Lesław Ćmikiewicz (født 25. august 1948 i Wrocław) er en polsk tidligere fodboldspiller (midtbane) og -træner.

Aktiv karriere Klubkarriere Ćmikiewicz spillede på klubplan i hjemlandet hos henholdsvis Śląsk Wrocław og Legia Warszawa. Længst tid tilbragte han hos Legia, hvor han var tilknyttet i ni et halvt år.

Landsholdskarriere Ćmikiewicz spillede desuden 57 kampe for det polske landshold. Han var med i truppen til VM i 1974 i Vesttyskland, hvor polakkerne vandt bronze. Her spillede han seks af holdets syv kampe i turneringen, blandt andet bronzekampen mod Brasilien.

Han deltog for Polen ved to olympiske lege. Ved OL 1972 i München vandt holdet først sin indledende pulje med tre sejre, hvorpå det i mellemrunden blev til sejr over og samt uafgjort 1-1 mod . Som vinder af puljen kom Polen derpå til at spille finale mod vinderen af den anden mellemrundegruppe, , og her var Polen bagud 0-1 ved pausen. På to mål af Kazimierz Deyna i anden halvleg vendte holdet kampen og sikrede sig guldmedaljerne, mens Ungarn fik sølv og og Sovjetunionen delte bronzen efter en kamp, der endte 1-1.

Ved OL i 1976 i Montreal var fodboldturneringen ramt af flere afbud. Således bestod Polens indledende pulje kun af tre hold, og Polen vandt puljen med en sejr og en uafgjort. Ved dette OL gik de to bedste hold fra hver pulje videre til kvartfinaler, og her vandt Polen med 5-0 over . Med sejr på 2-0 i semifinalen over var holdet klar til finalen mod DDR, som vandt 3-1, så denne gang blev det til OL-sølv til Polen og Deyna, mens Sovjetunionen vandt bronze med sejr over Brasilien.

Trænerkarriere Ćmikiewicz fungerede efter sit karrierestop i en årrække som træner, blandt andet for Górnik Zabrze og Polens landshold.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Polen Kategori:Fodboldspillere fra Legia Warszawa Kategori:Fodboldtrænere fra Polen Kategori:Personer fra Wrocław Kategori:Trænere for Polens fodboldlandshold Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1974 Kategori:Deltagere for Polen ved sommer-OL 1972 Kategori:Deltagere for Polen ved sommer-OL 1976 Kategori:Olympiske mestre fra Polen Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Polen