Sejlsportsligaen 2015 var den 2. sæson af den danske sejlsportssuperliga, der er navnet på den bedste sejlsportsrække i Danmark. Den blev styret af Dansk Sejlunion og blev indledt i foråret 2015. Plads nummer 14, 15, 16, 17 og 18 rykker ned i 2. division 2016.
Skærbæk, Horsens, Lynæs, Frederikshavn og Hadsund var nye hold i denne sæson i Sejlsportsligaen, da de rykkede op fra 2. division.
Stævnerne Sejlsportsligaen blev afviklet over 4 individuelle stævner, hvor klubberne dystede mod hinanden i grupper af 6, således at når stævnet er slut, har alle sejlet mod alle et bestemt antal gange.
I 2015-sæsonen afvikles stævnerne i: Skive, 8. til 10. maj Horsens, 12. juni til 14. juni Faaborg, 21. til 23. august Langelinie, 25. til 27. september Stævnet ud for Langelinie er finalen, hvor den vindende klub udnævnes, mens nedrykkerne identificeres.
Fælles for alle stævnerne er, at banen bliver lagt, så den er tilskuervenlig, og man derfor kan følge med fra land. Herudover er det muligt at følge sejladserne fra Internettet, da der er livetracking fra alle sejladserne.
Deltagere Sejlsportsligaen 2015 bestod af 18 klubhold. Hver klub havde mulighed for selv at sammensætte besætningen på 3-4 sejlere. Klubberne havde lov til at skifte besætningsmedlemmer ud fra stævne til stævne.
Aarhus Sejlklub Kaløvig Bådelaug Hadsund Sejlklub Sejlklubben Lynæs, Hundested Aabenraa Sejl Club Middelfart Sejlklub Skærbæk Bådeklub Kerteminde Sejlklub Roskilde Sejlklub Vallensbæk Sejlklub Hellerup Sejlklub Kongelig Dansk Yachtklub, Nyborg Sønderborg Yacht Club Horsens Sejlklub Skovshoved Sejlklub Frederikshavn Sejlklub Faaborg Sejlklub Silkeborg Sejlklub
Resultater 1. Skovshoved Sejlklub 68 2. Hellerup Sejlklub 62 3. Aarhus Sejlklub 53 4. Kerteminde Sejlklub 49 5. Kongelig Dansk Yachtclub 47 6. Aabenraa Sejl Club 45 7. Sejlklubben Lynæs 44 8. Frederikshavn Sejklub 42 9. Roskilde Sejlklub 39 10. Hadsund Sejlklub 38 11. Faaborg Sejlklub 37 12. Kaløvig Bådelaug 36 13. Horsens Sejlklub 27 14. Skærbæk Bådeklub 25 15. Silkeborg Sejlklub 23 16. Sønderborg Yacht-Club 19 17. Vallensbæk Sejlklub 17 18. Middelfart Sejlklub 13
Skærbæk Bådeklub, Silkeborg Sejlklub, Sønderborg Yacht-Club, Vallensbæk Sejlklub og Middelfart Sejlklub rykkede alle ned til 1. division i 2016.
Kilder
Kategori:Dansk Sejlunion Kategori:Sport i 2015