Endomondo var en motionsapp til sporing af ruter til f.eks. løb eller cykling kombineret med et websted, der blev drevet af firmaet af samme navn. Virksomheden blev købt af amerikanske Under Armor, app og hjemmeside blev derefter lukket.

Produktet Endomondo tillader sportsudøvere at følge deres sportsdata som puls, kalorieforbrænding og tid ved at bruge en smartphone med GPS eller Garmin-enhed. Dataene ligger på hjemmesiden, så de kan findes og ens ydelse kan derved overvåges over tid. App'en blev lanceret i 2008. I 2012 var der mere end 10 millioner brugere med over 250.000 træninger hver dag. I maj 2014 havde app'en over 23 millioner brugere og er blevet kaldt en af Danmarks største app-succeser.Endomondo er en af Danmarks største succes'er i app-verdenen . Jyllands-Posten. Hentet 10/10-2014

Firmaet Firmaet blev grundlagt i Danmark i 2007 af Mette Lykke, Christian Birk og Jakob Nordenhof Jønck. I 2011 åbnes kontor i Silicon Valley, USA, omend virksomhedens udviklingsafdeling bliver i Danmark. I 2013 blev Endomondo listet som Red Herrings europæiske finalister for lovende nystartede virksomheder , og samme år forlod Christian Birk og Jakob Nordenhof Jønck virksomhedens daglige drift, men begge er dog stadig medejere. I januar 2015 blev appen solgt til det amerikanske Under Armour for 85 millioner dollar (omkring 557 millioner kroner), hvilket er omkring 22 kr. pr. bruger.Endomondo er solgt for en halv milliard kroner . Politiken. Hentet 5/2-2015Amerikanerne gav kun 22 kroner for hver Endomondo-bruger . Politiken. Hentet 5/2-2015

Lukning I november 2018 lukkede Under Armour deres kontor i København og i stedet blev appen drevet fra deres hovedkontor i Baltimore, USA. Firmaet meddelte i november 2020 at appen vil blive taget ud af drift ved udgangen af 2020, og alle personlige data efterfølgende slettet..

Referencer

Eksterne henvisninger Endomondo.com

Kategori:Sportsudstyrsproducenter fra Danmark Kategori:Mobilapplikationer Kategori:Danske virksomheder etableret i 2007 Kategori:Ophørt i 2020