Høgslund / Traugott-Olsen 2G er et dansk konstrueret og bygget to-sædet svævefly. Flyet har været anvendt som skolefly fra efterkrigstiden til 1960'erne; de tilbageværende eksemplarer udstilles eller anvendes til oplevelsesflyvning.
Design Typen blev designet af Høgsholt og Taugott-Olsen i 1946 og er præget af efterkrigstidens knaphed. Konstruktionen er helt i træ og lærred og indrettet på at kunne bygges i svæveflyveklubberne med egne kræfter.
Kroppen er udformet som en smal kasse med sæderne monteret i fri luft foran søjler, som bærer vingernes centrum. Vingerne støttes af V-formede stræbere. Alle ror er forbundet med styregrebene med wirer.
Flåde-overblik Der er produceret i alt ni eksemplarer af typen: OY-100: Prototypen bygget og prøvefløjet af Høgsholt i 1946. OY-119: Bygget i Viborg i 1949 og siden omregistreret til OY-ARX. Flyet er nu i Dansk Svæveflyvehistorisk Klub (DaSK) besiddelse og luftdygtigtDaSK historie, del 2 .. OY-AVX: Bygget af Odense Svæveflyveklub i 1950, nu i DaSK besiddelse og stadig operativt i eksperimentelt registerDaSK hjemmeside har billede og tekst om dette eksemplar.. OY-123: Bygget af Silkeborg Flyveklub i 1950. Omregistreret til OY-AIX senest i 1959Trafikstyrelsens register oplyser, at flyet nu har hjemme på Bornholm.. OY-125: Bygget i København i 1951 og registreret til Aviator samme år. I 1954 solgt til Norge og omregistreret til LN-GGI.DaSK historie, del 2 . På billede ses, at dette eksemplar havde en 'krop', således at piloterne ikke sad helt i fri luft. 92-921, 92-922 og 92-923: Bygget af Dansk Aero A/S, Århus, i 1952 og leveret til Flyvevåbnet til brug for flyvestationssvæveflyveklubberne. Senere omdøbt til Z-921, Z-922 og Z-923. 923 ejes fortsat af Flyvevåbnet, men er indregistreret som OY-XJV anvendes på skift af de svæveflyveklubber, som har deres oprindelse i en flyvestationFlyvestationerne i Karup, Skrydstrup, Værløse og Aalborg jf. Aviator news 110.oy-reg.dk melder OY-XJG afregistreret i 1979 og Trafikstyrelsen indregistreret i 2005.. OY-BLX: Færdigbygget af Vestjysk Svæveflyveklub i 1958 af komponenter fra Dansk Aero A/S, nu ophængt i Danmarks FlymuseumDanmarks Flymuseums hjemmeside omtale af typen og billede at deres eksemplar. DaSK historie, del 2 udpeger Esbjerg Svæveflyveklub som bygherre..
Noter og henvisninger
youtube.com video med flyvning fra Vesthimmerlands Flyveplads. oyreg.dk søgning (oversigt over dansk registrerede fly). Kategori:Fly fra Danmark Kategori:Svævefly