HockeyAllsvenskan er den næstbedste svenske ishockeyliga for mandlige klubhold. Ligaen har deltagelse af 14 hold, der spiller om én oprykningsplads til den bedste svenske ishockeyrække, SHL, og om at undgå én nedrykningsplads til den tredjebedste række, Hockeyettan.
HockeyAllsvenskan blev etableret i efteråret 2025, hvor det næstbedste niveau i det svenske ligasystem blev omstruktureret. Indtil da havde niveauet bestået af to regionale divisioner, Allsvenskan Nord og Syd, hvorfra de bedste hold fortsatte i SuperAllsvenskan, hvor holdene spillede om oprykning til SHL. I forbindelse med omstruktureringen blev holdene fra de to divisioner slået sammen i én landsdækkende division under navnet HockeyAllsvenskan med 16 hold. I 2009 reduceredes antallet af hold i ligaen fra 16 til 14, hvilket siden da har været uændret.HockeyAllsvenskan - Ishockey - HockeyAllsvenskan
Format
Nuværende format
Ligaen har hver sæson deltagelse af 14 hold fordelt på: 1 nedrykker fra SHL. 12 hold fra den foregående sæson af HockeyAllsvenskan. 1 oprykker fra Hockeyettan.
Sæsonen starter med et grundspil, hvor de 14 hold spiller en firedobbelt turnering alle-mod-alle, således at alle hold spiller fire indbyrdes opgør fordelt ligeligt på hjemme- og udebane, hvilket giver 52 kampe pr. hold.
De ti bedste hold i grundspillet går videre til slutspillet, hvor holdene er seedet som følge af deres grundspilsplacering, og hvor der spilles om én oprykningsplads til SHL. De seks bedste hold i grundspillet kvalificerer sig direkte til slutspillets kvartfinaler, mens nr. 7-10 i grundspillet starter slutspillet i ottendedelsfinalerne, hvor de spiller om de sidste to kvartfinalepladser. Opgørene i kvartfinalerne, semifinalerne og finalen spilles bedst af syv kampe med hjemmebane til det højest seedede hold i kamp 1, 2, 5 oh 7. Ottendedelsfinalerne afvikles bedst af tre kampe, hvor det højest seedede hold har hjemmebane i kamp 2 og 3.
Holdene, der slutter på 13.- eller 14.-pladsen i grundspillet, spiller en serie bedst af syv kampe om at undgå nedrykning til Hockeyettan. Det højest seedede hold har hjemmebanefordel i kamp 1, 2, 5 og 7.
Sæsoner
Sæson Antal hold Grundspilsvinder Oprykning til SHL Nedrykning Ref.2005-0616Malmö RedhawksMalmö Redhawks, Skellefteå AIKHalmstad HammersKonkurs2006-0716Södertälje SKSödertälje SKIFK ArbogaNægtet licens2007-0816Leksands IFRögle BKNyköpings HK, Hammarby IF2008-0916Leksands IFIngen holdNybro Vikings IF, Mariestad BoIS2009-1014Leksands IFAIKIF Björklöven, 2010-1114Växjö Lakers HCVäxjö Lakers HCIngen hold2011-1214Örebro HKRögle BKBorås HC, IF Sundsvall Hockey2012-1314Leksands IFLeksands IF, Örebro HKTingsryds AIF2013-1414Malmö RedhawksDjurgårdens IFIF Troja-Ljungby2014-1514Västerås IKKarlskrona HK, Malmö Redhawks, Rögle BKSödertälje SK2015-1614AIKLeksands IFAsplöven HC, IF Sundsvall Hockey2016-1714Mora IKMora IKVästerås IK2017-1814Timrå IKTimrå IKIF Troja-Ljungby2018-1914AIKIK Oskarshamn, Leksands IFIK Pantern2019-2014IF BjörklövenIngen holdOprykningsspil aflyst pga. COVID-19-pandemien.Karlskrona HK2020-2114Timrå IKTimrå IKVäsby IK2021-2214HV71HV71IF Troja-Ljungby2022-2314MoDo HockeyMoDo HockeyHC Vita Hästen, Kristianstads IK2023-2414Brynäs IFBrynäs IFVästerviks IK2024-2514Djurgårdens IFDjurgårdens IFTingsryds AIF2025-2614IF BjörklövenIF BjörklövenIF Troja-Ljungby
Kilder HockeyAllsvenskan SIF - HockeyAllsvenskan Swehockey Stats - Hockeyallsvenskan Elite Prospects - HockeyAllsvenskan Noter
Kategori:Ishockey i Sverige Kategori:Ishockeyligaer