Amandine Leynaud (født 2. maj 1986 i Aubenas, Frankrig) er en kvindelig fransk håndboldspiller, der er målvogtertræner for Frankrigs kvindehåndboldlandshold.
Karriere Klubhold I en alder af 18 år blev Leynaud rekrutteret på det franske storhold Metz Handball's førstehold, hvor hun hurtigt etablerede sig som en af fransk kvindehåndbolds største talenter. I løbet af de otte sæsoner hun spillede i Metz Handball, vandt hun seks franske mesterskaber, syv Coupe de la Ligue og én Coupe de France.
I marts 2012 skiftede hun til den rumænske storklub CS Oltchim Râmnicu Vâlcea.DHDb > Amandine Leynaud Så snart hun ankom til sin nye klub, blev hun alvorligt knæskadet og spillede derfor ikke håndbold i 6 måneder, hvor hun samtidig missede deltagelsen ved EM 2012 Serbien.
I februar 2013 valgte hun at benytte en klausul i hendes kontrakt med CS Oltchim Râmnicu Vâlcea, pga. klubbens økonomiske problemer. Hun forlod derfor klubben uden at have spillet en eneste officiel kamp og skiftede i stedet til den makedonske klub, ŽRK Vardar. ŽRK Vardar var en klub der i sommeren 2013 havde fået et økonomisk boost, hvilket gjorde at de kunne tiltrække flere verdensstjerner som Inna Suslina, Andrea Lekić, Allison Pineau og Siraba Dembélé.
Hun havde stor succes med ŽRK Vardar, hvor hun udviklede sig også til at blive en af verdens bedste målvogter. I 2017 nåede ŽRK Vardar finalen i kvindernes EHF Champions League 2017, men tabte finalen mod ungarske Győri ETO KC. Året efter nåede holdet ligeledes i Champions League-finalen, men tabte igen mod Győri ETO KC i finalen. Også i Vardar valgte den russiske rigmand Sergej Samsonenko, at trække støtten til kvindeholdet og i stedet fokusere på klubbens herrehold. Derfor måtte stort set alle spillere forlade klubben og finde en ny arbejdsgiver. For Leynauds vedkommende, kom aftalen med rivalerne fra Győri ETO KC allerede på plads i februarmåned 2018. Hun spillede sidst for Győri ETO KC fra 2018 til 2022. Hun var desuden spillede målvogtertræner i de sidste to sæsoner, og gjorde kort comeback i 2022 som gardering for Silje Solbergs graviditet.
Landshold Hun fik debut på det franske A-landshold i den 14. november 2005, mod . I en alder af bare 19 år, skulle Leynaud være førstekeeper på landsholdet, efter at mangeårig Viborg HK-spiller Valerie Nicolas, stoppede karrieren. Hun vandt to sølvmedaljer ved verdensmesterskaberne i 2009 i Kina og 2011 i Brasilien.
Hun her også deltaget ved de olympiske lege i 2008, 2012 og i 2016 hvor vandt sølv. Hun var ligeledes med til at vinde VM 2017 i Tyskland og EM 2018 på hjemmebane.
Hun var med til at vinde OL-guld i håndbold for , ved Sommer-OL 2020 i Tokyo, efter finalesejr over , med cifrene 30-25.
Hun meddelte kort, efter OL-succesen, hendes karrierestop på det franske A-landshold.
Meritter Klubhold Metz Handball Division 1 Féminine: : 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2011
Coupe de France: : 2010
Coupe de la Ligue: : 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011 Győri Audi ETO KC Nemzeti Bajnokság I: : 2019
Magyar Kupa: : 2019
EHF Champions League: : 2019 Landshold Olympiske Lege: : 2020 : 2016 VM i Håndbold: : 2017 : 2009, 2011 EM i Håndbold: : 2018 : 2020 : 2016
Priser Bedste spiller ved EHF Champions League Final Four: 2018 All-Star Målvogter ved EHF Champions League: 2020, 2021 All-Star Målvogter ved Møbelringen Cup: 2018 All-Star Målvogter ved EM i håndbold: EM 2018
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Håndboldspillere fra Frankrig Kategori:Håndboldspillere fra Győri Audi ETO KC Kategori:Håndboldspillere fra SCM Râmnicu Vâlcea Kategori:Olympiske håndboldspillere fra Frankrig Kategori:Olympiske medaljevindere i håndbold Kategori:Olympiske mestre fra Frankrig Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Frankrig Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2016 Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020 Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2016 Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2020 Kategori:Deltagere for Frankrig ved sommer-OL 2016 Kategori:Deltagere for Frankrig ved sommer-OL 2020