Regeringen Lars Løkke Rasmussen II var Danmarks regering fra 28. juni 2015, hvor den efterfulgte Helle Thorning-Schmidts anden regering, og frem til 28. november 2016, hvor den afløstes af Regeringen Lars Løkke Rasmussen III. Den tiltrådte som følge af blå bloks (Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) valgsejr, hvor partierne opnåede et knebent flertal på 90 mandater ved folketingsvalget den 18. juni 2015. Regeringen bestod dermed for første gang siden Anker Jørgensens femte regering i begyndelsen af 1980'erne kun af ét parti, nemlig Venstre.
Regeringen markerede sig blandt andet på udlændingeområdet, hvor den indførte grænsekontrol ved den tyske grænse, strammede asylreglerne på en række områder og gennemførte den såkaldte smykkelov, der gjorde det muligt at fratage flygtninge værdigenstande. Regeringen gennemførte også en udflytning af 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til en række provinsbyer og udskrev en folkeafstemning om afskaffelse af det danske retsforbehold i EU, hvor et flertal dog stemte for at bevare retsforbeholdet.
På det økonomiske område indgik regeringen blandt andet to finanslovsforlig, genindførte boligjobordningen og indgik en aftale, hvorefter PSO-afgiften blev erstattet af indkomstskatten, men dens forhandlinger om en større økonomisk aftale baseret på regeringens egen 2025-plan kuldsejlede. Støttepartiet Liberal Alliance truede gentagne gange med at vælte regeringen, hvis der ikke blev gennemført topskattelettelser, som det største støtteparti Dansk Folkeparti modsatte sig. For at skabe større parlamentarisk stabilitet blev statsministeren i november 2016 enig med Liberal Alliance og De Konservative om i stedet at danne en trepartiregering til afløsning af den rene Venstreregering.
Regeringsgrundlag Samme dag som regeringen tiltrådte, fremlagde statsminister Lars Løkke Rasmussen den nye regerings regeringsgrundlag under navnet Sammen for Fremtiden. Regeringsprogrammets tre hovedpunkter var, at det skulle kunne betale sig at arbejde, den økonomiske vækst skulle forøges, og udlændingepolitikken skulle strammes.
Initiativer
Økonomisk politik
Mindre end en uge efter sin tiltræden indgik regeringen en aftale med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomiske rammer for 2016. Aftalen indførte et omdiskuteret årligt omprioriteringsbidrag på 1 % de følgende fire år.Danmarks Statistik: Økonomisk-politisk kalender 2015. Besøgt 13. november 2022. Da de konservative efterfølgende ikke ville stemme for aftalen, manglede regeringen et flertal. Oppositionspartierne Socialdemokratiet og Radikale Venstre skaffede imidlertid flertal til gengæld for en aftale med Venstre og Dansk Folkeparti om, at de fire partier altid ville stemme for fremtidige kommuneaftaler.Husker du? Her er de 100 vigtigste begivenheder fra valgperioden. Kapitel 1. Altinget.dk 9. april 2019.
I november 2015 indgik regeringen et finanslovsforlig for 2016 med de tre partier i dens parlamentariske grundlag. I forliget tilførtes sundhedsområdet 2,4 mia. kr., og politiet fik et løft på 1,9 mia. kr. Desuden bød finansloven på en lavere registreringsafgift for biler og motorcykler. Efter forligets indgåelse kom Dansk Folkeparti ud i en storm af kritik, fordi forliget også indeholdt en lov, der beskar satsen for pensionisters boligydelse. Da konsekvenserne af dette lovforslag viste sig at blive større end først antaget, blev konsekvensen til sidst, at aftalepartierne måtte trække forslaget tilbage.Regeringen trækker udskældt lovforslag om boligydelse tilbage. Altinget.dk 15. december 2015.
Som led i sin økonomiske politik gennemførte regeringen Lars Løkke Rasmussen II flere besparelser på overførselsindkomsterne. 1. juli 2015 indgik den en aftale med de tre partier i sit parlamentariske grundlag om at indføre en særlig lav integrationsydelse for personer, som hidtil havde kunnet modtage kontanthjælp, m en ikke havde opholdt sig i Danmark isyv ud af de seneste otte år. I marts 2016 indgik regeringen en aftale med de samme tre partier, hvorefter der blev indført et kontanthjælpsloft og en 225-timersregel for modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp. Derimod kom regeringen ikke igennem med sine forslag om at formindske SU-stipendierne.
Regeringen genindførte desuden boligjobordningen (også kendt som håndværkerfradraget), indgik en dagpengeaftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti og fik gennemført en aftale om en gradvis afskaffelse frem mod 2022 af PSO-afgiften, der blev erstattet af en lidt højere bundskat og besparelser på nogle subsidier til erhvervslivet.
I august 2016 fremlagde regeringen sammen med det næste finanslovsforslag sin mellemfristede økonomiske 2025-plan med titlen "Helhedsplanen – for et stærkere Danmark". Planen foreslog blandt andet hurtigere fremtidige stigninger i folkepensionsalderen, en stor omlægning af SU’en henimod færre SU-stipendier og flere lån, et forslag om en lettelse af topskatten på fem procentpoint for personer, der tjente mellem en halv og en hel million kroner årligt, og indførelsen af et egenkapitalfradrag (et såkaldt ACE, Allowance for Corporate Equity) i selskabsskatten. Udover oppositionspartierne mødte planen imidlertid også kritik fra støttepartiet Liberal Alliance, der ikke fandt forslagene om skattelettelser tilstrækkelig ambitiøse.Husker du? Her er de 100 vigtigste begivenheder fra valgperioden. Kapitel 2. Altinget.dk 16. april 2019.Danmarks Statistik: Økonomisk-politisk kalender 2016. Besøgt 13. november 2022.Overblik: Her er regeringens 2025-plan. Altinget.dk 30. august 2016.Partier om 2025-plan: Usympatisk, generationstyveri og løftebrud af dimensioner. Altinget.dk 30. august 2016.
Liberal Alliances partileder Anders Samuelsen havde på partiets sommergruppemøde i august sagt, at han ville vælte regeringen, hvis den ikke sænkede topskattesatsen med mindst 5 procentpoint. Under forhandlingerne om 2025-aftalen gentog han et ultimativt krav om topskattelettelser, som Dansk Folkeparti omvendt kategorisk afviste. Forhandlingerne gik i hårdknude på dette punkt, og til sidst valgte Løkke Rasmussen at opgive en samlet aftale om en større økonomisk plan og indkaldte i stedet til separate og mere begrænsede forhandlinger om den kommende finanslov. Samuelsen accepterede dette, men gentog, at han ville stille et mistillidsvotum og vælte regeringen, hvis partiets ønske om topskattelettelser ikke var blevet opfyldt inden jul.Løkke opgiver en samlet aftale om 2025-planen. Altinget.dk 31. oktober 2016.
Efter at 2025-forhandlingerne og finanslovsforhandlingerne var blevet skilt ad, blev regeringen og de tre blå støttepartier den 18. november 2016 enige om et finanslovsforlig for 2017. Den indeholdt endnu en gang en lavere registreringsafgift og desuden indførelsen af et "klippekort" til pleje for de ældre, flere penge til kræftbehandling og en fastfrysning af grundskylden det kommende år. Blot tre dage senere begyndte på Marienborg forhandlinger med Liberal Alliance og De Konservative om at skabe en mere stabil situation ved at danne en fælles regering, som efter en uges tid mundede ud i den rene Venstreregerings afgang og erstatning af en borgerlig trepartiregering.Blåt trekløver bøjer sig mod hinanden og giver DF vetoret. Analyse i Politiken 27. november 2016.
Integrations- og udlændingepolitik
I september 2015 nåede en stor strøm af flygtninge fra især borgerkrigen i Syrien til Danmark. Udlændinge- og Integrationsministeriet indrykkede annoncer i libanesiske aviser, der beskrev forringede vilkår for flygtninge i Danmark med det formål at gøre Danmark til et mindre attraktivt land at søge asyl i. Annoncerne blev senere kritiseret af Folketingets Ombudsmand for at være vildledende.Ombudsmanden kritiserer regeringens flygtningeannoncer. Altinget.dk 10. december 2015.
I november 2015 vedtog regeringen og dens parlamentariske grundlag sammen med Socialdemokraterne 34 stramninger på asylområdet, heriblandt en udskydelse af retten til familiesammenføring. I januar 2016 vedtog de samme partier den såkaldte smykkelov, der gav politiet mulighed for at beslaglægge pengebeløb og værdigenstande fra flygtninge, der kom til Danmark. Loven vakte stor international opmærksomhed.EU stopper kritik af dansk smykkelov. Altinget.dk 27. juli 2016. I januar 2016 indførte regeringen desuden en midlertidig grænsekontrol ved grænsen til Tyskland.
I februar 2016 udstedte udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg en meddelelse om, at ingen asylansøgere under 18 år fremover måtte indkvarteres i danske asylcentre sammen med en ægtefælle eller samlever.Inger Støjberg stopper indkvartering af barnebrude på asylcentre . Udlændinge- og Integrationsministeriet, 10. februar 2016. Hentet 25. august 2020. Denne instruks blev senere karakteriseret som ulovlig af Folketingets Ombudsmand, fordi den ikke gav mulighed for konkrete individuelle vurderinger og hensyn, og endte i 2021 med iværksættelsen af rigsretssagen mod Inger Støjberg, hvor Støjberg blev idømt 60 dages fængsel for forsætligt at have brudt loven.Inger Støjberg kendt skyldig i Rigsretten - får 60 dages fængsel. DR.dk 13. december 2021.
Udenrigs- og forsvarspolitik
I slutningen af august 2015 udskrev regeringen en folkeafstemning om ophævelse af EU-retsforbeholdet, som blev afholdt 3. december 2015. Et stort folketingsflertal støttede ophævelse af forbeholdet. Da kun 46,9 procent af vælgerne stemte ja, og 53,1 procent stemte nej, bestod retsforbeholdet dog.
I december 2015 kom regeringen i mindretal i Folketinget, da et beslutningsforslag fra Socialistisk Folkeparti om at annullere besparelser på udviklingsbistanden for 1,4 mia. kr. blev vedtaget, fordi de konservative afstod fra at stemme. Udenrigsminister Kristian Jensen meddelte dog, at regeringen ikke ville følge det vedtagne beslutningsforslag, hvilket efterfølgende indbragte ham en næse fra Folketingets Udenrigsudvalg.
Andre tiltag
Som en af sine første handlinger nedlagde regeringen Irak- og Afghanistankommissionen, en undersøgelseskommission, som var blevet nedsat under den foregående regering for at undersøge Danmarks deltagelse i Irakkrigen og krigen i Afghanistan. Som svar på kritik af lukningen af kommissionen svarede forsvarsminister Carl Holst: "Nogle mener, at vi aldrig får afdækket, hvorfor vi gik i krig. Jo, det gør man. Vi gik i krig, fordi der var masseødelæggelsesvåben. Den begrundelse var forkert. Slut."
Forholdet mellem de større byer og landområderne havde været et af de temaer, der havde præget valgkampen i 2015.Anne Sørensen Folketingsvalget 2015. Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. 4. september 2017. I oktober 2015 præsenterede regeringen udflytningsplanen "Bedre balance", der skulle flytte 3.900 statslige arbejdspladser fra København til i alt 38 byer. Blandt andet blev Udlændingestyrelsen, Rådet for Socialt Udsatte og Færdselsstyrelsen flyttet (til henholdsvis Næstved, Rønne og Ribe).
I november 2015 indgik regeringen en politiaftale for perioden 2016-2019 med sit parlamentariske grundlag og Socialdemokratiet. Aftalen indebar blandt andet flere betjente, en ny politiskole i Jylland, en styrkelse af indsatsen mod terror og styrket kontrol i grænseområderne.
Måneden efter indgik regeringen med sit parlamentariske grundlag (Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) en ny landbrugsaftale med en lang række initiativer, heriblandt en fjernelse af det hidtidige krav om særlige randzoner langs vandområder. Efterfølgende blev Miljø- og Fødevareministeriet kritiseret af forskere fra Københavns Universitet for at have fordrejet tal og fakta bag nogle af de beregninger, ministeriet havde fremlagt.Eva Kjer: Kritiske forskere tager fejl. Altinget.dk 18. februar 2016. Sagen udviklede sig til en krise mellem regeringen og dens støttepartier, da de konservative meddelte, at de ikke længere havde tillid til den ansvarlige minister Eva Kjer Hansen, og den 23. februar meddelte hun, at hun trak sig fra ministerposten.