Den Korte Radioavis var et satirisk radioprogram, der blev sendt hverdage på Radio24syv i perioden februar 2015 til december 2017 og igen fra februar 2019 til radiostationens lukning den i oktober 2019. Programmets to centrale karakterer er seniorkorrespondenten Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm spillet af Frederik Cilius og en fiktionalisering af satirikeren Rasmus Bruun, der spilles af samme. Den Korte Radioavis havde 100.000 daglige lyttere og fik en dedikeret fanskare, hvilket gav sig udtryk i en række fansider samt karakterernes overlevelse efter programmets afslutning.DenKorteWikiDen Korte RadioavisDen Korte Radioavis

Baggrund Programmet opstod på baggrund af et krav om satire i Radio24syvs sendetillladelse. Programcheferne Mikael Bertelsen og Mads Brügger ville have Cilius og Bruun til at lave politisk satire, og Cilius skulle spille en kvinde. Cilius og Bruun var tilbageholdende over for idéen, og Cilius var især ikke begejstret for udsigterne til en kvinderolle.

Kort efter at Den Korte Radioavis var gået i luften, var der terrorangreb på Krudttønden og Synagoen i Krytalgade. Da Den Korte Radioavis skulle sende den 16. februar 2015 efter angrebene, overvejede Cilius og Bruun, om de skulle give mikrofonen til nyhedsafdelingen, men for at opretholde deres koncept om, at de var et nyhedsprogram, og med den målsætning ikke at lave sjov med terrorangrebet, men journalisternes formidling af angrebet, sendte de alligevel. I udsendelsen d. 16 februar 2015 sammenlignede Kirsten Birgit sig selv med profeten Muhammed, idet hun også havde været offer for en karikaturtegning. I hendes tilfælde en tegning i satirehæftet Svikmøllen, hvor hun var blevet tegnet som en onanerende blæksprutte.

Genre

Form I programmets univers er lytterne kun med, når den fiktive journalist Kirsten Birgit oplæser de tre-fire minutter lange radioaviser, der sendes med omtrent 15 minutters mellemrum. Disse radioaviser begynder med at citere rigtige nyheder og glider derefter over i fake news i form af yderligere kommentarer, som personer centralt i nyhederne efter sigende skulle have udtalt til Den Korte Radioavis. Virkelighedens lyttere er en flue på væggen i studiet mellem radioaviserne, når Kirsten Birgit og nyhedsredaktøren Rasmus Bruun afholder redaktionsmøder, fører private samtaler og ringer op til diverse politikere og mediepersoner. Formatet i programmet bliver aldrig forklaret, og det er op til lytteren selv at gennemskue formatet. Foruden programmets sædvanlige format var der specialepisoder, der skulle fremme plottet i universet, f.eks. en musicalepisode den 21. december 2017, hvori det blev annonceret, at Den Korte Radioavis blev til Den Korte Weekendavis.Inden du fortsætter til YouTube

Selvom Den Korte Radioavis var et satirisk program med fiktive karakterer, interagerede disse karakterer ofte med den virkelige verden. De diskuterede relevante hændelser, dækkede virkelige nyheder og indgik i andre medier. Kirsten Birgit har f.eks. lavet kulturanmeldelser i PolitikenIngen fornuft i ' Fucking fornuftig' - politiken.dk, været politisk korrespondent i R4DIO MorgenKisser i R4DIO Morgen - YouTube; hun har med Rasmus Bruun været med i Tæt på sandhedenPå pletten med Rasmus Bruun og Kirsten Birgit | Tæt på sandheden | DR2 - YouTube og har dækket Folketingsvalget i 2019 fra ChristiansborgDen Korte Radioavis dækker folketingsvalget 2019 - live fra Christiansborg - YouTube. Ydermere blev Kirsten Birgit hyldet på Rådhuspladsen i København d. 24. juni 2016, hvor hun holdt en 15-minutters tale fra en kran. Egentligt skulle Kirsten Birgit havde stået på balkonen på rådhuset, men det blev afvist af overborgmester Frank Jensen.Stjernereporteren Kirsten Birgit hyldet fra kranKirsten Birgit i hyldest på Rådhuspladsen: »Så det er sådan, folket ser ud« - politiken.dkFolket hylder Kirsten Birgit på Rådhuspladsen

Satire

Programmet er blevet betegnet som det danske modstykke til det amerikanske The Daily Show med Jon Stewart som vært. Ifølge Dennis Meyhoff Brink, der er forsker i satire på Københavns Universitet, formåede Cilius og Bruun med Den Korte Radioavis at sætte den politiske satire på dagsordenen i Danmark igen.

Karakterer

Kirsten Birgit

Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm (spillet af Frederik Cilius) blev født i 1952 i Søften nord for Aarhus som datter af hestehandler Jens Birgit og Karen Birgit. Karen døde under fødslen, og Kirsten voksede derfor op alene sammen med sin far på dennes gård. Kirsten Birgit gik i folkeskole på Lilleskolen og kom i gymnasiet på Aarhus Katedralskole allerede som 13-årig, da hun havde sprunget to klasser over. Kirsten Birgit uddannede sig som journalist og arbejdede siden for Århus Stiftstidende og DR. I 1990'erne dækkede Kirsten Birgit borgerkrigen i Rwanda og Tjetjenienskrigen, men krigenes brutalitet betød, at hun knækkede og måtte trække sig fra journalistikken. På baggrund af sin dækning af folkedrabet i Rwanda og Tjetjenienskrigen blev Kirsten Birgit i 2015 tilbudt stillingen som seniorkorrespondent på Radio24syv og vendte dernæst tilbage til det journalistiske arbejde. Sammen med nyhedsredaktør Rasmus Bruun blev hun vært på nyhedsprogrammet Den Korte Radioavis.

Kirsten Birgit er blevet kaldt uforskammet, selvoptaget, selvhøjtidelig og dramatisk. Kirsten Birgit er desuden blevet karakteriseret som en lynende intelligent psykopat med et stort retorisk overskud. Kirsten Birgit er meget selvbevidst, herunder om sin seksualitet og den effekt, hun har på både mænd og kvinder. Desuden lever hun i fornægtelse af sine egne mangler. Karakteren er opfundet af Cilius og Bruun efter idé af Mads Brügger. Cilius vægrede sig ved at skulle spille en kvinde, og der blev derfor lavet to prøveoptagelser: en, hvor Cilius spillede Kirsten, og en, hvor han spillede sig selv. De besluttede at gå videre med Kirsten Birgit-karakteren, da nogle af udtalelserne var for voldsomme, når de kom fra en rigtig person. Karakterens facon er delvist inspireret af ældre danske kvindelige journalister som Mette Fugl, Lone Kühlmann og Ulla Terkelsen.

Rasmus Bruun thumb|Bruun i rollen som sin fiktionalisering til et arrangement for r8Dio i 2022 Rasmus Bruun (spillet af samme) er Kirsten Birgits modspil, eller mangel derpå, der på Den Korte Radioavis har jobbet som nyhedsredaktør. Han er en vattet, djøfiseret mellemleder, som ikke tænker selvstændigt, men får sin mening fra medierne og går meget op i kernelytteren og new public management. Desuden er han en stor støtte af Alternativet. Rasmus Bruun har et retorisk underskud, han har meget svært ved at formulere en sætning både pga. manglende talegaver, sin frygt for støde diverse grupperinger og fordi han bliver overrumplet af Kirsten Birgit. Karakteren Rasmus Bruun viser det mest middelmådige ved mediebranchen. På den måde formår Den Korte Radioavis både at agere som mediesatire og samfundssatire.

Karakteren har mange af de samme livsomstændigheder som den ægte Rasmus Bruun; de er begge familiefædre, og Rasmus’ sande familie er også den familie, han har i sit satiriske liv. På trods af dette har makkerparret udtalt, at Kirsten Birgit er tættere på Frederik Cilius, end Bruun er på sin satiriske navnebror. Bruun benyttede sit rigtige navn for at give Kirsten Birgit-karakteren troværdighed. Dette havde imidlertid den bivirkning, at det for nogle lyttere var uklart, hvorvidt Bruun spillede en rolle eller blot var sig selv. Bruun har siden fortrudt brugen af sit borgerlige navn, da han har oplevet, at folk behandler ham som den fiktive Rasmus Bruun uden for programmet.

Speaker Allan Speaker Allan spillet af Allan Gravgaard Madsen, født 26. maj 1984, er speaker på Den Korte Radioavis. I begyndelsen var Allan kun med, når han skulle indtale speaks, men efterhånden er han blevet en mere omfattende figur. Allan er søn af sangeren Allan Olsen og en servitrice på Cirkuskroen i Aarhus. Allan er uintelligent, har en manglende situationsfornemmelse og har ikke styr på sin egen økonomi. Denne kombination fører ofte til, at han er besværlig at arbejde sammen med.

Zissel Zissel, spillet af Zissel Astrid Kjertum-Mohr, er tekniker og assistent på Den Korte Radioavis. Hun er ofte den afgørende stemme, når Rasmus og Kirsten er uenige, og hun tager som regel Kirstens parti. Zissel virker som udgangspunkt stille og konfliktsky, men det viser sig efterhånden at være en facade. F.eks. er det Zissel, der sørger for, at de kun skal sende ugentligt, da programmet overgår til Den Korte Weekendavis, og hun blackmailer Rasmus i et forsøg på at få sit eget krimimagasin.

Nina Den 5. februar 2019 blev det annonceret at Den Korte Radioavis søgte en ny Zissel og valget faldt på Nina, spillet af Nina Ahrenkiel, som herefter blev tekniker og assistent på Den Korte Radioavis. Ligesom Zissel er Nina ofte som den afgørende stemme, når Rasmus og Kirsten er uenige, og ligesom Zissel tager Nina som regel Kirstens parti. Nina er i modsætning til Zissel ikke stille og konfliktsky.

Yderligere karakterer Foruden hovedpersonerne på redaktionen indgår flere personer som en satirisk udgave af dem selv:

Mikael Bertelsen Morten Messerschmidt Kristoffer Eriksen Allan Olsen Preben Kristensen Sofie Gråbøl Torben Sangild Simon Aggesen

Udsendelserne

Indslag

Kulturkanylen I april 2015 udkom tre af Kirsten Birgits satiriske kulturanmeldelser på Dagbladet Politikens bagside under rubrikken Kulturkanylen. Der var tale om anmeldelser af dukketeaterforestillingen Jernring på Bådteatret i Nyhavn, operaen Saul og David i Operaen på Holmen og udstillingen Forcefield Chamber i Institut for Samtidskunst i København. I september samme år udkom to nye kulturkanyler i avisen; anmeldelser af tv-serien Fucking fornuftig og Miley Cyrus-albummet Miley Cyrus and her Dead Petz. De i Politiken udkomne anmeldelser og adskillige andre blev oplæst i programmet, hvor Kulturkanylen var et tilbagevendende indslag. I indslaget blev Gustav Mahlers 6. symfoni 2. sats brugt som underlæg.

Satirsdag Satirsdag er et fast satireindslag som kommer hver tirsdag i Den Korte Radioavis efter en nyhedsudsendelse. Det er et metalag idet Kirsten Birgit og Rasmus Bruun ikke selv ved at de er figurer der allerede medvirker i et satire program. Satirsdag består af et indslag som kan være et af flere gentagne formater.

Helt hen i vejret I formatet helt hen i vejret kommer der endnu et metalag idet indslaget er en parodi på satireprogrammet selvsving. I dette indslag laver opstiller Kirsten Birgit en situation hvori politiske figurer, som hende og Bruun parodierer, diskuterer et emne på baggrund af noget politisk relevant i medierne og som ofte bygger på manglende/fejlsluttende logik. Punchlinen er så altid at en indsparker til sidst at situationen/diskussionen er “helt hen i vejret”. Kirsten Birgit mener selv hun er kvinden med de tusind stemmer der kan lyde som alle og at Rasmus skal arbejde på sit stemmeskuespil arbejde. Dette er på trods af at Kirsten altid lyder helt ens lige meget hvem hun parodierer og Rasmus rent faktisk laver forskellige stemmer. Kirstens manglende evner til at lave flere stemmer er en parodi på Lars le Dous’ manglede stemmeskuespils evner.

Jydewoman I jydewoman laver Rasmus Bruun grin med folk fra Jylland på baggrund af deres manglende viden eller dannelse. Det sker ved at han stiller jydewoman spillet af Kirsten Birgit et spørgsmål hvortil hun kommer med et meget dumt svar. Indslaget er egentligt en satire over Rasmus Bruuns manglende viden om verden udenfor København.

Bim og Bum I Bim og Bum følger vi to personer på kanten af samfundet som har en samtale som munder ud i et ordspil på noget nyhedsrelevant.

Kære Dagbog