Sct. Clemensbro i Aarhus er en dokumentarfilm fra 1902 instrueret af Peter Elfelt.

Handling Filmen viser fodgængere og trafik på Sankt Clemens Bro i Aarhus i 1902. Kameraet er fast placeret ved sydenden af broen, og i baggrunden ses Aarhus Domkirke. I begyndelsen af filmen kører en hesteomnibus over broen. Trafikken domineres i øvrigt af fodgængere, hvoraf nogle ser på kameraet. Enkelte cyklister ses også.Referatet er delvist baseret på Det Danske Filminstituts referat.

Baggrund Hesteomnibussen i begyndelsen af filmen tilhørte Aarhus Omnibus-Selskab, der fra 1896 drev en enlig linje gennem byen fra Østbanetorvet til Frederiks Allé, fra 1901 forlænget til Lundingsgade. Driften blev indstillet i 1903, da Aarhus Elektriske Sporvej stod foran etablering.Århus Sporveje af Th. Ring Hansen og Peer Goe Jacobsen. Sporvejshistorisk Selskab, 1971. S. 30-35. Denne åbnede i 1904, og året efter var Peter Elfelt på ny i Aarhus, hvor han optog filmen Med Sporvogn gennem Aarhus' Gader, hvor blandt andet netop Sankt Clemens Bro passeres.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Danske film fra 1902 Kategori:Aarhus' historie Kategori:Stumfilm fra Danmark