Danmark for Folket er en propagandafilm fra 1937 instrueret af Valdemar Lauritzen.

Handling Socialdemokratisk propagandafilm produceret på foranledning af Hovedorganisationens Informations- og Propagandaafdeling. Skabt til at understøtte partiprogrammet, der havde sloganet "Danmark for Folket" frem mod valget i 1938. Filmen følger den unge lagerforvalter Hennings politiske vækkelse gennem mødet med den unge DSU'er Inger og partiets 'klare og fornuftige politik'.

Filmen dækker flere af partiets aktiviteter, fra redaktionen af Socialdemokratiets avis, Social-Demokraten, over sangkor i DSU under ledelse af Harald Bergstedt og arbejderhøjskolen i Roskilde. Statsminister Thorvald Stauning har en stor rolle som taler på Roskilde Højskole, mens Ib Schønberg og Arthur Jensen lægger stjernestøv til portrættering af den godmodige splittelse mellem socialdemokrater og kommunister. Filmen er bygget op som en spillefilm med en kærlighedshistorie som den drivende kraft.

Medvirkende Sigfred Johansen - Henning, lagerforvalter Lise Thomsen - Inger, DSU-pige Johannes Meyer - kaptajn Johansen, Hennings far Frida Budtz Müller - Charlotte Johansen, Hennings mor Asbjørn Andersen - Ole, socialdemokrat Karen Marie Løwert - Tove, Oles veninde Ib Schønberg - Martin, chauffør Arthur Jensen - Olsen, chauffør Tove Wallenstrøm Johannes Andresen Thorvald Stauning

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Danske film fra 1937

Kategori:Propagandafilm fra Danmark