Københavnerliv eller fra Maven til Bakken er en dansk stum komediefilm fra 1911 produceret af Filmfabrikken Skandinavien. Filmens instruktør er ukendt. Filmens manuskript er skrevet af den samme ukendte forfatter, der skrev en anden af Filmfabrikkens film, København ved Nat (1910).Filmprogram fra Filmfabrikken Skandinavien, dfi.dk
Store dele af filmen er optaget på Dyrehavsbakken i Klampenborg med artister fra Bakkens forlystelser.
Filmen havde dansk premiere den 5. september 1911 i Royal-Biografen.
Handling Fire slagtere fortæller deres hustruer, at de går til Kvægtorvet, men i stedet tager de på Bakken, hvor de forlyster sig. Hustruerne aner uråd og drager også på Bakken, hvor de observerer deres mænd. Fortørnede tager de hjem og lægger en plan. Nu er det hustruernes tur til at gå i byen, og de stakkels slagtere kan slet ikke forstå, hvor deres fruer er henne. De finder dem til sidst på en beværtning, hvorfra de til sidst får dem hjem, hvorefter parterne forsones.
Medvirkende Rollelisten i programmet er mere omfattende, end det er angivet her. Der findes også oplysninger om, hvem der har leveret kostumer, hvem der var belysningsmester, og hvem der har fejet og vasket scenegulvet!
Marius Berggren - Nikolai Sørensen Kate Fabian - Abelone, Nikolais hustru Frederik Christensen - Søren Christensen Victoria Petersen - Petrine, Sørens hustru Jørgen Lund - Oluf Petersen Olga Svendsen - Maren, Olufs hustru Carl Alstrup - Christian Carlsen Magna Redøhl - Nikoline, Christians hustru Wilhelm Møller - Krøllevalde, slagtersvend Peter Nielsen - Peter Kneiberg S. Willumsen - Johan Skræp Johan Nielsen - Raskberg Aage Brandt - Skram Holger Pedersen - Krølle Petersen Ludvig Nathansen - Skallesmækker Jens Martha Olsen - Sorte Sofie Malle Jørgensen - Rabalder Rikke Ida Larsen - Eva med pandelokken Elisabeth Christensen - Kathrine Blomkaal, Bakkesangerinde Alma Lagoni - Mazurka Bolette, Bakkesangerinde Elma Anker - Gule Christine, Bakkesangerinde P. Rechendorf - Danmarks Frelse, Bakkesangerinde Emma Christiansen - Malle med Øjet, Bakkesangerinde Bertha Lindgreen - Stepp Catrine, Bakkesangerinde Carla Jørgensen - Sjokke Mine, tjenestepige A. Wennervald - Rasmine fra Smørumnedre, tjenestepige Louis Paludan - Galop Petersen, pianist på Bakken
Reflist
Eksterne henvisninger
Kategori:Stumfilm fra Danmark Kategori:Danske film fra 1911 Kategori:Komediefilm fra Danmark Kategori:Film fra Filmfabrikken Skandinavien Kategori:Dyrehavsbakken