Charles-Simon Catel (10. juni 1773—29. november 1830) var en fransk komponist og musikteoretiker.

Catel var elev af Gossec og blev i revolutionsårene ved siden af sin lærer musikdirigent ved Nationalgarden, for hvilken han havde komponeret og arrangeret forskellige militærmusik; ligeledes skrev Catel musikken ved mange republikanske festligheder. Da konservatoriet oprettedes i Paris, blev han lærer derved, og det var i denne egenskab, han skrev sin bekendte, klart affattede og meget benyttede Traité d'harmonie (1802, siden i flere oplag og i tysk, italiensk og engelsk oversættelse). I 1814 trak Catel sig tilbage fra sin stilling ved konservatoriet og levede alene beskæftiget med at komponere. Som komponist har Catel dog langtfra haft samme betydning som i sin egenskab af teoretiker.

Kilder

Kategori:Komponister fra Frankrig Kategori:Musikteoretikere Kategori:Musikforskere fra Frankrig Kategori:Franskmænd i 1700-tallet Kategori:Franskmænd i 1800-tallet