Ingegerd af Danmark (svensk: Ingegärd Knutsdotter) (født i 1085 eller 1086 - ) var prinsesse af Danmark og stammoder til Folkungaslægten.

Familie og opvækst Ingegerd var datter af Adele af Flandern (1066-1115) og Kong Knud den Hellige (ca. 1042-1086). Hun var tvillingesøster til Cæcilia af Danmark og lillesøster til Karl af Flandern.

Efter mordet på faderen i 1086, flygtede moderen tilbage til hjemlandet og forældrenes hof med sin søn Karl og efterlod døtrene hos Knuds halv-bror Erik Ejegod og svigerinde Bodil Thrugotsdatter. De tog dem formodentlig med til Sverige hvor begge senere blev gift.

Ægteskab og børn I Sverige bliver Ingegerd gift med Folke den Tykke og derigennem stammoder til Folkungaslægten. Sammen fik de sønnerne Bengt Snivil og Knut Folkesson.

Kategori:Kvinder i middelalderen Kategori:Danskere i 1000-tallet Kategori:Tvillinger fra Danmark