thumb|Dybbøl Mølle pryder Grænseforeningens logo.https://graenseforeningen.dk/om-os/graenseforeningens-logo Grænseforeningen er en folkeoplysende organisation, der har som formål at støtte danskheden i det dansk-tyske grænseland. Foreningen blev stiftet i 1920 efter folkeafstemningen om, hvor den dansk-tyske grænse skulle placeres, og som konsekvens blev den nordlige del af Sønderjylland (Slesvig) samme år genforenet med Danmark. Foreningen er i dag paraplyorganisation for 55 lokalforeninger med cirka 12.000 medlemmer. Den ældste lokalforening, Sønderjydsk Forening for København (grundlagt 1879), skiftede i 1958 navn til Hovedstadens Grænseforening og udgør nu siden 2009 sammen med den tidligere frederiksbergafdeling (grundlagt 1937) Grænseforeningen for København og Frederiksberg.
Grænseforeningens virke
Grænseforeningens formål er: at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen (danske sydslesvigere) at udbrede kendskabet til grænselandets forhold at bevare og styrke dansk sprog og kultur
Grænseforeningen udgiver kulturmagasinet Grænsen - magasin om mindretal, sprog og kultur seks gange årligt. Magasinet suppleres af en hjemmeside.
Foreningen har haft strategien »For en åben danskhed« 2007-2025.https://graenseforeningen.dk/nyheder/graenseforeningen-praesenterer-ny-strategihttps://graenseforeningen.dk/nyheder/graenseforeningen-sloejfer-slogan Denne ønsker formanden Mirco Reimer-Elster og en enig bestyrelse tilbagerullet ved vedtagelse på sendemandsmødet i maj måned 2025. Grænseforeningen skal udelukkende være en folkeoplysende forening, og kulturmødeambassadørkorpset er nedlagt.Grænselandsforeningen version 2.0, side 2 i Flensborg Avis onsdag 30. april 2025. Link for abonnenter: https://www.fla.de/reader/79831/635585/gr-aelig-nselandsforeningen-version-2-0#p=2
De lokale grænseforeninger støtter kulturprojekter og arrangerer foredragsaftener, højskolekurser, sønderjyske kaffeborde og studieture til Sønderjylland og Sydslesvig.
Grænseforeningen er medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Generalsekretær fra 1. august 2026 er Ditte Louise Weldingh.https://graenseforeningen.dk/nyheder/ditte-louise-weldingh-er-ny-generalsekretaer-i-graenseforeningen
Formænd 1920-1922 Frederik Vinding Kruse 1922-1926 Hjalmar Ulrich 1926-1942 H.P. Hansen 1943-1961 Holger Andersen (døde som formand) 1961-1966 Frederik Heick 1966-1972 Erik Haunstrup Clemmensen 1972-1976 Arne Fog Pedersen 1976-1984 Eskild Friehling 1984-1986 H.P. Clausen 1986-1993 Viggo Witt-Hansen 1993-1994 Jørn Buch 1994-2000 Bent A. Koch 2000-2005 Torben Rechendorff 2005-2014 Finn Slumstrup 2014-2016 Mette Bock 2016-2020 Jens Andresen 2020-2024 Peter Skov-Jakobsenhttps://graenseforeningen.dk/nyheder/biskop-peter-skov-jakobsen-er-valgt-som-ny-formand-graenseforeningen 2024- Mirco Reimer-ElsterMirco Reimer-Elster er ny formand for Grænseforeningen
Referencer
Eksterne henvisninger Grænseforeningens officielle hjemmeside Grænseforeningen for København og Frederiksberg
Kategori:Sydslesvig Kategori:Foreninger fra Danmark Kategori:Etableret i 1920 Kategori:Oplysningsforbund Kategori:Det danske mindretal i Sydslesvig Kategori:Sønderjylland