Carl Hjernø, egentlig Carl Christian Hjernøe (født 29. august 1871 på Sankt Thomas i Dansk Vestindien, død 18. november 1913 på Frederiksberg) var en dansk digter, dramatiker og skuespiller.
Han var søn af prokurator Hermann Meier Hjernøe (1823-1877)A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Danske Jurister 1736-1936, bd. II, s. 185. og Petrine Wilhelmine Marie Schousboe (1837-1911).Kirkebog for Garnisons Sogn 1831-1843, Københavns Amt, "Fødte Qvindekiøn", s. 737, indf. nr. 54 og Kirkebog for Frederiksberg Sogn 1908-1915, Københavns Amt, "Døde Kvindekøn", s. 91, indf. nr. 66. Arkivalieronline Efter faderens død i december 1877 på Sankt Thomas flyttede familien tilbage til Danmark og bosatte sig i København.
thumb|left|200px|Carl Hjernø. Tegning af Eigil Petersen. Påvirket af især Johannes JørgensenEftertiden har især nævnt Holger Drachmann, af hvem Hjernø var en stor beundrer, som den største inspirationskilde for hans digtning. Selvom Hjernøs rodløse og bohêmeagtige tilværelse i det rent ydre kan have stærke mindelser om Drachmanns, er det i digtene fra 1890'erne alligevel tydeligvis Johannes Jørgensens påvirkning, der er den markanteste. skrev Carl Hjernø op gennem 1890'erne og efter århundredeskiftet en lang række digte, som tryktes i tidens litterære tidsskrifter og blade.En stor del af digtene tryktes i Illustreret Tidende fra 1893 og frem. Litteraturhistorisk hører de tidligste af digtene til i omegnen af symbolismen, uden dog at deviere nævneværdigt fra de vemodsstemninger om regn og nat og bladefald, som også andre af periodens poetae minores dyrkede. Interessant for sin eksotisme er prosadigtet "Vestindiske Nætter", der tryktes i det første hæfte af Louis Levys og Ludvig Mylius-Erichsens kortlivede månedsskrift Ungt Blod (1895). Men mest sig selv er Hjernø i et digt som "Landsbystemninger" (1899),Illustreret Tidende, 23.7.1899 og 30.7.1899. hvor det personlige og livets hvashed får lov at fylde mere end den lånte stil. Først i 1908 lykkedes det Hjernø at få en samling digte udgivet i bogform. Den fik titlen Disse Digte, disse Minder –.
En del kradsbørstigere gik han til værks i skuespillet Tage, der udkom 26. oktober 1894. "Arbejdet [er] i sin Tankegang og Tendens baade [...] sygt og stygt, skruet og frastødende", skrev dagbladet Dannebrogs anmelderLitteratur. Dannebrog 16.11.1894 og fandt, at stykket flere steder havde ubehagelige reminiscenser af Henrik Ibsens Gengangere. Stykket blev indleveret til Dagmarteatret allerede i foråret 1894,Politiken 17.3.1894 men kom aldrig til opførelse. Endnu mindre held havde Hjernø med et nyt helaftensskuespil, som han fuldendte i maj 1895, og som det var planen at indlevere til Folketeatret.Politiken 9.5.1895 Heller ikke det blev opført og udkom aldrig i bogform.
thumb|left|Medvirkende i Folketeatrets opsætning (1899) af Bjørnsons Over ævne. Andet stykke. Fra venstre mod højre: Robert Neiiendam, Christian Schrøder, Carl Hjernø, Egill Rostrup og Holger Hofman. Tegning af Achton Friis. Efter at have modtaget privatundervisning blev Hjernø i august 1897 engageret som skuespiller til Aarhus Teaterpersonale af direktør Albert Helsengreen, som ventede sig meget "af den tidligere Digters mondæne Elegance", skrev dagbladet Vort Land.Vort Land 8.8.1897 Han debuterede 27. august 1897 på Aalborg Teater, hvor Helsengreens trup åbnede sæsonen, i den franske farceoperette Fa'ers Kone.Aalborg Stiftstidende 28.8.1897 Hans 2. debut var som den unge fabrikant Helvig i Oscar Madsens Grænsefolk, der havde provinspremiere i Aalborg 1. september 1897.Foromtale i Aalborg Stiftstidende 31.8.1897 I samme trup var skuespillerinden Agnes Frederikke Andersen (f. 1874) ansat, men hvem Hjernø blev gift i marts 1898.Kirkebog for Aaby Sogn 1892-1908, Aarhus Amt, Ægteviede, s. 67, indf. nr. 1. Arkivalieronline
Tilbage i København blev Hjernø med Herman Bangs hjælp ansat på Folketeatret i sæsonen 1899-1900, hvor han spillede en del mindre roller. Hans første optræden var 20. august 1899 som dommeren i Ludvig Holbergs Jeppe paa Bjerget, hans sidste optræden var 6. april 1900 som bødlen i Sidney Grundys dramatisering af Alexandre Dumas' De tre Musketerer. I danmarkspremieren d. 25. november 1899 på Bjørnstjerne Bjørnsons Over ævne. Andet stykke (1895) havde Hjernø rollen som Halden.Folketeatrets Historie, 1857-1908. Udgivet af Tidsskriftet "Før og nu"s Forlag ved F. Zachariae, Teksten af Robert Neiiendam. Kbh., 1919.
I det københavnske gadebillede var Carl Hjernø efter århundredeskiftet en elsket og iøjnefaldende figur. Ved hans død skrev Kai Friis Møller, at
Den sidste sommer af sit liv medvirkede Hjernø om formiddagene som statist i stumfilmen Atlantis. Om aftenerne var han engageret som oplæser på varietéen Billigheden i Allégade på Frederiksberg, hvor han deklamerede egne og Drachmannske poesier.Ekstrabladet 19.11.1913: Lidt om Carl Hjernø.
Carl Hjernø døde af lungetuberkulose d. 18. november 1913, 42 år gammel.Kirkebog for Solbjerg Sogn 1908-1927, Københavns Amt, Døde Mandkøn, s. 87, indf. nr. 41. Arkivalieronline __NOTOC__
Værker Tage. Skuespil i tre Akter. Gyldendalske Boghandels Forlag, 1894. Disse Digte, disse Minder –. Nordiske Forfatteres Forlag, 1908.
Litteratur Aage Welblund: Omkring den litterære Café (1951), s. 166-168.
Eksterne henvisninger Digitalt eksemplar af skuespillet Tage (1894) hos Det kgl. Bibliotek. Tilgængeligt for alle. Digtet Landsbystemninger. I-VI (1899) på Illustreret Tidende Online: Del I-II, del III og del IV-VI. Tilgængeligt for alle.
Noter
Kategori:Digtere fra Danmark Kategori:Dramatikere fra Danmark Kategori:Teaterskuespillere fra Danmark Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Personer fra Sankt Thomas Kategori:Personer fra Dansk Vestindien