Nykøbing Falster er en gammel købstad og den største by på Falster med 26.506Satellitbyer: Sundby, Nordbyen, Væggerløse, Idestrup, Toreby, Nagelsti, Grænge, Systofte Skovby og Sønder Vedby Skovhuse Statistikbanken BY1 indbyggere (2025) inkl. satellitbyer, hvoraf Nykøbing Falster by har . Byen er via Frederik d. 9's Bro knyttet sammen med Sundby på Lollandssiden samt Tingsted på Falster og landsbyen Nagelsti på Lolland. Nykøbing Falster er hovedby i Guldborgsund Kommune, der tilhører Region Sjælland. Byen er i dag et uddannelses-, handels- og industrimæssigt centrum for Lolland-Falster med sukkerfabrik, shippingfirmaer, fiskeri, flere uddannelsesinstitutioner og et stort udvalg af butikker.
Blandt byens vartegn er Klosterkirken, der stod færdig omkring år 1500 og byens vandtårn, der stod færdig i 1908 som landets første jernbetonbyggeri. Byens største attraktion er oplevelses- og forsøgscentret Middelaldercentret, der ligger lige nord for satellitbyen Sundby, og fokuserer på dansk middelalder omkring år 1400. Derudover har Nykøbing et bymuseum og flere andre mindre museer. Byen rummer desuden mange andre kulturtilbud i form af teatre, festuge og sportsforeninger. Nykøbing har et veludviklet gågadenet, og Torvet kan som plads føres tilbage til middelalderen.
Nykøbing Falster er knudepunkt for offentlig transport på Lolland-Falster, og der er således tog- og busforbindelse til både København, Tyskland og omkringliggende byer.
Historie
Middelalderen thumb|left|Klosterkirken set fra Store Kirkestræde. Nykøbing Falster blev grundlagt i slutningen af 1100-tallet i forbindelse med etableringen af det slot, som senere kom til at hedde Nykøbing Slot. Slottet lå på det smalleste sted ved Guldborg Sund og skulle beskytte området mod vendiske sørøvere. Efterhånden voksede en by frem omkring slottet.
thumb|Nykøbing Falster Sogn.
Byen fik handelslignende rettigheder af Valdemar Sejr (1170-1241), men blev først egentlig købstad i 1560.Nykøbing F . campisternes-rejseportal.eu. Hentet 20/1-2015 I 1253 angreb tropper fra hansestaden Lübeck, og borgen blev indtaget og byen nedbrændt. Slottet fungerede herefter som enkesæde for Margrete Sambiria med tilnavnet Margrethe Sprænghest. Efter at adelsmanden Marsk Stig havde myrdet Erik Klipping og var gjort fredløs og landflygtig, vendte han tilbage med en hær for at angribe danske havnebyer, heriblandt Nykøbing Falster. Understøttet af den norske konge Erik Præstehader brændte han i 1289 Nykøbing Slot ned med soldater fra hans hær.Lundeårbogen . Gribskov Gymnasium. Hentet 17/8-2015 Slottet blev dog efterfølgende genopbygget og indtaget af Christoffer 2. i 1329, og efter dennes død i 1332 pantsattes det en række år, hvorefter Valdemar Atterdag indløste det i 1365. I 1368 blev slottet belejret af Hansestæderne under den Dansk-hanseatiske krig, indtil Atterdag indgik fredsaftale i 1370.
Efter at Erik af Pommern havde stiftet et gråbrødrekloster ved Sankt Nicolai Kapel i 1419, blev der opført et helligåndshus i byen i omkring 1440, og denne bygning tjente som hjemsted og hospital for mange syge og fattige i Nykøbing. Gråbrødrene holdt i 1482 kapitel her. I 1486 skænkede kong Hans nabobyens kirke, Idestrup Kirke, til hospitalet mod, at han selv og kongehuset skulle have jus patronatus til helligåndskapellet fremover, hvilket blev opfyldt. Den gotiske kirke, Klosterkirken, blev opført ved århundredskiftet og var en del af franciskanerklosteret indtil 1532, hvor den blev sognekirke. I 1507 sluttede kong Hans endnu engang fred med Hansestæderne under Freden i Nykøbing, men to år senere var freden slut.
Klosterkirken beliggende ved Klosterstræde og Rådhusstræde. Den stod færdig omkring år 1500 og var oprindelig en stor tilbygning til et franciskanerkloster stiftet af Erik af Pommern i 1419. Klosterkirken fungerede som slotskirke under dronning Sophie Amalie i 1600-tallet. En stor del af klosteret er bevaret og bruges i dag som plejehjem.
Renæssancen thumb|Segl fra 1584.
Grevens Fejde brød ud i 1534. Under denne borgerkrig valgte Nykøbing at stå på Christian 2.s side, og slottet blev derpå overtaget af Frederik 1.s enke Sophie af Pommern og senere af Sophie af Mecklenburg, der blev gift med Frederik 2. på slottet i 1572. Efter kongens død i 1588 regerede hun i mange år over hele Lolland-Falster indtil sin død i 1631. Nykøbing Slot havde i denne periode nærmest status af kongeslot, idet flere kongelige, eksempelvis Christian 4., ofte opholdt sig på stedet grundet de gode jagtforhold på Falster. På samme tid mener man, at voldgravene og fæstningsværkerne omkring Nykøbing by blev opført. Disse blev yderligere udbedret og forstærket af Sveriges konge Karl 10. Gustav under Svenskekrigene i 1659. Et sagn fortæller, at en lokal præst ved navn Jesse Jessen forhindrede den svenske konge i at nedbrænde Nykøbing, der skulle iværksættes pga. byens manglende indbetaling af brandskat. Ved en prædiken i Klosterkirken talte han dunder til kongen, og denne blev så påvirket af præstens tale, at han skånede byen for bål og brand.
Under enevælden
thumb|left|Czarens Hus på hjørnet af Langgade og Færgestræde.
I 1667 blev Charlotte Amalie gift med Christian 5. på slottet, og ved kongens bortgang blev godset endnu engang enkesæde. Dronning Charlotte Amalie besad Nykøbing Slot frem til sin død i 1714, og efter den russiske zar kendt under navnet Peter den Store havde gæstet Nykøbing i 1716 og foretrak at spise på kroen (herefter benævnt Czarens Hus)Czarens Hus, historiskatlas.dk. Hentet 29/6-2013Om huset , czarenshus.com, hentet 26/6-2013 frem for slottet, var det slut med godsets storhedstid. Torvets bjørnestatue er i dag et minde om zarens ophold i byen. I 1767 var det endegyldigt slut med kongehusets forbindelse til Nykøbing Slot, der efterfølgende blev sat på auktion og solgt. Borgere og fæstebønder nedbrød herefter slottet, og dets materialer blev genbrugt til opførelsen af flere herregårde i omegnen og ligeledes til bygninger i selve Nykøbing. For enden af Slotsgade findes der nogle få ruiner tilbage af det engang så mægtige renæssanceslot.
Første gang der omtales et bystyre er i 1678, hvor de omtales som "de 12 brogere". I 1710 blev der udpeget 12 mand fra de fire roder i byen.
I 1803 blev Lolland-Falster udskilt fra Fyens Stift under det selvstændige Lolland-Falsters Stift, med hovedsæde i Maribo. Således kom den gejstlige administration væsentligt tættere på Nykøbing.
thumb|Hus på Vestensborg Allé opført i 1836.
Som mange andre steder i Danmark nød Nykøbing godt af industrialiseringen i 1800-tallet. Befolkningstallet steg støt igennem hele 1800-tallet, og Nykøbing udviklede sig også som handelsby. Omkring 1834 levede omkring en femtedel af byens befolkning af handel. I 1840 boede 18.185 på Falster, og omkring 10.000 har søgt ind til købmændene i Nykøbing. I 1840 havde byen kun 9 handelsskibe, og 12 år senere fandtes 18 skibe og 239 kommercelæster. Til sammenligning var der ligeledes 18 skibe i Stubbekøbing med 630 kommercelæster og 34 i Nakskov med 491 kommercelæster. Byens forøgede således sin position som handelsby, på trods af at have væsentligt større havnebyer i nærheden.
Industrien begyndte langsomt at øges i første halvdel af 1800-tallet. I 1828 blev den første sparekasse oprettet i Nykøbing. I 1835 grundlagde E. Nobel tobakspindervirksomhed med samme navn i Nykøbing. Fem år senere havde man 11 ansatte, i 1844 var der 40 mand beskæftiget på hans fabrik og i 1850 var tallet oppe på 50. Her blev produceret tobaksvarer til Nykøbing og omegn, men også andre dele af provinsen. E. Nobel gik senere sammen med De Danske Cigar- & Tobaksfabrikker til Skandinavisk Tobakskompagni. Disse år var der også produceret indtil flere skibe til kunder i bl.a. Stubbekøbing og København på forskellige skibsværfter. I 1842 blev der etableret en brændevinsbrænderi med dampbrænderi, og der blev også grundlagt et jernstøberi og dette år anses for den egentlige start på industrialisering i Nykøbing Falster. Støberiet kunne allerede året efter producere plove, gelændere, skibs- og maskinarbejde. I 1847 blev der etableret et et bomuldsvæveri, en vatfabrik, et farveri og et kalkværk. Omkring 100 personer var beskæftiget i industrien i 1848.
Hele vejen op igennem 1800-tallet blev havnen udvidet, i takt med at byen udviklede sig. Mængden af handelsskibe steg også betragteligt særligt fra omkring 1840 og fremefter. Man gjorde sejlrenden i sundet dybere, for at tillade større skibe adgang til havnen. Ligeledes fik byen jernbaneforbindelse med Gåbense omkring 1830 og i 1837 Nakskov og København.
Byens fik sin første avis i 1835, der udkom under navnet Stift-Tidende, efter at den blev flyttet fra Maribo til Nykøbing. Den var etableret allerede i 1806 under det noget længere navn Kongelige allernaadigst priviligereede Adresse-Contoirs Efterretninger for Lolland-Falsters Stift.
I 1846 afskaffedes borgerkorpset, og der blev i stedet oprettet et egentligt brand- og politikorps i byen. Ved Treårskrigens udbrud rejste flere unge men fra byen, for at deltage og forsvare fædrelandet. En række byhuse blev opført i denne periode, bl.a. Staldgården bygget som arbejderkvarter i begyndelsen af 1800-tallet og Købmandsgården fra 1860. Det samme gør sig gældende for flere huse i Slotsgade.
thumb|D.G. Monrad der var biskop i Lolland-Falsters Stift fra 1849 til 1854 og igen fra 1871 til 1887. I begyndelsen af 1853 blev det vedtaget, at der skulle opføres et egentligt sygehus i Nykøbing, hvilket var blevet finansieret ved et lån. Det var stadig under opførsel i Jernbanegade, da en koleraepidemi kom til byen i juni med matroser fra København. Flere syge blev anbragt i magasiner på havnen, der blev stillet til rådighed af lokale købmænd, og friskolen i byen blev anvendt som lazaret. D.G. Monrad, der var blevet udnævnt til biskop i Lolland-Falsters Stift i 1849, besøgte næsten dagligt de syge. I alt 87 omkom af kolera, hvilket svarede til omkring 3 % af byens befolkning. Hospitalet blev taget i brug i januar 1854 med fem sygeværelser.
Den tidlige industrialisering
Handlen blev givet fri, da byen fik en ny næringslov, der blev godkendt i 1857. Herved ophørte de gamle bylaug med at være beskyttede i byen, og alle borgere kunne derfor sælge eksempelvis tømrerarbejde uden at være medlem af tømrerlauget. Håndværkslaugene brokkede sig, men den trådte alligevel i kraft med starten af 1862. Dette betød at alle byens håndværkerlaug blev afskaffet ganske kort efter, og skrædderlauget blev nedlagt som det sidste i april dette år.
Byens gadenet blev ændret meget, da man begyndte at inddrage området omkring det gamle slot. Omkring 1860 var hele dette område brobelagt eller bebygget. Allerede i 1820 var voldgraven blevet fyldt op. Under den 2. Slesvigske Krig blev der indsamlet penge og sendte bl.a. bandage til krigens ofre. Mange unge mænd tog afsted for at støtte krigsindsatens, men Nykøbing var ikke lige så hårdt ramt af nederlaget som andre steder i landet.
thumb|left|Bygning i Slotsgade opført i 1860 af Chr. Dresler.
I 1865 fik byen et gasværk, hvilket bl.a. forbedrede gadebelysningen betragteligt, da byens gadelygte hidtil havde været meget sparsom. Man gik først bort fra bygas igen i 1960'erne.
I 1866 blev Nykøbing Falster Bryghus grundlagt under navnet Nobel og Baagøe’s Ølbryggeri.Lolland-Falsters Bryghus, Nykøbing Falster. kimbj.dk. Hentet 18/11-2022 På dette tidspunkt lå der fire bryggerier i byen, mens Nakskov havde 11.Lolland-Falsters Bryghus A/S 1866-1993. bryg.2th.dk. Hentet 16/11-2022