"Jack the Ripper" er det mest kendte navn for den uidentificerede seriemorder, som mistænkes for at stå bag flere drab i det fattige Whitechapel-distrikt i London i 1888. Navnet kom fra et brev, som medierne publicerede. Det siges at være fra morderen. Brevet er måske skrevet af en journalist i et forsøg på at vække interesse for historien. Andre navne er "The Whitechapel Murderer" ("Whitechapel-morderen") og "Leather Apron" ("Læderforklæde").
Ofrene var typisk kvindelige prostituerede, hvis hals blev skåret over, før deres maveregion blev lemlæstet. Fjernelsen af indvendige organer fra mindst tre af ofrene har givet idé om, at morderen har haft anatomisk eller kirurgisk viden. Rygtet om, at mordene havde forbindelse til hinanden blev forstærket i september og oktober 1888 i medierne. Scotland Yard modtog breve fra den påståede gerningsmand. Brevet "From Hell" ("Fra helvede"), som George Lusk fra Whitechapel Vigilance Committee modtog, fulgte med en halv nyre, højest sandsynlig fra et af ofrene. Mordenes ekstremt brutale karakter og mediernes håndtering af begivenhederne gjorde, at mange troede, at der var tale om en enkelt seriemorder, som gik under navnet "Jack the Ripper".
Stor avisdækning betød verdensomspændende og vedvarende rygter om gerningsmanden. Trods efterforskning af de brutale drab i Whitechapel frem til 1891 var det ikke muligt at forbinde alle drabene med én enkelt gerningsmand selvom meget tyder derpå. Da mordene aldrig blev opklaret, blev historien en kombination af ægte historisk research, eventyr og rygter. Begrebet "ripperology" beskriver studiet og analyser af Jack The Ripper-mordene. Teorier om Jack The Rippers identitet har været vedvarende siden 1888. Sagen betragtes generelt som Englands største mordmysterie, og er for længst blevet en del af moderne tids popkultur.
Baggrund I midten af det 19. århundrede oplevede England en enorm indvandring af irske immigranter, som øgede indbyggertallet i Englands store byer, herunder Londons East End. Fra 1882 indvandrede jødiske flygtninge fra Østeuropa og Zar-rusland og bosatte sig i samme område.Kershen, Anne J., "The Immigrant Community of Whitechapel at the Time of the Jack the Ripper Murders", in Werner, pp. 65–97; Vaughan, Laura, "Mapping the East End Labyrinth", in Werner, p. 225 Whitechapel-sogn i Londons East End blev grundet denne indvandring voldsomt overbefolket. Arbejde- og boligforholdene blev forværret og en betydelig økonomisk underklasse udviklede sig.Life and Labour of the People in London (London: Macmillan, 1902–1903) (The Charles Booth on-line archive) retrieved 2008 Røverier, vold og alkoholmisbrug blev efterhånden normalt og den lokale fattigdom drev mange kvinder til prostitution. I oktober 1888 anslog Londons Metropolitan Police Service, at der var omkring 1200 prostituerede og omkring 62 bordeller i Whitechapel.Evans and Skinner, Jack the Ripper: Letters from Hell, p. 1; Police report dated 1888, MEPO 3/141 ff. 158–163, quoted in Evans and Skinner, The Ultimate Jack the Ripper Sourcebook, p. 283; Fido, p. 82; Rumbelow, p. 12 De økonomiske problemer blev snart efterfulgt af en stigning i skel mellem de sociale lag. Mellem 1886 og 1889 førte flere demonstrationer til intervention fra politiets side og fortsatte offentlige uroligheder.Begg, Jack the Ripper: The Definitive History, pp. 131–149; Evans and Rumbelow, pp. 38–42; Rumbelow, pp. 21–22 Racisme, kriminalitet, sociale forstyrrelser og den fortsatte nedgang affødte offentlige opfattelser af at Whitechapel var et berygtet sted uden skyggen og eksistens af moral.Marriott, John, "The Imaginative Geography of the Whitechapel murders", in Werner, pp. 31–63 I 1888 blev disse opfattelser kun forstærket, da en række af grufulde og groteske drab udført af "Jack the Ripper" udløste uventet dækning i medierne.Haggard, Robert F. (1993), "Jack the Ripper As the Threat of Outcast London", Essays in History, vol. 35, Corcoran Department of History at the University of Virginia
Drab
thumb|left|300px|alt=Victorian map of London marked with seven dots within a few streets of each other|Lokationer for de første syv Whitechapelmord – Osborn Street (midten til højre), George Yard (midten til venstre), Hanbury Street (øverst), Buck's Row (længst til højre), Berner Street (nederst til højre), Mitre Square (nederst til venstre) og Dorset Street (mellem til venstre)
De mange angreb mod kvinder i East End gør det usikkert, hvor mange af ofrene, der blev dræbt af den samme.Woods and Baddeley, p. 20 Elleve separate drab fra d. 3. april 1888 til 13. februar 1891 blev inddraget i London Metropolitan Police Services efterforskning og var alle kendt og inkluderet i politirapporter under navnet "Whitechapelmordene".Cook, pp. 33–34; Evans and Skinner, The Ultimate Jack the Ripper Sourcebook, p. 3 Der er forskellige meninger om, disse drab alle skulle tilknyttes samme drabsmand, men i hvert fald fem af de elleve Whitechapel-mord, kendt som "de kanoniske fem", menes at være blevet begået af Ripper.Cook, p. 151 Mange eksperter peger på de dybe sår i ofrenes halse, lemlæstelse af mave- og kønsorganerne, fjernelse af indre organer og voldsomme ansigtslemlæstelser som karakteristiske for Jack the Ripper's modus operandi. De to første af Whitechapel-mordene, henholdsvis Emma Elizabeth Smith og Martha Tabram, er ikke med i de kanoniske fem.Evans and Rumbelow, pp. 47–55
Smith blev berøvet og seksuelt overfaldet i Osborn Street i Whitechapel, den 3. april 1888. Et stumpt objekt var blevet indført i hendes skede. Det havde ødelagt hendes bughinde og skillevæggen mellem bughulen, mavesækken og tarme. Det gjorde, at hun udviklede bughindebetændelse og døde næste dag på London Hospital.Begg, Jack the Ripper: The Definitive History, pp. 27–28; Evans and Rumbelow, pp. 47–50; Evans and Skinner, The Ultimate Jack the Ripper Sourcebook, pp. 4–7 Hun sagde, at hun var blevet overfaldet af to eller tre mænd, en af dem var teenager.Begg, Jack the Ripper: The Definitive History, p. 28; Evans and Skinner, The Ultimate Jack the Ripper Sourcebook, pp. 4–7 Pressen koblede overfaldet til de senere drab, e.g. The Star, 1888, quoted in Begg, Jack the Ripper: The Definitive History, pp. 155–156 and Cook, p. 62 men flere forfattere har konkluderet, at overfaldet var gruppeoverfald uden relation til Ripper-sagerne.Begg, Jack the Ripper: The Definitive History, pp. 29–31; Evans and Rumbelow, pp. 47–50; Marriott, pp. 5–7
Tabram blev dræbt den 7. august 1888 af 39 stiksår. Drabets grusomhed, manglen på et åbenlyst motiv og den nærliggende beliggenhed (George Yard, Whitechapel) og dato gjorde, at politiet knyttede dem sammen med de senere Ripper-mord .Evans and Rumbelow, pp. 51–55 Dog adskiller overfaldet sig fra de kanoniske drab, da Tabram blev stukket i stedet for at få halsen skåret over og maven skåret op. Mange af nutidens eksperter knytter ikke mordet til de senere drab pga. forskellen i sårmønsteret.Evans and Rumbelow, pp. 51–55; Marriott, p. 13
De kanoniske fem
right|thumb|Hanbury Street 29. Døren Annie Chapman og hendes morder benyttede til at komme til haven hvor hun blev fundet, er under tallene på husskiltet. De kanoniske fem ofre var Mary Ann Nichols, Annie Chapman, Elizabeth Stride, Catherine Eddowes og Mary Jane Kelly. Nichols' lig blev fundet omkring kl. 3:40 fredag 31. august 1888 i Buck's Row (nu Durward Street) i Whitechapel. Hendes hals var skåret med to dybe snit, og den nederste del af hendes underliv var delvis flænset og havde et dybt, takket sår. Talrige andre snit i underlivet var udført med samme kniv.Evans and Rumbelow, pp. 60–61; Rumbelow, pp. 24–27
Chapmans lig blev opdaget omkring kl. 6:00 lørdag 8. september 1888 nær en døråbning i baghaven af Hanbury Street 29 i Spitalfields. Ligesom i sagen om Mary Ann Nichols, var halsen skåret over af to dybe snit.Rumbelow, p. 42 Hendes mave og underliv var flænset åbent, og det blev senere opdaget at hendes livmoder var fjernet.Marriott, pp. 26–29; Rumbelow, p. 42 Under ligsynet, tilstod et vidne at have set Chapman ved omkring kl. 5:30 med en mørkhåret mand af ussel bygning.Begg, Jack the Ripper: The Definitive History, p. 153; Cook, p. 163; Evans and Skinner, The Ultimate Jack the Ripper Sourcebook, p. 98; Marriott, pp. 59–75
left|thumb|En polititegning af Catherine Eddowes, fundet ved Mitre Square. Stride og Eddowes blev dræbt en tidlig søndag morgen 30. september 1888. Strides lig blev fundet omkring kl. 1 i Dutfield's Yard ved Berner Street (nu Henriques Street) i Whitechapel. Dødsårsagen var et dybt snit, der gennemskar hovedpulsåren i venstre side af hendes hals. Usikkerhed om hvorvidt Strides mord var udført af Jack, eller om han blev afbrudt under mordet, stammer fra manglende lemlæstelser mod maven og underlivet.Cook, p. 157; Marriott, pp. 81–125 Vidner der troede de så Stride den nat med en mand, gav forskellige udsagn: hendes partner havde lyst hår - eller mørkt; nogle sagde han var sølle klædt andre fornemt.Begg, Jack the Ripper: The Definitive History, pp. 176–184 Eddowes lig blev fundet i Mitre Square i City of London, tre kvarterer efter Strides. Hendes hals var afskåret, og hendes mave og underliv var skåret op og havde et dybt, takket sår. Hendes venstre nyre og store dele af hendes livmoder var fjernet. En lokal Joseph Lawende havde passeret torvet sammen med to venner kort tid inden mordet, og han beskrev en lyshåret mand af sølle udseende sammen med en kvinde der kunne være Eddowes. Hans venner kunne dog ikke bekræfte beskrivelsen.Begg, Jack the Ripper: The Definitive History, pp. 193–194; Chief Inspector Swanson's report, 1888, HO 144/221/A49301C, quoted in Evans and Skinner, pp. 185–188 Eddowes' og Strides mord blev senere kaldt "dobbelt-begivenheden".e.g. Evans and Skinner, Jack the Ripper: Letters from Hell, p. 30; Rumbelow, p. 118 En del af Eddowes forklæde indsmurt i blod blev fundet i en indgang til en udlejningsejendom i Goulston Street, Whitechapel. Skrifter på væggen over forklædet, der blev kendt som Ghoulson Street graffitien, hentydede til en jøde eller jøder, men det var uklart om det var morderen, der havde skrevet teksten efter at have smidt forklædet, eller om det var et rent tilfælde.Cook, p. 143; Fido, pp. 47–52; Sugden, p. 254 Politikommissær Charles Warren frygtede at graffitien ville starte anti-semitiske demonstrationer og beordrede, at det blev vasket væk før daggry.Letter from Charles Warren to Godfrey Lushington, Permanent Under-Secretary of State for the Home Department, 1888, HO 144/221/A49301C, quoted in Evans and Skinner, The Ultimate Jack the Ripper Sourcebook, pp. 183–184 thumb|right|Officielt politifoto af Mary Kellys mordscene i Miller's Court 13 Kellys grusomt mishandlede lig blev opdaget liggende på en seng i et enmandsværelse hvor hun boede i Miller's Court 13, nær Dorset Street, Spitalfields kl. 10:45 fredag 9. november 1888. Hendes hals var afskåret helt ned til nakkehvirvlen, og hendes mave var tømt for alle organer, der var spredt rundt omkring i værelset. Hendes hjerte blev aldrig lokaliseret.
De kanoniske fem mord blev alle begået om natten, eller inden en weekend sidst på måneden, eller en uge efter.e.g. Daily Telegraph, 1888, quoted in Evans and Skinner, The Ultimate Jack the Ripper Sourcebook, pp. 339–340 Lemlæstelserne blev værre eftersom mordene fortsatte, dog med undtagelse af Strides, hvis morder muligvis blev afbrudt under forbrydelsen.Macnaghten's notes quoted by Evans and Skinner, The Ultimate Jack the Ripper Sourcebook, pp. 584–587; Fido, p. 98 Nichols lig manglede ingen organer; Chapmans lig manglede livmoderen; Eddowes lig manglede livmoderen og venstre nyre og hendes ansigt var stærkt mishandlet; Kellys ligs organer var udtaget og hendes ansigt hakket væk, hendes hjerte var det eneste, der manglede fra gerningsstedet.