Monstrum ApS er en dansk virksomhed, der designer og bygger tematiske legepladser. Virksomheden blev etableret i 2003 og er efterfølgende kommet op på beskæftige 95 medarbejdere på deres værksted i Brøndbyerne i København.Om os, Monstrum. Besøgt 18. september 2023. En del legepladser bygges til Danmark, men der er også en omfattende eksport til resten af verdenen.Det begyndte med et rumskib i sønnens børnehave – nu bygger Oles firma fantasifulde legepladser i hele verden af Jonas Sejr Thomson. TV2 Lorry, 28. august 2021.New Ridiculously Imaginative Playgrounds from Monstrum Set the Monkey Bars High for Innovation af Christopher Jobson. Colossal, 28. januar 2014.
Monstrum har specialiseret sig i unikke legepladser, der fortæller en historie, og som ofte udgør et karakteristisk element de steder, hvor de er opsat. For at aktivere børnene er legepladserne lavet til at klatre rundt på og i, ligesom legen naturligt vil afhænge af det lokale tema, for eksempel dyr, bygninger eller kæntrede skibe. Legepladserne er med undtagelse af rutsjebaner og klatrenet udført i træ.Proces, Monstrum. Besøgt 28. august 2021.
Som eksempel på en af Monstrums legepladser kan nævnes Tårnlegepladsen i Fælledparken i København, der er udformet som modeller af fem af byens kendte tårne, Rundetårn, Rådhustårnet, Vor Frelsers Kirke, Børsen og Marmorkirken. Det blev blandt andet præmieret med Danish Design Award i 2012.Tårnlegepladsen i Fælledparken - interaktiv leg blandt byens kendte tårne , GHB Landskabsarkitekter.Tårnlegepladsen, Monstrum. Besøgt 28. august 2021. Et andet eksempel er Rasmus Klumps Verden i Tivoli i 2010, der er inspireret af Carla og Vilhelm Hansens populære tegneserie.Rasmus Klumps Verden, Monstrum. Besøgt 28. august 2021. Hos Danmarks Jernbanemuseum i Odense har Monstrum bidraget med to legepladser. Indendørs finder man Børnebanegården, der er udformet med stationsbygning, kommandopost og tog, hvor børnene kan tage på rejse i fantasien.Nå det før kronprinsen: Oplev Odenses nye børnebanegård af Filip Wallberg. Fyens.dk, 30. januar 2015.Børnebanegården, Danmarks Jernbanemuseum''. Besøgt 28. august 2021. Udendørs er der opsat et damplokomotiv og et vandtårn, som børnene kan kravle rundt i og rutsje ned fra.Danmarks Jernbanemuseum, Monstrum. Besøgt 28. august 2018.
Eksterne henvisninger
Officiel hjemmeside
Noter
Kategori:Arkitektvirksomheder i Danmark Kategori:Danske virksomheder etableret i 2003 Kategori:Legetøjsproducenter i Danmark Kategori:Virksomheder i Brøndby