Darío Debray Silva Pereira (født 2. november 1972 i Treinta y Tres, Uruguay) er en tidligere uruguayansk fodboldspiller (angriber).

Sílva tilbragte størstedelen af sin karriere i europæisk fodbold, hvor han havde ophold hos italienske Cagliari, spanske Espanyol, Málaga og Sevilla, samt engelske Portsmouth. Han spillede også i sit hjemland hos både Defensor Sporting og Peñarol. Med Peñarol var han i både 1993, 1994 og 1995 med til at vinde det uruguayanske mesterskab, og blev i 1994 desuden ligaens topscorer med 19 scoringer.

Sílva spillede mellem 1994 og 2005 49 kampe for Uruguays landshold, hvori han scorede 14 mål. Han deltog ved VM i 2002 i Sydkorea og Japan. Her spillede alle uruguayanernes tre kampe i turneringen, men kunne ikke forhindre, at holdet blev slået ud efter det indledende gruppespil. Han var med landsholdet også med til at vinde bronze ved Copa América i 2004 og var også en del af truppen til Confederations Cup 1997.

Bilulykke Silva var i september 2006 involveret i en alvorlig bilulykke i Uruguays hovedstad Montevideo. Hans kvæstelser var så hårde, at han måtte have amputeret sit højre underben. Som følge heraf måtte han også indstille sin fodboldkarriere.

Titler Primera División Uruguaya 1993, 1994 og 1995 med Peñarol

Toto Cuppen 2002 med Málaga CF

Referencer

Kategori:Fodboldspillere fra Uruguay Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2002 Kategori:Fodboldspillere fra Club Atlético Peñarol Kategori:Fodboldspillere fra Cagliari Calcio Kategori:Fodboldspillere fra RCD Espanyol Kategori:Fodboldspillere fra Málaga CF Kategori:Fodboldspillere fra Sevilla FC Kategori:Fodboldspillere fra Portsmouth F.C. Kategori:Personer fra Treinta y Tres