Mbo Jérôme Mpenza (født 4. december 1976 i Kinshasa, Zaire) er en congolesisk født tidligere belgisk fodboldspiller (angriber). Han er storebror til en anden belgisk fodboldspiller, Émile Mpenza.

Mpenza spillede langt størstedelen af sin karriere i hjemlandet, hvor han blandt andet var tilknyttet Mouscron, Standard Liège og RSC Anderlecht. Han var med til at vinde det belgiske mesterskab med Anderlecht i både 2006 og 2007. Hans udlandsophold var ikke succesfulde, men han var dog alligevel i sin tid hos Sporting Lissabon med til at vinde det portugisiske mesterskab i år 2000.

Mpenza spillede desuden 56 kampe og scorede tre mål for det belgiske landshold. Han var en del af den belgiske trup til både VM i 1998 og VM i 2002. Ved 1998-slutrunden var han på banen i én kamp, mens han spillede tre af belgiernes fire kampe i 2002. Han deltog også ved EM i 2000 på hjemmebane.

Referencer

Kategori:Fodboldspillere fra Belgien Kategori:Fodboldspillere fra KV Kortrijk Kategori:Fodboldspillere fra Standard Liège Kategori:Fodboldspillere fra Sporting Clube de Portugal Kategori:Fodboldspillere fra Galatasaray SK Kategori:Fodboldspillere fra RSC Anderlecht Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1998 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2000 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2002