John Rawls (født 21. februar 1921, død 24. november 2002) var en amerikansk politisk filosof og professor ved Harvard Universitet. Han er en af de mest indflydelsesrige politiske filosoffer i anden halvdel af det 20. århundrede; og med sin teori om Retfærdighed som fairness gav han et bud på en nyfortolkning af den traditionelle filosofiske kontraktteori. Hovedværket En teori om retfærdighed anses derfor som et alternativ til datidens herskende politiske doktrin, utilitarismen, og bragte debat i den politiske filosofi.

Med John Rawls’ skelsættende værk måtte det filosofiske miljø reevaluere sin holdning til den politiske teori. Robert Nozick, kollega og kritiker af Rawls, udtrykte forholdet således: ”Political philosophers must now either work within Rawls’ theory or explain why not”Nozick, Robert: Anarchy, State and Utopia, 1974, s. 183

Også uden for de filosofiske kredse har værket gjort stort indtryk. I Skandinavien har teorien om retfærdighed fungeret som et forsvar for fordelingspolitikken i den såkaldte “universelle velfærdsmodel”En forklaring af begrebet ”universel velfærdsmodel” findes hos Jacobsen, Benny & Ove Outzen (2005): ”Velfærdsstaten og fordeling af samfundets goder” fra Liv i Danmark, s. 99. Rawls’ folkelige udbredelse bekræftes ved at man i Norge diskuterer olieformuens anvendelser med rawlsianske argumentationsmetoder. Jf. Indledning s. 9 i den danske udgave af En teori om retfærdighed. Den originale artikel der henvises til blev bragt i Morgenbladet, 6-12 dec. 2002 under navnet ”Rawls og Norge”.

Litteratur på dansk

Jacobsen, Mogens Chrom mfl (red) (2009): John Rawls' politiske filosofi. AUF Rawls, John (2005): En teori om retfærdighed. Det lille Forlag Rawls, John (2018): To opfattelser af regler. Mindspace. Indledning ved Søren Flinch Midtgaard

Noter

Kategori:Filosoffer fra USA Kategori:Politiske filosoffer Kategori:Ansatte ved Massachusetts Institute of Technology Kategori:Amerikanere i 1900-tallet Kategori:Amerikanere i 2000-tallet