet tegn på fornyet osmannisk aktivitet i området og derfor blev 5. australske lette beredne regiment sendt af sted for at forstærke 5. beredne brigade. Den skulle ankomme til Katia den 24 April.
Forspil
Osmanniske styrker Kress von Kressenstein ville udfordre den voksende britiske tilstedeværelse med en styrke på 95 officerer og 3.560 af anden rang af 1. og 2. bataljon og et kompagni af 3. bataljon af 32. regiment, et regiment arabiske irregulære tropper på kameler og seks bjergkanoner, et batteri med 75 mm kanoner fra 8. feltartilleriregiment og 2 kanoner fra 9. feltartilleriregiment, to felt ambulancer og en ammunitionskolonne. Falls 1930, pp. 170, 377 Disse var kanonbatterier med 4 kanoner.[Erickson 2001, p. 155]
Den osmanniske og arabiske styrke krydsede Sinai-halvøen ad den nordlige rute, som forløber langs med Middelhavet. En række oaser med dadelpalmer og sikre vandkilder strækker sig over 15 km fra Bir el Abd i øst til Oghratina, Katia og Romani nær Suez-kanalen.Wavell 1968, p. 29 Disse oaser gør den nordlige rute anvendelig fra den osmannisk-egyptiske grænse ved Rafah til al-Arish og Romani, og britiske strateger anså det for muligt, at 250.000 osmanniske tropper kunne krydse Sinai og 80.000 være stationeret i dette frugtbare område. Den som kunne kontrollere området ved Katia og Romani ville være i stand til at beskytte kanalen eller kunne angribe den.Keogh 1955, pp. 36–7 Området blev næsten dagligt afpatruljeret af osmanniske fly, som bombarderede den nyligt etablerede lejr ved Katia den 20. april, og både Katia og Romani den følgende dag.Gullett 1941, p. 82
De britiske styrkers placering Den 23. april 1916 var Påskesøndag og ved daggry var 5. beredne brigade spredt over et stort område. Brigaden bestod af Warwickshire Yeomanry, Royal Gloucestershire Hussars og Queen's Own Worcestershire Hussars.Falls 1930, p. 162 Disse regimenter var placeret som følger: Ved Oghrantina var der to eskadroner kavaleri fra Worcestershire Hussars (undtagen en trop) samt fire officerer og 60 fra ingeniørtropperne. Ved Katia var der en eskadron og en maskingeværgruppe fra Gloucestershire Hussars, sammen med 40 afsiddede mænd fra Worcestershire Hussars, og en gruppe fra lægekorpset, dyrlægekorpset og kameltransport. Ved Bir el Hamisah lå Warwickshire Yeomanry (undtagen en eskadron), og en eskadron og en trop fra Worcestershire Hussars. Ved Romani, nær Pelusium, lå Gloucestershire Hussars (undtagen en eskadron) og en maskingeværgruppe i reserve.
Ved den lille oase Dueidar 21 km syd-sydvest for Katia var der 156 mand. 120 fra 5. bataljon af Royal Scots Fusiliers og 36 fra Bikanir kamelkorpset med nogle få Yeomanry. 4. bataljon af Royal Scots Fusiliers fra 52. division holdt Hill 70, 8 km bag Dueidar.Falls 1930 pp. 161–2
Den 22. april var Wiggin og hans brigadehovedkvarter, med en eskadron og en trop fra Worcestershire Hussars, ankommet til Bir el Hamisah fra Katia. Wiggin rykkede dertil som reaktion på en efterretningsrapport om at en osmannisk styrke var ved Bir el Mageibra et stykke mod syd og i overensstemmelse med hans overordnede, H. A. Lawrence, forberedte han sig på at gennemføre et overraskelsesangreb.Wavell 1968, pp. 43–5 Ved daggry den 23. april fandt Wiggin en stor, men næsten tom, lejr ved Bir el Mageibra, ødelagde den og tog 6 fanger. Han var tilbage ved Bir el Hamisah kl. 9, efter at have tilbagelagt 25 km. da han hørte nyheden om de osmanniske angreb.
Slaget
Oghratina
Oasen ved Oghratina var blevet besat af en eskadron fra Worcestershire Hussars og en afdeling fra Royal Engineers 36 timer inden det osmanniske angreb. En anden eskadron ankom blot 12 timer inden angrebet, så der har ikke været omfattende forsvarsværker. Disse eskadroner trådte an kl. 4 om morgenen i tyk havgus, hvilket var almindeligt på den tid af året. De hørte lyden af pumper, som arbejdede i brønde 450 meter mod sydvest, og en officer som undersøgte sagen fandt omkring 60 osmanniske soldater. Briterne overraskede fuldstændig den lille osmanniske styrker, åbnede ild og forårsagede svære tab, men da de fulgte efter de retirerende osmanner blev de mødt af riffelild fra en meget større styrke. Snart efter blev britiske eskadroner til højre angrebet og kl. 5.15 var hele lejren under angreb fra nord, øst og sydøst i overvældende styrke i en afstand af 50 meter eller mindre.Falls 1930, p. 163
Det osmanniske angreb begyndte med kraftig beskydning fra bjergkanoner, maskingeværer og rifler.Gullett 1941, pp. 83–4 Selv om lederen af den britiske styrke havde ordre til at trække sig tilbage, hvis han blev udsat for et større angreb, kunne han ikke efterlade de afsiddede ingeniørtroper. Det osmanniske angreb blev udholdt i to timer, men kl. 7.45 var 11 officerer og 135 mand blevet dræbt. De overlevende, 4 officerer og 42 mand overgav sig.
Katia thumb|left|Osmanniske tropper ved Katia
Klokken 3.30 blev "A" eskadronen af Gloucestershire Hussars mønstret og sadlede op. En patrulje blev sendt ud og vendte tilbage og meldte at alt var klart. Snart efter beskød en lille osmannisk patrulje på rytterne og trak sig tilbage. Omkring kl. 5.30 blev der hørt kraftig beskydning fra Oghratina, og en halv time senere fik man besked om at et angreb var blevet slået tilbage. Kl. 6.30 fik man en ny besked om at angrebet var blevet fornyet og en besked fra Romani fortalte, at Dueidar også var blevet angrebet. Kl. 7.45 blev et nyt osmannisk angreb ved Katia drevet tilbage.Falls 1930, pp. 163-4
Kl. 8.45 så en patrulje, som var sendt i retning mod Oghratina, 600 osmanniske soldater på march mod Katia i åben formation i to lange linjer omkring 2,5 km borte fulgt af flere tropper i formation og kavaleri som rykkede frem mod sydvest for at omringe Katia. Kl. 9.45 åbnede et batteri bjergkanoner nær El Rabah ild mod Katia fra nordøst, hvilket dræbte eller sårede nogle hest i løbet af nogle få minutter.Falls 1930, p. 164
Frem for at trække sig tilbage til Romani eller Bir el Hamisah besluttede den ledende officer sig for at blive ved Katia og håbe på støtte fra Romani. Gloucestershire eskadronen opretholdt hurtig skydning mod det stigende antal osmanniske angribere, og lige før kl. 11 kunne man se britiske forstærkninger fra Romani og Bir el Hamisah nærme sig Katia.Gullett 1941, pp. 84–6 Kraftig ild fra osmanniske rifler og maskingeværer fortsatte i flere timer ved Katia, og osmannerne trængte gradvis ind på rytternes front og flanker. Til sidst nåede de ind på 50 meters afstand og osmannerne løb storm mod eskadronen kort før kl. 15.