Trællene er en dansk animeret tv-serie fra 1978-1980 instrueret af Jannik Hastrup m.fl. og baseret på Sven Wernströms bogserie Trællene. Serien fortæller om livet på samfundets bund i Sverige fra omkring 1000 og frem til midten af 1800-tallet. Serien er i tre afsnit med hver tre dele, der kan ses uafhængigt af hinanden.
Da serien blev vist af svenske SVT mellem 1980 og 1982 valgte disse at censurere flere scener i serien, blandt andet den hvor trællen Halte ofres under brutale forhold.
Handling Første afsnit er Trællene fra 1978 bestående af de tre dele Halte, Ylva og Oluf. Den viser livet for trællene i slutningen af vikingetiden og den tidlige middelalder. Afsnittet blev instrueret af Jannik Hastrup, Li Vilstrup, Malene Ravn, Kjeld Simonsen og Anne-Marie Steen Petersen samt af Poul Dupont og Ebbe Preisler på anden del.
Andet afsnit er Trællenes oprør fra 1979 bestående af de tre dele Den sorte død, Oprør og svig og Bøddelens datter. Den viser livet for de undertrykte bønder og de udskudte i slutningen af middelalderen. Afsnittet blev instrueret af Jannik Hastrup, Kjeld Simonsen og Anne-Marie Steen Petersen.
Tredje afsnit er Trællenes børn fra 1980 bestående af de tre dele Credentia, Flugten fra spindehuset og Englefabrikken. Den viser livet for de fattige under renæssancen og den tidlige industrialisering. Afsnittet blev instrueret af Jannik Hastrup, Birthe Dalland, Preben Nygård, Liller Møller, Poul Dupont, Malene Ravn, John Ravn, Purnima Rao og Anders Sørensen.
Afsnit # Titel Første sendedag
Stemmer Berthe Qvistgaard Karl Stegger Ove Sprogøe Kirsten Peüliche Jesper Klein Lone Lindorff Birgit Brüel Arne Skovhus Per Pallesen Jesper Christensen Tove Maës Anne-Lise Gabold Anne Marie Helger Arne Hansen Poul Thomsen Helle Ryslinge Malene Krogh Simon Vilstrup Pernille Dalland Dagmar Andreasen Hermod Knudsen Helle Rasmussen Ingrid Oustrup Jensen Egon Stoldt Jimmy Johansen Anna Sperling Laila Vilstrup
Kilder Trællene (1978–80) hos Dansk Tegnefilm. Sidst kontrolleret 29. april 2015. Trællene hos Det Danske Filminstitut. Sidst kontrolleret 29. april 2015. Det var en gång: historia för barn i svensk television under det långa 1970-talet af Tommy Gustafsson. Universus Academic Press, 2014.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Danske film fra 1978 Kategori:Børnefilm fra Danmark Kategori:Animationsfilm fra Danmark Kategori:Animerede tv-serier fra Danmark Kategori:Film baseret på bøger Kategori:Film der foregår i vikingetiden