thumb|Kobbermølle
Kobbermølle (tysk Kupfermühle) er en bebyggelse med ca. 260 indbyggere på den tyske side af den dansk-tyske grænse mellem Kruså og Flensborg Fjord. Byen hører under Kreis Slesvig-Flensborg i delstaten Slesvig-Holsten. Før 1920 hørte Kobbermølle til Bov Sogn. I dag hører byen til den tyske kommune Harreslev (Harrislee).
Mange indbyggere i Kobbermølle hører til det danske mindretal i Sydslesvig. Den danske skole, Kobbermølle Skole, findes i Flensborg-forstaden Sosti (Wassersleben) lige syd for Kobbermølle.
I Kobbermølle findes stadigvæk de gamle fabriksbygninger fra Kruså Kobbermølle samt arbejdernes boliger, de såkaldte nyboder, som til dels blev restaureret i begyndelsen af 1990'erne. I landsbyen findes Kobbermølle Industrimuseum, der råder over en stor samling kobber- og messingprodukter fra Kruså Kobbermølle.
Historie
Kruså Kobbermølle var den første fabrik i det slesvigske område. Byen og fabrikken blev grundlagt af Christian 4. i 1612 ved vandløbet . Ved hjælp af vandkraft forarbejdedes kobber, senere messing, til plader og rør til f.eks. den danske flåde og kobbertage, men også til brugsgenstande som spande, lysestager, pander osv. Kobbermøllefabrikken oplevede sin blomstringstid i 1914 med over 200 arbejdere. Fabrikken gik konkurs i 1962.
Ægteparret Gisela og Bodo Daetz købte de gamle arbejderhuse og grundlagde Gisela-und-Bodo-Daetz-Stiftung Kupfermühle og det tekniske museum. De gamle arbejderhuse blev over flere år restaureret, og indrettet til 36 lejligheder. 1997 åbnede privatmuseet "Kobbermølle Museum", der 2006 flyttede til "tårnhuset". 1998 blev "Förderverein Industriemuseum Kupfermühle e.V." grundlagt, der koncentrerede sig om at bevare den tidligere kobberfabrik. 2014 blev de tre historiske industrihaller ombygget til Kobbermølle Industrimuseum. Billeder
Litteratur Jens-Peter Hansen (1994): Kobbermøllen ved Krusaa, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring Kurt Andresen: Ortsentwicklung und Alltagsleben im Dorf Kupfermühle, Herausgeber: Gemeinde Harrislee Susanne Rudloff, Kobbermølle : Kobber- og messingværket ved Kruså - Fra hammerværk til industrivirksomhed, 2011
Se også Kollund Skov umiddelbart øst for bebyggelsen Referencer
Eksterne henvisninger
www.industriemuseum-kupfermuehle.de Ortsteil Kupfermühle https://www.harrislee.de/index.phtml?NavID=1902.43&La=1 Christian IV´s Kobbermølle Rundtur i Kobbermølle og Flensborg
Kategori:Harreslev Kategori:Byer i Kreis Slesvig-Flensborg Kategori:Byer og bygninger opført af Christian 4. Kategori:Byer i Slesvig-Holsten