Så Hold Dog Kæft! er det tredje studiealbum udgivet af den danske rapgruppe Østkyst Hustlers og udkom i 1998.
Der blev fremstillet en musikvideo til sangen "Står Her Endnu", hvor Oliver Zahle medvirkede som en lejemorder, der forsøger at dræbe gruppens medlemmer.
Albummet fik blandede anmeldelser,Hustlerne samler op. BT. Hentet 9/1-2018 men musikmagasinet GAFFA gav fire ud af seks stjerner og kaldte den for "hverdagsprosa på højt niveau" og skrev at de "flere gange har ... valgt en forrygende funky tone, der giver sangene den helt rigtige polish". Det solgte dog blot omkring 50.000 eksemplarer, hvilket var langt under forgængernes succes.Bandet . Hustler. Hentet 9/1-2018 Ved Danish Music Awards i 1999 blev albummet nomineret til "Årets Danske Rap Udgivelse", men tabte Den Gale Poses Sådan Er Reglerne, og vandt "Årets Danske Cover". Nikolaj Peyk vandt prisen som "Årets Danske Sangskriver".Dansk Grammy 1999. TV 2. Hentet 12/1-2018
De lunkne anmeldelser fik Peyk til at trække sig fra gruppen, da han efter eget udsagn ikke havde nogen ideer og mente, at han "modarbejdede projektet". Det blev gruppens sidste udgivelse indtil 2005, hvor de udgav opsamlingsalbummet Hustlerstil 1995-2005. Bossy Bo og Jazzy H havde i mellemtiden udgivet Get a Life Selv i 2003 under navnet Hustlerne. Først i 2020 udkommer det første Østkyst Hustlers album med den fulde besætning.
Spor "Fuck'd Op" - 4:46 "Står Her Endnu" - 4:02 "Kyssesvinet" - 4:42 "Kom Ikke Og Flash Din Zzurt På Drengene" - 2:26 "B-mand" - 2:52 "Fanden Ta' Det" - 3:45 "Møntvask" - 3:51 "2450 SV" - 1:54 "Så Hold Dog Kæft" - 4:12 "Tredje Til Højre" - 3:33 "Sort Snak" - 3:27 "Fredag Aften Nørrebro" - 1:50
Personel Bossy Bo - rap Jazzy H - rap Nikolaj Peyk - producer, tekst DJ Jan - scratch Ole Jensen - guitar Niels Dahl - bas Rasmus Müller - bas Emil de Waal - trommer (spor 1 og 4) Oliver Zahle - percussion Svend Overgaard - lydtekniker og mix Århus Horns - horn Carsten Jul - hammondorgel Albert Campos - baggrundsvokal Peaches Lavon - baggrundsvokal
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Album fra 1998 Kategori:Østkyst Hustlers-album