En Kvindes Ære er en dansk stum melodramafilm fra 1913 produceret af Kinografen og instrueret af Einar Zangenberg efter manuskript af Alexander Bovenschulte. Filmens hovedroller spilles af Einar Zangenberg og Edith Buemann Psilander.
Filmen havde dansk premiere den 9. januar 1913 i Kinografens egen biograf på Frederiksberggade i København.
Handling Præstedatteren Marie og ritmesteren Trolle er unge og forelskede, og deres forlovelse synes skæbnebestemt. Alt ånder idel fred og lykke, da der pludselig kommer slanger i Paradis. Trolles nære ven Hoffmann begynder at lægge an på Marie, og trods konsekvente afvisninger er han utrættelig i sine tilnærmelsesforsøg. Da han en aften forgriber sig på Marie, overrasker Trolle dem og tror fejlagtigt, at de har en affære. Marie dybt såret over Trolles mistro til hende, så hun forlader ham stiltiende og finder ansættelse på Scala-Teatret. Da hun nogen tid senere skal optræde, er både Hoffmann og Trolle, der har indset sin fejl, til stede. Da hun modtager en slesk besked fra Hoffmann, tager hun en impulsiv og skæbnesvanger beslutning.
Medvirkende Frederik Christensen - Den gamle præst Ella la Cour - Præstefruen Edith Buemann Psilander - Marie, præstens datter Einar Zangenberg - Jørgen Trolle, godsejer og ritmester H.C. Nielsen - Løjtnant Hoffmann, Jørgens ven
Referencer
Eksterne henvisninger Filmen kan ses på stumfilm.dk Filmprogram fra Kinografen, dfi.dk
Kategori:Stumfilm fra Danmark Kategori:Dramafilm fra Danmark Kategori:Danske film fra 1913 Kategori:Film fra Kinografen Kategori:Romantiske dramafilm Kategori:Melodramafilm fra Danmark