Martin Etchells Vigild (født 3. marts 1967 på Gentofte Hospital) er en dansk fysiker og materialekemiker. Han var fra 2009 til 2019 dekan for diplomingeniøruddannelsen og bacheloruddannelsen i teknisk videnskab samt studiemiljø på Danmarks Tekniske Universitet. Han var ansat som chefkonsulent og trivselsekspert i Uddannelses- og Forskningsministeriet i perioden 2020 til 2024 og arbejdede med unges trivsel på de videregående uddannelser. Da ministeriet nedlagde trivselsindsatsen i 2024 skiftede han karriere til gymnasielærer i fysik og matematik. Han var først årsvikar på Europaskolen i København og har siden sommeren 2025 været ansat på Solrød Gymnasium.

Martins far, Gunnar, var dansk, og hans mor, Wendy, var engelsk. Han er opvokset i Farum.

Han gik på Marie Kruses Skole, hvor han blev student i 1985. Herefter tog han en kandidatgrad i teknisk fysik på DTU frem til 1993, og blev derefter Ph.d. på Københavns Universitet i polymerkemi i 1997. Han arbejdede for Risø under sit Ph.d.-studie og et års tid efter som forskningsassistent. Herefter blev han postdoc på University of Minnesota frem til år 2000, hvorefter han vendte tilbage til DTU først som adjunkt og senere som lektor før han i 2008 blev udnævnt professor på Dansk Polymercenter. I 2009 blev han udnævnt som bachelordekan på DTU.Martin Vigild. LinkedIn. Hentet 20/10-2014

Han er medforfatter til 50 videnskabelige artikler, og har sammen med to andre forskere udgivet bogen Design and Development of Biological, Chemical, Food and Pharmaceutical Products.Design and Development of Biological, Chemical, Food and Pharmaceutical Products. DTU. Hentet 20/10-2014 I 2008 blev Vigild tildelt Dana Lim Prisen, som uddeles til forskning, der fremmer dansk erhvervsliv eller samfund. Prisen på 250.000 kr blev brugt på udstyr og instrumenter til forskning i nanoprøse materialer.Dana Lim Prisen . Dana Lim. Hentet 20/10-2014 Han har også modtaget prisen for "årets artikel" i fagbladet Dansk Kemi i 2005.

Han er gift med Eva (som oprindeligt hed Juhász til efternavn) fra Ungarn. De har to sønner, Daniel (født i 1993) og Peter (født i 1995).

Bibliografi Wesselingh, J.A.; Kiil, Søren; Vigild, Martin Etchells Design and Development of Biological, Chemical, Food and Pharmaceutical Products (2007)

Referencer

Kategori:Professorer fra Danmarks Tekniske Universitet Kategori:Ingeniører fra Danmark Kategori:Kemikere fra Danmark Kategori:Fysikere fra Danmark Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Alumni fra Danmarks Tekniske Universitet