Irmgard Keun (født 6. februar 1905 i Charlottenburg, Berlin, død 5. maj 1982 i Köln) var en tysk forfatter.
Irmgard Keun var tysk forfatter og journalist med tilknytning til den litterære ekspressionisme. Keun debuterede med romanen Gilgi – eine von uns (1931), som blev filmatiseret i 1932. Kunstsilkepigen fra 1933 var blandt de bøger, som det nazistiske Tyskland forbød som entartete kunst – ”degenereret kunst” og som den nazistiske bevægelse forbød og som blev brændt ved bogbrændingerne i 1933. Hun emigrerede til Holland i 1936, men vendte illegalt tilbage til Tyskland i 1940. Efter 1945 arbejdede hun som journalist og blev glemt som forfatter, men blev genopdaget i 1970’erne og 1980’erne.
Bibliografi Gilgi – eine von uns (1931) på dansk Gilgi – en af vores, Roman (1932, oversat af Axel Broe) Das kunstseidene Mädchen (1933) på dansk Kunstsilkepigen, Roman (1933, oversat af Clara Hammerich. 1981, revideret oversættelse ved Niels Brunse) Das Mädchen, mit dem die Kinder nicht verkehren durften (1936) på dansk Pigen de andre børn ikke måtte lege med, Roman (1982, oversat af Niels Brunse) Nach Mitternacht (1937) på dansk Efter midnat, Roman (1981, oversat af Niels Brunse) Kind aller Länder (1938) D-Zug dritter Klasse (1938) på dansk Hurtigtog III. Klasse, Roman (1938, oversat af Herbert Steinthal) Bilder und Gedichte aus der Emigration (1947) Nur noch Frauen … (1949). Ich lebe in einem wilden Wirbel. Brife an Arnold Strauss, 1933–1947 (1988). Ferdinand, der Mann mit dem freundlichen Herzen (1950) på dansk Ferdinand – Manden med det venlige hjerte, Roman (1953, oversat af Tuche Tuxen) Wenn wir alle gut wären. (1954), Erzählungen. Blühende Neurosen (1962)
Litteratur om Irmgard Keun på dansk Margit Methling: Et eller andet sted må man vel høre til (1993). Radioteater bearbejdet ud fra Kunstsilkepigen.
Kategori:Forfattere fra Tyskland Kategori:Personer fra Berlin