Torsten Edvard Billman (født 6. maj 1909 i Kullavik, død 6. april 1989 i Kungsbacka) var en svensk kunstner. Han var grafiker, tegner og monumentalmaler. Billman regnes som en af 1900-tallets største grafikere indenfor træsnit.
Opvækst og skolegang Billman blev født i Kullavik i det nordlige Halland. Faderen Frans Ludwig Billman (1862-1930) var skræddermester.
Frans og hustruen Maria Hultgren (1870-1953) flyttede nytåret 1909 med deres 3-årige datter, Ingegerd, fra arbejderbydelen Haga i Gøteborg til kystsamfundet Kullavik, hvor parret havde købt et hus. Begge forældre kom fra enkle forhold i Västergötland, men trods faderens fattige baggrund havde han igennem sin faglige ekspertise fået mulighed for at uddanne sig til finskrædder.
Billman kunne ikke lide at gå i skole. Søsteren Ingegerd elskede at gå i skole, uddannede sig til folkeskolelærerinde og brugte sit liv på denne gerning. Billman har senere fortalt om sine problemer med regningen. Kompensationen blev tegningstimerne, hvor han gik rundt og hjalp klassekammeraterne få styr på tegninger. Folkeskolens afgangsbevis viser stort A for emnet tegning.
I efteråret 1922 fortsatte skolegangen i Gøteborg på Nordhemsskolan og Fjällskolan.
Faderen, Frans Billman, forsøgte at gøre sin søn interesseret i arbejdet som skrædder, men uden held Lennervald, Dan, Torsten Billman, bildmakaren, Hallands Konstmuseum/ABF Norra Halland, Kungsbacka 2010, s. 12 - 16. .
Sømandsårene Den 14. september 1926 stilte den 17-årige Billman som jungmand på Svenske Lloyds lastdamper S/S Valencia. Skibet sejlede med trævarer til Middelhavet og havde sydfrugter som appelsiner med hjem. Billman ville faktisk arbejde som kullemper - en slags stik-i-dreng, som skulle fylde kulkasserne, rense fyret og hælde asken overbord mv. - men eftersom Billman ikke var fyldt 18 år, måtte han ikke varetage denne stilling. I sommeren 1927 blev han kullemper.
Billman arbejdede i 14 måneder på S/S Valencia og lærte derigennem mange af Middelhavshavnene og deres miljøer at kende. Barcelona, Marseille og Genova var særligt mindeværdige, men de nordafrikanske havnebyer Algier og Oran var fortryllende for den unge Billman.
I januar 1928 stilte han på Svenske Ostasiatiske Kompaniets gamle lastdamper S/S Nippon. Skibet gik med stykgods til Fjernøsten hvor Singapore, Hong Kong, Shanghai, Yokohama og Vladivostok var destinationer. Billman har senere berettet om, hvordan han blev dannet under denne rejse.
På S/S Nippon fik han skoletidens interesse for tegningen tilbage. Nede i fyrrummet tegnede Billman med hvidt skolekridt af arbejdskammerater og officerer på de sodsorte skud. Vægtegningerne blev et samtaleemne - ikke kun i fyrbødermessen, men på hele skibet.
Næste skib, som Billman arbejdede på, var Rederi Transatlantics S/S Nordic, som sejlede omkring Afrika for at læsse sukker i Port Louis på Mauritius. Da Billman i februar 1929 aftrådte fra S/S Nordic, betroede han sin søster, at han ville blive kunstner. Billman havde aldrig haft til hensigt at blive kunstner men "kunsten bankede på porten".
Efter arbejde på endnu en lastdamper, S/S Benlos, hvor han arbejdede som fyrbøder, blev Billman sommeren 1929 indkaldt til flåden i Karlskrona. Billman blev krigsplaceret på panserskibet HMS Sverige som fyrbøder Lennervald, Dan, Kungsbacka, 2010, s. 17 - 23. .
Første træsnit og illustrationer I efteråret 1929 besøgte Billman sin fætter på modersiden, karikaturtegneren Nils Svahn (1890-1936), på avisen Social-Demokraten i Stockholm. Billman havde vist og forklaret lidt om træsnittet for sin fætter.
I februar 1930 trådte Billman ud af flåden, for den økonomiske depression havde da også nået svensk søfart. Den arbejdsløse sømand eksperimenterede i barndomshjemmets køkken i Kullavik med at skære sine første træsnit Händer og Tørst Œuvre-liste grafik 1930-1988, udarbejdet af kurator Küllike Montgomery på Nationalmuseums grafik-afdeling, Lennervald, Dan, Kungsbacka, 2010, s. 424 - 431. . Efter et mislykket forsøg at komme ind på Sløjdforeningens skole i Gøteborg fik Billman i oktober 1930 en praktikplads på et reklamebureau i byen. Nogle måneder senere gik reklamefirmaet i konkurs, hvilket Billman senere har kommenteret med, "at det ikke beroede på ham".
Billman fik sin første signerede tuschtegning Vagtskifte publiceret i fagforeningsorganet Eldarens novemberudgave i 1930. Tegningen viste tuberkulosen blandt kullempere og fyrbørder. Den arbejdsløse Billmam får i 1931 også en del af sine samfundsengagerende kommentarer Tidsbilleder ind i avisen Väst-Svenska Kuriren Lennervald, Dan, Kungsbacka, 2010, s. 23 - 27. .
Sløjdforeningens skole i Gøteborg Efter tvivl om hvilken bane han skulle følge, blev Billman i efteråret 1931 elev ved Högskolan för Design och Konsthantverk i Gøteborg på uddannelsen til bogillustrator. Hans lærer var Hjalmar Eldh.
Efter to semestre blev studierne til rutine, og da pengene også manglede, blev Billman igen arbejdsløs sømand, men det var næsten umuligt at få en hyre. I juli 1932 stilte han på S/S Marie. Billman havde denne gang tegneblokke og penne med sig. Skibet sejlede til Arkhangelsk i Rusland, Santa Cruz de Tenerife, Casablanca i Nordafrika og Middelhavshavnene.
I november 1932 præsenterede Billman tegningerne fra rejsen med S/S Marie for Hjalmar Eldh. Eldh, som tidligere havde set træsnittet Händer fra tiden før Sløjdforeningen plus nogle andre træsnit fra elevtiden, rådede Billman at søge til Valands malerskole Lennervald, Dan, Kungsbacka, 2010, s. 27 - 29. .
Valands malerskole Med forårsterminen i 1933 blev Billman selv på Valands malerskole. I disse år, hvor "Gøteborg-kolorismen" regerede Gøteborgs kunstliv, var Billman den eneste Valandselev som arbejdede med træsnit. Igennem sit grafiske fokus fik Billman en friere stilling overfor læreren Sigfrid Ullman (1886-1960). Billman sluttede efter tre semestre, og i efteråret 1934 flyttede han fra Kullavik ind til Nordstan i Gøteborg Lennervald, Dan, Kungsbacka, 2010, s. 29 - 32. .
Efter studierne på Valand arbejdede Billman som avistegner af Morgontidningen i Gøteborg (1933-1940) og Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning (1933-1940), hvor han laver illustrationer til avisernes lørdagsbilag Lennervald, Dan, Kungsbacka, 2010, s. 34. .
Turen til Antwerpen 1936 og de sorte og hvide træsnit I 30'erne foretog Billman nogle rejser som kom til at betyde meget for både hans personlige som kunstnerisk udvikling. På foråret 1936 fik Billman hjælp af komponisten og Gøteborgs Kunsthalls kurator Gösta Nystroem med en stipendierejse til Antwerpen. I Antwerpen kunne han reflektere kontakten med søfarten og havnemiljøerne. Billman studerede de gamle mestre på kunstmuseerne i Antwerpen og Bruxelles. Nogle af kunstnerens klassiske træsnit med sømandsmotiver som De nymønstret (1936), Igennem Det Röde Hav - Vagtskifte i fyrrummet (1936) og Fyrbødervagt går over dæk i storm (1936/37) kom til efter Belgien-opholdet.
Rejser i et stadigt mere uroligt Europa Under Parisrejserne i maj og september 1938 blev han igen stillet indenfor oplevelser, som talte sit entydige sprog om en kommende storkrig i Europa. I Paris mødte han svenske frivillige fra Den Spanske borgerkrig som var kommet op fra Barcelona. Og med rejserne igennem Nazityskland kunne den bevidste og følsomme rejsende konkludere meget om Hitlers ekspanderende terrorstat. Foråret 1939 rejste Billman til London, hvor han indgik et skinægteskab med en tysk jødinde som derigennem blev givet muligheden at flygte videre via Sverige. Videre, den samhællsengarerede Billman cyklede i midten af august 1939 ned til Paris. Billman cyklede gennem Jylland. I Esbjerg tog Billman båd til Antwerpen. Dette var for at minimere risikoen for rejser gennem Nazityskland. I Paris forsøgte Billman at overtale sin tidligere kæreste, kunstnerinden Kristina Hedenström (født i 1910), at vende tilbage til Sverige. Omtrent en uge efter udbruddet af Anden Verdenskrig bliver Billman og de 700 tilbageværende svenskere i Frankrig evakueret fra Paris via Dieppe med båd til Gøteborg. Kristina Hedenström døde i Paris på efteråret 1943. Lennervald, Dan, Kungsbacka, 2010, s. 36 - 39.
Billman gjorde i 30'erne og under krigsårene kraftfulde træsnit i kampen mod fascismen og nazismen. Meget få aviser vovede publicere de ekspressive og samtidigt indsigtsfulde billeder. Se Satirarkivet - externa henvisninger. Lennervald, Dan, Kungsbacka, 2010, s. 65 - 73.
De første grisailletræsnit Billman havde allerede som elev på Valand 1933-34 søgt en teknik hvor han kunne lagre gråvalører på hinanden til en rig gråskala som gengiver den laverede tuschtegnings valørspil. Efteråret 1937 afslørede Billman i breve for kunsthistorikeren Gunnar Jungmarker ved Nationalmuseum i Stockholm - som også udgør indledningen til deres 30-årige brevkorrespondens - at han gennemgik en kunstnerisk krise hvor han følte at han var nået vejs ende med det sorthvide træsnits udtryksmuligheder. Men da det politiske engagement og atelierbygningen i Malevik tog over 1938 blev der først under de isolerende krigsår at han fik tid og havde held med at finde et træsnit med naturlige gråtoner. 1940 kom de første rigtige tonede træsnit. Gunnar Jungmarker kaldte disse træsnit for grisailletræsnit efter fransks gris for grå. Jungmarker, Gunnar, Torsten Billman, Folket i Bilds Konstklubb, Svenska Mästargrafiker IV, Stockholm, 1956, s. 26. Teknikken indebærer at man først afbalancerer gråstokke sorthed på eksempelvis avispapir. Når så næste tryk gøres med træstokken mod japanpapiret bliver resultatet forskellige gråtoner etc. Gråstokke kan være 1-4 stykker og er fremlagte ud af det blødere længdetræ (pæretræ). Til sidst trykkes nøglestokke samlende sorthvide motiver oven på de grå aftryk som en efter en er trykt over hinanden på japanpapiret. Nøglestokke er af endetræ, og er derfor meget hårdt. Nogen af Billmans tidlige grisailletræsnit som Fransk restaurant (1940) og Omkring en guitarspelerska (1942) blev omtalt allerede i midten af 1940'erne ved at Foreningen for Grafisk Kunst udgav grisailletræsnittene.
Gennembruddet I Konstrevy 1942:5-6 publiceredes, på digteren Gunnar Ekelöfs initiativ, nogle af Billmans illustrationer til Harry Martinsons digtsamling Nomade. Billman havde på eget ansvar startet illustreringen af Martinsons digtsamling. Ekelöf skrev i samme nummer af Konstrevy en skarpsynet introducerende artikel om Billman: "For den som med kunst forstår store pragtfulde, 'slående' duge har Torsten Billman ikke så meget at sige. Hans kunst tjener det enkle, tilbagesat, hjemløse i tilværelsen [...] Det er skibskammerater fra Nippon og andre både, mærkede af det hårde liv både i havne og ombord, der er interiører fra Eastendkroer hvor man må stifte bekendtskab med livets skyggesider. Hans kunst er imidlertid ikke nogen 'social' kunst af det arrogante, afficerende præg som vi havde så godt om, særlig på 20-30-tallet. Den er social, ikke igennem attitude eller tendens, men igennem en saglighed og en afslørende skarphed i menneskeskildringen som sommetider kan virke næsten brutal - frastødende men desværre sand. Alligevel er den altid båret af medfølelse. Aldrig af sentimentalitet. Den indebærer en enkel konstatering af: 'En sådan ser mennesket ud'. Men fra de hærgede træk og de gigt- og de arbejdsbrudte lemmer strømmer alligevel imod en en følelse af hvordan hun bør se ud og kunne se ud." Ekelöf, Gunnar, Torsten Billman, Konstrevy, nr. 5-6, Stockholm, 1942, s. 227. 1943-års illustrerede udgave af Nomade sammen med de mere og mere opsigtsvækkende træsnit/grisaille træsnittene og al fresco-malingen i Nya Sjömanshemmet i Gøteborg 1944 blev Torsten Billmans gennembrud for det store brede publikum.
De store al fresco-malerier fra 1940'erne