Forsvaret er Danmarks væbnede styrker med ansvar for det militære forsvar af hele kongeriget.

Forsvaret ledes af Forsvarschefen, der er militærfaglig rådgiver for forsvarsministeren og øverstkommanderende for den militære del af Forsvaret, kaldet Forsvarskommandoen. Forsvaret er organiseret med Forsvarskommandoen og et antal styrelser under Forsvarsministeriet, der varetager den politiske og bevillingsmæssige styring af Forsvaret.

Folketinget udstikker rammerne for Forsvarets opgaver og økonomi. Siden 1988 er det sket gennem indgåelse af fireårige forsvarsforlig, der nyder bred politisk opbakning. Det samlede budget for Forsvaret andrager omkring 58,5 milliarder kroner (2025), Det skal dog bemærkes, at NATO opgør standardiserede forsvarsudgifter lidt forskelligt på tværs af NATO-landene, således at omkostningerne i 2024 er cirka 2,02 % af bruttonationalproduktet.

Der er værnepligt for mænd og kvinder i Danmark, og lige over 2 millioner danske mænd mellem 18 og 49 år er til rådighed til indkaldelse for Forsvaret i tilfælde af krig. Aktuelt beskæftiger Forsvaret cirka 24.746 fastansatte.

Forsvaret omfatter følgende tre værn: Hæren. Søværnet. Flyvevåbnet.

Hjemmeværnet er en selvstændig styrelse, som opstiller enheder, som kan indsættes sammen med de tre værn.

Ifølge forsvarsloven er Forsvarets formål at bidrage til at fremme fred og sikkerhed ved at forebygge konflikter og krig, hævde Danmarks suverænitet (Nationale operationer) og sikre landets fortsatte eksistens og integritet samt at fremme en fredelig udvikling i verden under hensyntagen til menneskerettighederne.LOV nr 909 af 08/12/1993 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. Retsinformation. Hentet 22. februar 2022. Det sker gennem en aktiv deltagelse i NATO-samarbejdet i form af konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af alliancens område. Forsvaret skal også deltage i tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver, dialog og samarbejde med lande uden for NATO med særlig vægt på Central- og Østeuropa. Kun i enkelte tilfælde – med Irakkrigen som det seneste – har Danmark deltaget i internationale operationer uden NATO-mandat.

Historisk har Danmark forholdt sig neutral under 1. verdenskrig og i begyndelsen af 2. verdenskrig, men efter verdenskrigene nåede man til en erkendelse af, at neutralitet ikke sikrede landets sikkerhed. Efter den kolde krigs ophør har det danske forsvar ikke længere fokus på at være territorialforsvar, men har i stedet styrket sin deltagelse i internationale operationer.

Organisation Forsvarets organisation pr. 1. oktober 2014.

Nationalt fokus

Nationale operationer er Forsvarets betegnelse for en række aktiviteter, som gennemføres og planlægges i relation til Danmark og de nationale opgaver. Der skelnes mellem nationale operationer og internationale operationer. Hvor internationale operationer omfatter udsendelsen af styrker fra Danmark samt kapacitetsopbygning i svage stater, så omfatter nationale operationer en bred vifte af opgaver inden for Kongeriget Danmarks grænser, herunder også Grønland og Færøerne. Begrebet spænder fra støtte til det civile samfund i fredstid - fx i forbindelse med snestorme eller stormflod over kriser såsom større ulykker eller katastrofer til krigstidsopgaver.

Nationale operationer omfatter overvågning og suverænitetshævdelse. Overvågning af landområdet påhviler politiet, som kan anmode om støtte fra Forsvaret. Det eneste landterritorium, der fast overvåges af Forsvaret, er den nordøstlige del af Grønland. Denne opgave løses af Siriuspatruljen, der er tillagt politimyndighed. Farvandsovervågningen udføres primært af søværnets 3. Eskadre. Søværnets Overvågnings Enhed (SOE) har ansvaret for overvågningen af farvande med kystradarer og Vessel traffic service (VTS) i henholdsvis Øresund og Storebælt. Patruljeskibe fra søværnet samt lejlighedsvis støtte fra Marinehjemmeværnet varetager overvågning og suverænitetshævdelse til søs. Søværnets opgaveløsning ved Grønland og Færøerne varetages primært af Søværnets 1. Eskadre.

Historisk oversigt over det samlede forsvarsbudget

thumb|Danske forsvarsudgifter som %-del af BNP. NATOs 2%-mål er indsat med sort. Udgifter efter 1991 er markeret med rød, da Danmark har været under 2%-målet siden da. ÅrProcentdel af BNPSamlede udgifter(Forsvarsministeriet)i millioner kronerSamlede udgifter (NATO-standard)(Forsvarsministeriet)i mia. kr.Procentdel af BNP (NATO-standard) 1949 Data mangler 360 1950 1,7 % 359 1960 2,7 % 1.113 1970 2,4 % 2.967 1980 2,4 % 9.117 1990 2,0 % 16.399 2000 1,5 % 19.339 2010 1,4 % 25.32820151,05 %20.892 Forlig2020avisendanmark.dk 2022 %-del af bnp. Hentet 2023-03-21.N/A1,38202133,21,32202238,71,382023562,012024672,292025100,23,272026111,33,49

Internationale engagementer efter 2. verdenskrig Hæren

Søværnet

Flyvevåbnet

Hjemmeværnet

Militære grader

Officerer Forsvarets løntrin M406 M405 M404 M403 M402 M401 M332M331M322 M321 M312 M311 M310

Andre grader NATO CodeOR-9OR-8OR-7OR-6OR-5OR-4OR-3OR-2OR-1 50px 50px 50px 50px 50px 50px 50px 50px 50px 50px Hærchefsergent Chefsergent Seniorsergent Oversergent Sergent Sergent Korporal Overkonstabel af 1. grad Overkonstabel Konstabel 50px 50px 50px 50px 50px 50px 50px 50px 50px 50px Søværnschefsergent Chefsergent Seniorsergent Oversergent Sergent Sergent SØ Korporal Marinespecialist Marineoverkonstabel Marinekonstabel Flyvevåbnet 50px 50px 50px 50px 50px 50px 50px 50px 50px 50px Flyvevåbnets Chefsergent Chefsergent Seniorsergent Oversergent Sergent Sergent Korporal Flyverspecialist Flyveroverkonstabel Flyverkonstabel Forsvarets løntrinM232 M231 M221 M212 M211 M113 M112

Se også Krige der involverer Danmark

Eksterne henvisninger

Forsvarets hjemmeside Forsvarsministeriets hjemmeside Hjemmeværnets hjemmeside

Kilder