Foulum datacenter er et Apple datacenter ved landsbyen Foulum og Jævnstrømsstation Tjele i Viborg Kommune. Navnet er ikke kendt eller officielt. Udenrigsministeriets kodenavn er Projekt Orkan, i projektets tidsplan kaldesAktindsigt i Udenrigsministeriet og Viborg Kommune projektet Wildcat og Apples repræsentant i Irland kalder projektet Antioch 2.

Organisation og ejerskab Området med datacentret er i følge Tinglysningen ejet af den københavnske virksomhed Apple ApS. Det selskab er ejet af den irske virksomhed Apple Operations Europe Limited. Direktører i Apple ApS er Jamie Wong og Peter Denwood som er bosiddende i Californien. Virksomheden havde i seks ansatte i 2021 og syv i 2025, og datacenteret havde 80 ansatte i 2025.

Historie Fra dansk side var der over tre år forhandlet hemmeligt med Apple. I forhandlingerne var foruden kommunen også inddraget Aarhus Universitet, Energi Viborg og Udenrigsministeriets afdeling ”Invest in Denmark”. Daværende handels- og udviklingsminister Mogens Jensen fandt at annoncering måtte "være årets bedste erhvervsnyhed for Danmark".

Gennem aktindsigt fandt Dagbladet Børsen at også SKAT var inddraget i forhandlingerne, hvor der blev konstrueret en skatteteknisk model, så kølingen i Apples datacenter blev anset som varmeproducerende enhed. Den usædvanlige konstruktion medførte flere spørgsmål i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget i Folketinget. Trods modellen var den gratis varme dog ikke nok til at det kunne betale sig for Viborg at bygge fjernvarmeforbindelse til datacenteret.

Valget af Danmark i stedet for Norge blev vurderet til at skyldes optiske udlandsfibre og en lav dansk på bare 0,5 øre per kWh i forhold til 12,39 øre per kWh i Norge.

Datacentret blev annonceret den 23. februar 2015 sammen med et tilsvarende datacenter i Irland. Hvert datacenter får i årenes løb en størrelse på 166.000 m² (28.000m² i hver af datacenterets 4 haller) og Apples samlede investering for de to datacentre blev opgivet til at beløbe sig til 1,7 mia. EUR. Apple meddelte at deres datacenter skulle servicere firmaets europæiske kunder i forbindelse med online services så som iTunes Store, App Store, , og Siri. iCloud opererede i 2025. Offentliggørelsen skete med stor optimisme fra Viborg Kommunes side, og det blev hævdet at der var tale om den største udenlandske anlægsinvestering i Danmark nogensinde. Kommunen forventede at anlægsfasen ville "skabe mange hundrede arbejdspladser", og at driftsfasen også ville skabe en del jobs — direkte såvel som afledte. Byggeriet af de første håndværkerhuse var i gang i november 2015. Et tilsvarende Apple datacenter i i North Carolina havde skabt 50 fuldtidsjob.

I 2016 blev for datacentret og en ny højspændingsstation udgivet.

I juli 2017 blev endnu et dansk Apple-datacenter (264 hektar) annonceret til at ligge ved transformatorstationen Kassø i Aabenraa Kommune, det blev dog i 2019 uventet opgivet af Apple og i 2026 solgt til Energinet for 166 millioner kr.

Tekniske forhold Datacentret blev anlagt ved siden af Jævnstrømsstation Tjele, som er koblingspunkt mellem Danmarks 400kV-net og havkabler på 1600 MW for vandkraft fra Norge. Centret får strøm gennem 2 uafhængige 150 kV forbindelser fra Tjele-anlægget. Som led i projektet opføres nødstrømsanlæg, til brug for backup ved eventuelle strømudfald. Nødstrømsanlægget består af 14 enheder, som hver har en ca. 7 meter høj dieselgenerator, en overjordisk tankenhed med plads til ca. 25.000 liter dieselolie og en ca. 16 meter høj skorsten.

I 2016 blev det vurderet at datacenteret årligt kommer til at forbruge 700 GWh engang. Apples behov var i 2017 planlagt til at blive 7 megawatt for starten i 2019. Med et tilsvarende datacenter ved Aabenraa regnede Apple med en omsætning i 2024 på 30 megawatt. Centeret brugte 15 GWh strøm i 2021, og brugte 59 GWh strøm på et regnskabsår omkring 2024, og 71 GWh omkring 2025. Det køber strøm fra to Vestas 8 MW vindmøller ved Esbjerg (53 GWh/år) og et 42 MW solcelleanlæg ved Thisted Lufthavn (50 GWh/år).

Centret designes med mulighed for at sende overskudsvarmen til lokale fjernvarmenet. Det planlægges også at centret udelukkende skal benytte vedvarende energi. Staten ændrede skattereglerne i januar 2025, og Viborg Varme vedtog at bygge en 4,5 km fjernvarmeledning fra centeret til sit fjernvarmenet i Overlund.

Referencer

Eksterne henvisninger Billeder fra byggestart Luftfoto 2021

Kategori:Apple Inc. Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Viborg Kommune Kategori:Datacentre Kategori:Etableret i 2020